Boosted.dkBoosted Magazine

En række parkeringsselskaber skal betale 300 millioner kroner tilbage til bilister, som har en række ulovlige gebyrer.

I et historisk juridisk nederlag betyder, at p-selskaber er blevet dømt til at betale 300 millioner kroner i ulovlige gebyrer tilbage til bilister.

Afgørelsen er netop faldet ved Oslo Byret, hvor den norske forbrugerorganisation Forbrukerrådet har vundet et gigantisk gruppesøgsmål rettet mod parkeringsfirmaerne.

Retten har pålagt fakturafirmaet Riverty at refundere de ulovlige ekstraomkostninger, som har været pålagt over 6,3 millioner regninger for parkeringer, rapporterer Motor.

Opkrævningerne er blevet lagt oven i regningen under navne som ”betal senere”, ”park & go” eller administration ved udskudt betaling.

Byretten konkluderer, at de gebyrer har oversteget de reelle omkostninger og dermed strider direkte mod den norske aftalelovgivning.

Selskab skal betale tre procent i renter til bilejerne

– Riverty har lagt til grund, at parkeringsselskaberne har prissat produkterne efter reglerne, udtaler administrerende direktør Kjell-Rune Birkelund i en pressemeddelelse.

– Vi bemærker dog, at byretten er kommet frem til en anden konklusion, lyder det videre fra direktøren, som varsler en anke af dommen.

Hver enkelt bilist står til at få alt fra få kroner til tusindvis af kroner tilbage afhængigt af, hvor mange ulovlige opkrævninger de har modtaget.

Det samlede beløb lander på 300 millioner kroner, og selskabet skal oveni betale tre procent i procesrenter samt sagsomkostninger på 900.000 danske kroner.

– Hvis dommen står ved magt, vil vi forfølge kravene mod parkeringsselskaberne, advarer direktør Birkelund om regningen.

Dansk minister sammenlignede branchen med rockere

Den norske dom får næppe betydning for danske bilejere. Men det betyder ikke, at p-firmaerne opfører sig bedre herhjemme.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, sammenlignede daværende transportminister Thomas Danielsen (V) før folketingsvalget i marts 2026 p-firmaernes forretningsmetoder med rockernes forhold til loven.

Det er egentlig kun noget landmænd og marinefolk kan tanke. Men nu overvejer USA at tillade salget af såkaldt farvet diesel, der er afgiftsfrit – til flere bilister.

Der er allerede tilfældet i Texas.

Men nu overvejer USA føderale regering at tillade flere bilister at tanke og køre på såkaldt farvet diesel.

Brændstoffet er helt almindelig diesel, men til forskel fra den, der tankes ude på tankstationerne, er ‘farvet diesel stort set afgiftsfri.

Altså lige bortset fra én amerikansk cent pr. gallon (3,75 liter, red.). Til gengæld er brændstoffet forbeholdt landbruget og maritimt brug. Altså alt det kørsel, der ikke foregår på offentlig vej.

Til sammenligning er skatten på den diesel, som almindelige bilister kan tanke, på helt op til 24,4 cent pr. gallon, skriver Reuters.

USA har endnu ikke taget stilling til, om den afgiftsfrie diesel skal frigives til flere bilister. Der er heller ikke noget nyt om brændstofpriserne herhjemme.

De er fortsat rekordhøje. Men over for DR vil skatteminister Jakob Engel-Schmidt nu ikke afvise, at der kan være mere hjælp på vej til bilister i benzin og dieselbiler.

– Regeringen er opmærksom på, at der er mange mennesker, der kan mærke, at det er blevet dyrere at varme sit hjem op og tanke bilen, og jeg vil ikke afvise, vi kan gøre mere i fremtiden, lyder det.

Falske nummerplader er nu så stort et problem, at det anslås, at 1 ud af 15 biler i England kører rundt med dem. De er ovenikøbet nemme at skaffe.

En pandemi af falske nummerplader har ramt England.

De engelske myndigheder anslår, at 1 ud af 15 biler er udstyret med den slags forfalskninger.

Nummerpladerne er ovenikøbet nemme at skaffe, lyder det.

Flere engelske medier skriver dog også, at nummerpladerne primært er designet til at snyde de mange kameraer, som politiet i landet har sat op langs vejene.

De falske nummerplader kan nemlig ikke opfanges af politiets normale nummerpladescannere. På den måde kan bilisterne køre rundt i biler uden at betale vejafgifter og gebyrer i miljøzoner.

Politiet siger dog også, at de nummerpladerne er relativt lette at få fat på.

Mange af forfalskningerne kommer nemlig fra de mere end 34.000 virksomheder, der ellers på papiret har ladet sig registere som lovlige nummerplade-operatører.

Modsat forholdene i Danmark er det nemlig ikke staten men de private virksomheder selv, der står for produktion, distribution og salg af nummerplader.

De såkaldte ‘ghost plates’ kan hentes hos mange af de almindelige nummerplade-operatører. Pladerne er nemlig ikke ulovlige at sælge.

De må bare ikke bruges på vejene – selvom mange bilister gør det alligvel. Pladerne kan købes for så lidt som 10 britiske pund eller lige knap 90 kroner.

Myndighederne i England mener at have fået et ny våben i kampen mod de forfalskede nummerplader. Farvebilleder blandet med infrarødt lys og kunstig intelligens i en række nye nummerplade-scannere skal afsløre de uægte plader.

De første test har ifølge BBC afsløret mere end 2.000 forfalskninger på én dag.

I Danmark kan man også købe nummerplader, der til forveksling ligner den ægte vare.

De såkaldte show plates, der kan købes online, er dog kun til pynt og må ikke bruges på vejen.

Det er ikke første gang, skruen strammes om bilisterne. Det samme sker herhjemme, hvor Rigspolitiet også har fået penge til og investeret i langt mere af den såkaldt automatiske nummerplade-kontrol.

Men som vi her på Boosted også har kunnet fortælle, er ordensmagten ikke meget for at fortælle, hvor alle de mange kameraer er placeret henne.

Efter fire år med skrappe krav viser nye tal, at færre dieselbil-ejere får bøder på 1.500 kroner i de danske miljøzoner.

En markant adfærdsændring slår nu igennem i Danmarks største byer, hvor færre dieselbiler får bøder på 1.500 kroner i de danske miljøzoner.

Nye tal fra Miljøstyrelsen udleveret til forsikringsselskabet Gjensidige viser, at antallet af bødeforlæg er styrtdykket over de seneste år.

Udviklingen markeres på et tidspunkt, hvor det den 1. oktober er præcis fire år siden, at kravene om partikelfilter blev skærpet i fem storbyer.

Reglerne gælder i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg, hvor ældre dieselbiler uden filter nægtes lovlig adgang.

Mens antallet af udskrevne bøder toppede på 14.294 i 2023, faldt tallet til 8.176 sidste år og ser nu ud til at blive mere end halveret.

Bøden på 1.500 kroner rammer færre bilister

Frem til midten af september i år er der blot registreret godt 2.600 forseelser fra de opsatte automatiske kontrolkameraer.

– Det store fald i bøder er først og fremmest godt for luftkvaliteten og miljøet, konstaterer Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

– Samtidig er det godt, at bilisterne har fået styr på reglerne, så de undgår en ærgerlig hilsen i e-Boks, lyder det videre.

Men bag den umiddelbare succes gemmer der sig en dyster tendens, når det kommer til selve betalingsviljen hos de ramte bilejere.

Næsten halvdelen af bilisterne undlader at betale bøden, så sagen efter to rykkere må sendes videre til politiets bord.

47 procent af bøderne ender hos politiet

Billedet var i øvrigt det samme i 2025, da Danmarks Statisk fremlagde tal for antallet af bøder i de danske miljøzoner for året før.

Ifølge Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik, har udviklingen været forventelig.

Især fordi der generelt er færre dieselbiler på vejene.

– Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020.

​- Men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg, siger han.

Loven er egentlig allerede vedtaget i USA. De samme regler, som har smidt Polestar ud, står til at forbyde Mercedes og Volvo med ulovlige kinesiske forbindelser.

Volvo og Mercedes risikerer at blive forbudt i USA som følge af et nyt vidtrækkende lovforslag i tillæg til en allerede vedtaget lov.

Det amerikanske lovforslag Connected Vehicle Security Act of 2026 har til formål at udelukke biler med teknologiske bånd til Kina, Rusland, Iran og Nordkorea.

Bag initiativet står republikaneren Bernie Moreno og demokraten Elissa Slotkin, som ifølge GovInfo har samlet bred tværpolitisk opbakning i Kongressen.

Reglerne rammer ikke kun produktionslandet, men stempler bilmærker som udenlandsk kontrollerede, hvis landende, som USA har sortlistet, kontrollerer mere end 15 procent af den enkelte virksomhed.

Grænsen rammer Mercedes-Benz med fuld kraft, da de to kinesiske giganter BAIC og Geely tilsammen kontrollerer 19,7 procent af den tyske koncern.

Både import, fremstilling og videresalg gøres ulovligt

Bliver teksten vedtaget i sin nuværende form, vil loven nedlægge et totalt forbud mod import, fremstilling, salg og videresalg af de berørte modeller.

Også det svenske mærke Volvo Cars, der ejes af kinesiske Geely, befinder sig i direkte overhængende fare for at miste sit store amerikanske marked.

Selvom mærket med rødder i Sverige tidligere på året opnåede en dispensation under Trumps-regeringens midlertidige regler, gør det nye forslag forbuddet permanent.

Senatet forsøgte at haste loven igennem den 30. september, men processen blev bremset i absolut sidste øjeblik af en enkelt modstander.

Republikaneren Rand Paul nægtede at stemme for, da han vil beskytte Mercedes’ store amerikanske fabrikker, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Senator afviser at smide Mercedes ud af USA

At Volvo Cars, som kontrolleres af kineserne, kan blive forbudt i USA, er ikke noget nyt.

Men det er det, at Mercedes også kan blive bedt om at pakke sammen.

Tidligere har den fremtrædende fremtrædende senator Ted Cruz har tidligere sagt, at et forbud mod Mercedes ‘reelt aldrig’ vil komme på tale.

Heller ikke selvom Mercedes egentlig ikke lever op til reglerne i USA.

– Det (at smide Mercedes ud af USA, red.) vil vi aldrig overveje, siger republikaneren Ted Cruz.

En måling afslører, at 42 procent af bilisterne mener, det er okay at køre 10 km/t for stærkt. Det udløser dyb bekymring hos det norske svar på FDM, NAF.

En opsigtsvækkende undersøgelse afslører et markant skred i trafikkulturen.

42 procent af bilisterne mener nemlig, det er okay at køre 10 km/t for stærkt på vejene.

Det viser en omfattende måling foretaget af analyseinstituttet Norstat for den norske bilistorganisation NAF.

I undersøgelsen angiver den store gruppe af adspurgte, at det enten slet ikke er alvorligt eller decideret ubetydeligt at overskride fartgrænsen en smule.

Hos NAF vækker tallene dyb bekymring for den generelle trafiksikkerhed og bilisternes syn på færdselsloven.

– Det er tal, der burde være bekymrende, fastslår Jan Harry Svendsen, der er rådgiver hos NAF.

Bilister mener fartgrænserne er sat alt for lavt

– Ikke kun fordi mange synes, det er i orden at køre for hurtigt, men fordi det viser, at mange oplever fartgrænsen som sat for lavt, uddyber han.

Når hastigheden øges yderligere, ændrer bilisternes syn på overtrædelserne sig imidlertid markant.

Spørges der ind til en overskridelse på 20 km/t, er det således blot 11 procent, der finder farten acceptabel.

Hele 48 procent betegner en fartoverskridelse på 20 km/t som ret alvorlig, mens 29 procent vurderer det som meget alvorligt.

– Mange mener, at grænsen er sat ti kilometer i timen for lavt, men de færreste vil køre tyve for hurtigt, forklarer Svendsen.

Frygter faldende respekt for lavere hastighedsgrænser

NAF har tidligere kritiseret planer om at sænke farten i række 80-zoner til 70 km/t som led i en national handlingsplan for at øge sikkerheden på de norske veje.

Samtidig er der planer om at forbyde alt over 30 km/t i byerne.

Det er i hvert fald, hvad regeringen i Oslo siger.

– Vi er bekymrede for, at de tiltag vil få trafikanterne til at miste tilliden til og respekten for hastighedsgrænserne, advarer Svendsen.

Han retter derfor en indtrængende appel til bilisterne om altid at respektere de skiltede tavler på vejene uanset personlig holdning.

Op til efterårsferien lyder opfordringen at lette foden fra speederen, da tidsgevinsten er forsvindende lille i forhold til den øgede risiko for ulykker.

Den amerikanske handelsportal eBay, som hver dag benyttes af tusindevis af danskere, forbyder enhver form for salg af airbags efter en skandale i Danmark.

Danmark var og er blot et af de lande, hvor bilmærkerne har og haft travlt med at tilbagekalde biler med livsfarlige airbags.

Og nu tager den amerikanske handelsplatform eBay konsekvensen.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af handelsplatformen har det ‘siden 24. september 2026 været forbudt at sælge airbags og airbag-udløsere’

Handelsplatformen skriver, at forbuddet kommer efter ‘en grundig gennemgang af den sikkerhedsrisiko, som produkterne udgør for platformens brugere’,

Forbuddet kommer dog kun ganske få måneder efter, at en større sag om defekte airbags igen skyldede ind over Europa. I Danmark tilbagekaldte BMW eksempelvis 11.000 biler med et kørselsforbud.

En tilbagekaldelse som vi her på på Boosted-redaktionen selv oplevede at blive ramt af.

Forbud skal dog også ses som en reaktion på de amerikanske myndigheders granskning af markedet for netop airbags.

I rapporten fra april 2026 skriver National Highway Traffic Safety Administration, at ‘kinesiske airbags, der ikke lever op til en række amerikanske sikkerhedsstandarder, kan være skyld i mindst 10 dødsfald på vejene.

Derudover forbindes de dårligere airbags med mindst to alvorlige trafikulykker og endnu flere mindre uheld. I rapporten skriver myndighederne desuden, at mindst én af de airbags blev købt på eBay.

eBay er blot den seneste handelsplatform, der har forbudt salg og køb af airbags til biler. Det samme forbud er allerede indført på Metas Facebook Marketplace, Amazon, Alibaba og ligledes kinesiske Temu.

Boosteds gennemgang af tysk eBay afslører da heller ikke nogen, som forsøger at sælge airbags på platformen. Det er dog muligt at finde alt fra airbag-kapper og styreenheder.

Ligesom det også stadig er tilladt at sælge rat uden airbag.

Herhjemme kan du umiddelbart ikke se forskel på 17-årige bag rattet og alle andre bilister. Men i Finland gøres den synlige forskel lovpligtig.

Siden 2018 har 17-årige finner måttet køre bil. Men det er først nu, man kan se det.

Fra 1. oktober 2026 indfører Finland nemlig en mærkningsordning, der er obligatorisk for alle de yngste bilister på Finlands vejnet.

biler ført af en 17-årig have et gulgrønt mærkat bagpå for at signalere, at føreren er mindreårig. Og det er faktisk bare én af flere stramninger, som er indført i Finland, når det kommer til de yngste bilister.

Den 29. maj i år forbød Finlands regering nemlig også de 17-årige at køre bil mellem 00:00 og 05:00. Hvilket dog er mindre restriktivt end herhjemme.

I Danmark må 17-årige nemlig ikke køre bil på egen hånd mellem 20:00 og 05:00 næste dag.

Tilbage i Finland er det generelt blevet sværere for de 17-årige at køre bil. I hvert fald på egen hånd. Nu skal bilister i den alder, som vil køre bil alene, dokumentere, at de har behov for det mindst fire gange om ugen.

Det kan være i form af uddannelse og arbejde. Men Finland tillader også de 17-årige at køre alene, hvis de mindst fire gange om ugen har behov for at komme frem og tilbage fra sportsaktiviteter.

Udover det skal unge finner have mindst halvanden times transport med det offentlige – eller mindst syv kilometer på gåben til eksempelvis skole – hvis de skal have lov til at køre bil alene.

Så stramme regler er der ikke på vej i Danmark. Der er heller ikke nogen mærkningsordning som i Finland.

Tværtimod har tidligere transportminister Thomas Danielsen (V) sagt, at “det ikke skal være enkelte ulykker – og enkelte idioter – “, der ødelægger hele generationers mulighed for at tage kørekort.

Det hele begyndte i 2007. Og året efter skulle alle biler i Tyskland kører med miljømærket (Umweltplakette) som adgang til landets miljøzoner. Nu kan nogle biler droppe det igen.

For visse bilister er det slut med at investere i et tysk miljømærkat – den såkaldte Umweltplakette.

Som Boosted i oktober 2025 kunne fortælle, nærmer udfasningen af mærkeordningen sig. Og nu er det altså helt slut – for nogle bilister.

Oprindelig var mærkeordningen indelt i røde, gule og grønne klistermærker for at give politiet en chance for skelne de mest forurenede biler fra den øvrige trafik.

I dag er der næsten kun biler med de grønne mærker tilbage inden for Tysklands 35 miljøzoner.

En ting har dog altid været selvmodsigende. Ligesom det er tilfældet i Danmark og det øvrige EU, betragtes elbiler i EU som emissionsfrie, når de kører på vejene.

Alligevel har alle elbiler været udstyret med miljømærker. Den selvmodsigende ordning stopper dog nu. Fra og med 1. oktober 2026 skal ingen elbiler kører rundt med et grønt klistermærke i forruden.

Det gælder også for plugin-hybrider under visse omstændigheder – hvis de på papiret ryger under en vis CO2-grænse. Det er forbunds- og delstats regeringerne i Tyskland blevet enige om.

Fremover skal nummerpladen på elbiler – der skal begynde med et “E” i højre siden – være nok til at kende en elbil fra alle andre biltyper.

Hvis man da ikke kan høre det på den motorlyd, som ikke er der.

Det grønne klistermærke koster typisk mellem fem og ti euro på myndighedskontorer, værksteder eller i synshaller som dem der tilhører TÜV og Dekra.

Online kan mærkerne koste om mod 20 euro – altså 150 danske kroner.

Elbil-ejere skal dog ikke begynde at flå deres klistermærker i stykker for hurtigt. Har man som elbil-ejer ikke en nummerplade, der begynder med et ‘E’, skal den først bestilles.

I hvert fald hvis man vil køre rundt uden en ‘Umweltplakette’.

Kørsel eller parkering uden et miljømærkat eller en “E”-nummerplade udløser en bøde på 100 euro. Tyske bilister slipper dog for et klip i kørekortet.

De tyske myndigheder oplyser i øvrigt, at “E”-nummerpladerne kun er gyldige i Tyskland. Man kan altså ikke snige sig uden om betaling i miljøzoner – heller ikke i en elbil – i andre lande.

Omvendt kræver det ikke nogen særlig markering af hverken tyske eller danske biler at køre ind i Danmarks første nulemissionszone, som nu er vedtaget.

Uden for Danmarks grænser testes nye, grønne farttavler. Det er ikke en lovpligtig fartgrænse, men kun en anbefaling. Sådan hænger det sammen.

Nye, grønne farttavler med tal som 110 eller 120 i en grøn cirkel har skabt forvirring blandt bilister.

Som Boosted og flere udenlandske medier før har fortalt, kan bilister møde den nye skiltning i bl.a. Frankrig.

Men der har også været meldinger om, at det i virkeligheden er Spanien, der for alvor overvejer at indføre dem.

Det skriver Top Gear.

Den spanske trafikmyndighed Dirección General de Tráfico (DGT) kigger ifølge spanske aviser seriøst på at indføre skiltene som en del af en modernisering af landets regulering af trafikken.

Dermed kan de grønne farttavler snart dukke op andre steder end i Frankrig.

Farven grøn er et bevidst valg. Den skal signalere det modsatte af de velkendte røde forbudsskilte.

De grønne skilte er en anbefaling – ikke en lov

Hvor en rød cirkel om et tal angiver en lovpligtig maksimal hastighed, angiver den grønne cirkel en anbefalet hastighed.

Skiltet er altså ikke en fartgrænse i juridisk forstand. Det er en vejledning om, hvilken hastighed myndighederne vurderer er passende og sikker på den konkrete strækning.

I Danmark og Frankrig bruges i dag blå, firkantede skilte med hvide tal til at angive anbefalet hastighed.

Spanien kunne i princippet gøre det samme. Men ifølge DGT ønsker man en løsning, der skiller sig tydeligere ud.

Ifølge de spanske myndigheder vil en grøn kant være mere synlig end de klassiske blå skilte. Især i dårligt vejr eller på trafikerede veje skal bilister hurtigere kunne aflæse, at der er tale om en anbefaling.

Ingen bøde for at køre for stærkt

Da de grønne skilte udelukkende er vejledende, er der ingen direkte sanktioner, hvis man ikke følger dem.

En bilist får ikke bøde for at køre hurtigere end den anbefalede hastighed på et grønt skilt. Det gælder dog kun, så længe man overholder den gældende, lovpligtige fartgrænse for vejen.

Anbefalingen kan eksempelvis skyldes et farligt punkt, en skarp kurve eller tæt trafik. Myndighederne forsøger dermed at guide bilister med anbefalinger frem for kun at bruge forbud og straf.

Mens Frankrig tester vejledende, lavere hastigheder, går man i en helt anden retning i Tjekkiet.

Som Boosted tidligere har beskrevet, er Tjekkiet blevet det første EU-land, der tester en lovpligtig, højere fartgrænse på 150 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger.

Spørgsmålet er nu, om de grønne farttavler bliver en ny europæisk standard – eller blot et midlertidigt eksperiment.

Artiklen er første gang udgivet i marts 2026 – men genudgivet af redaktionen d. 3. oktober 2026.

Det der skulle være så nemt – og så billigt som muligt – er endt med at blive et økonomisk mareridt for en østrigsk mand, der ville oplade sin elbil ved en lufthavn.

Hvis man ikke tænker sig om, kan opladning af en elbil blive en rigtig dyr fornøjelse.

Det kan en østrigsk mand skrive under på. Da han vendte hjem efter en forretningsrejse, blev han nemlig mødt at en regning på 14.000 kroner for én enkelt opladning.

Bilen havde manden parkeret ved en ladeplads ved en lufthavn i byen Ganz.

Men den såkaldte roamingafgift havde manden enten ikke taget højde for eller glemt alt om. I hvert fald kom han netop på grund af roaming til at betale dyrt.

Roamingafgiften betyder, at det ikke er selve ladestanderens ejer, der bestemmer, hvad prisen på strøm er.

Det kan koste betydeligt mere at oplade en elbil med det “forkerte” betalingskort eller den forkerte ladeløsning. Og det var her, fælden klappede.

Elbil-ejerne benyttede sig nemlig af et betalingskort med en roamingløsning. Her er prisen ikke baseret på, hvor meget strøm der hældes på bilen.

I stedet handler det om, hvor længe elbilen er koblet til selve ladestanderen.

Den aftale fremgår endda tydeligt af flere skilte på lufthavnens p-område, skriver lokale medier. Egentlig fordi der normalt opkræves pr. kilowatt-time på bilen.

Men når opladningen sker via en tredjepart – altså med roaming – overgår prisen til en minutbaseret takst.

Ifølge lokale medier er bil-ejeren nu i dialog med ladeudbyderen for at se, om der kan findes en løsning, så han ikke skal betale hele regningen.

Hvordan det hele ender, melder historien dog ikke noget om. Endnu.

En højst usædvanlig sag lander nu i retssystemet, hvor en 90-årig mand står til en stor bøde, fordi han kørte lastbil uden kørekort på de svenske veje.

Den 21. juli 2026 kom en 90-årig mand kørende i en lastbil på vejene i den svenske kommune Lessebo.

Uheldigvis for ham var politiet også til stede.

Her opdagede ordensmagten nemlig hurtigt, at mandens førerret for længst var blevet administrativt inddraget af myndighederne.

Sagen er nu formelt blevet overdraget til byretten i den svenske by Växjö, hvor der venter et juridisk efterspil for den ældre herre.

Ifølge det lokale medie LesseboNytt har anklageren valgt at rejse tiltale for grov ulovlig kørsel, da kørslen skete med fuldt overlæg.

Køretur kan udløse fængselsstraf

Den 90-årige mand har under afhøringerne blankt erkendt, at han førte lastbilen på trods af det klare forbud.

I svensk retspraksis betragtes det som en skærpende omstændighed, når en person fortsætter med at køre bil efter en frakendelse. Det samme som er tilfældet i Danmark.

Paragrafferne foreskriver, at grov ulovlig kørsel i yderste konsekvens kan straffes med fængsel i op til et halvt år.

Ved en førstegangsforseelse af den karakter slipper gerningsmanden dog som oftest med en udmåling af 50 dagbøder.

Det er netop det krav, som den svenske anklager nu har nedlagt over for dommerne i retslokalet.

Kan ende med 50 dagbøder

Helt konkret kræver anklagemyndigheden 50 dagbøder af 190 svenske kroner, hvilket svarer til cirka 125 danske kroner per dagbøde.

Samlet set løber kravet op i 9.500 svenske kroner, hvilket omregnet svarer til omkring 6.200 danske kroner for den ulovlige tur.

Byretten i Växjö har berammet et forberedende retsmøde den 2. oktober, hvor parterne skal mødes om sagen.

Da den 90-årige allerede har aflagt fuld tilståelse, kan det retslige opgør dog afgøres som en ren tilståelsessag uden en langstrakt hovedforhandling.

Falske nummerplader spreder sig som en pandemi i England, hvor de forfalskede skilte narrer politiets fotofælder. Nu skal nye kameraer afsløre svindlen.

Falske nummerplader er blevet så stort et problem i England, at myndighederne anslår, at 1 ud af 15 biler er udstyret med forfalskede registreringsnumre.

Det betyder ikke bare, at bilisterne undgår at betale vej- og andre afgifter. De glider også uden om betalingen for overhovedet at have en bil.

Samtidig mener politiet ifølge BBC, at tricket med de falske nummerplader giver kriminelle og terrorister friere spil på vejene.

Nummerpladerne, der er nemme at få fat i, er designet til at ikke at blive opfanget af landets millioner af automatiske nummerplader-scannere – de såkaldte ANPG-kameraer.

Noget der også – dog i et mindre omfang – er herhjemme.

Nu har myndighederne dog fået et nyt våben i kampen mod de falske nummerplader. Ved hjælp af infrarødt lys og farvebilleder blandt med kunstig intelligens er kameraerne sat til at analysere nummerplader for tegn på forfalskninger.

Under de første tests var et enkelt kamera i stand til at registrere næsten 2.000 spøgelsesplader på en dag.

Tallet lyder højt. Men det kan hænge sammen med Englands måde at udstede nummerplader på. Det er nemlig ikke staten men private virksomheder der sælger nummerplader.

Ifølge lokale medier kommer flere af de falske nummerplader fra de mere end 34.000 virksomheder, der ellers har ladet sig registere som nummerplade-operatør hos de engelske myndigheder.

En 100 ton tung lastbil, der kørte specialtransport, har flækket en bro i Sverige. Nu kan køretøjet af en række sikkerhedshensyn ikke flyttes derfra igen.

En 100 ton tung lastbil, der kørte specialtransport, har flækket Strömsundbroen i den svenske by Strömsund.

Myndigheden Trafikverket siger, at man ved, hvordan ulykken er sket. Men at man ikke kan sige hvorfor.

– Broen er en stærk bro, og i Sverige har vi generelt stærke broer.

– Vejnettet har forskellige bæreevneklasser. Det er en grundlast, der er tilladt uden særlige tilladelser, siger Trafikverkets broekspert Adriano Maglica.

Flere specialister og broeksperter arbejder nu på at undersøge konstruktionen og analysere skaderne på den 330 meter lange bro, men lastbilen tør man altså ikke flytte på lige foreløbig.

Trafikverket tør ikke flytte den, før man ved mere om skaderne, og hvordan broen reagerer, når vægten, der i første omgang lavede skaderne, ændrer trykket på konstruktionen.

Men en række svenske medier skriver, at specialtransporten aldrig burde have forsøgt at krydse broen.

På grund af skader er broen helt lukket. Selv for gående og cyklister. Lukningen har allerede givet kilometer lange køer. Nogle medier skriver op til tre kilometer

Trafikverket vil lige nu ikke sige noget om, hvornår broen kan genåbnes.

– Vi ved, hvad der skete, men ikke rigtig hvorfor det skete, siger Adriano Maglica.