Diktators bilsamling solgt på tvangsauktion for 200 mio.

En bilsamling med bl.a. Koenigsegg One:1 og Lamborghini Veneno er solgt på tvangsauktion. Den tilhørte diktatoren Teodoro Nguema Obiang Mangue.

Annonce

En af verdens mest ekstreme bilsamlinger, der har tilhørt en afrikansk diktators søn, er blevet solgt på tvangsauktion.

Provenuet på 30 millioner dollars, svarende til over 200 millioner danske kroner, skal nu gå tilbage til den fattige befolkning, pengene blev stjålet fra.

Det har en domstol afgjort.

Bilsamlingen tilhørte Teodoro Nguema Obiang Mangue, også kendt som Teodorino. Han er vicepræsident og søn af diktatoren i det olierige, men ludfattige, land Ækvatorialguinea.

Annonce

Pengene, han brugte på de mange superbiler, er ifølge dommen stjålet fra landets statskasse.

Politiet stormede garage: Fandt biler for en milliard

Sagen begyndte helt tilbage i 2016, da fransk politi stormede Teodorinos luksuslejlighed i Paris.

Her fandt de kunst og værdigenstande for en halv milliard kroner.

Men det var i garagen, at den største skat gemte sig. Her stod en uforlignelig samling af verdens mest sjældne og dyre superbiler.

Listen talte blandt andet en Koenigsegg One:1, en Lamborghini Veneno Roadster (en ud af kun ni), en McLaren P1, en Bugatti Veyron, en Ferrari Enzo og en LaFerrari.

Alle bilerne blev beslaglagt som en del af efterforskningen mod Teodorino for korruption og hvidvask.

Penge fra auktion sendes tilbage til befolkningen

Bilerne blev efterfølgende solgt på en spektakulær auktion i Bern i 2019.

Artiklen fortsætter efter dette:

Pengene har siden stået på en spærret konto i en schweizisk bank.

Men nu det er først nu, at en domstol afgjort, hvad der skal ske med de over 200 millioner kroner. Pengene skal gå til deres retmæssige ejere: befolkningen i Ækvatorialguinea.

For at sikre, at pengene ikke igen ender i den regerende families lommer, vil de blive investeret i et sundhedsprojekt, der bliver kontrolleret fra Europa.

Teodorino selv menes stadig at leve et luksusliv i skjul, finansieret af oliepenge.

Annonce

At verdens mest eksklusive biler ofte er ejet af kontroversielle statsledere, er bestemt ikke noget ukendt eller uhørt fænomen.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er en anden diktator, Sultanen af Brunei, netop nu i gang med at sælge en af sine ti sjældne McLaren F1-modeller for over 130 millioner kroner.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce