Annonce:

Det stikker af: Benzinhungrende bilister tørlægger Flensborg

Lørdag var der stadig billig benzin i det nordlige Flensborg. Søndag var både diesel- og benzintankene tomme.

En tankvogn kan maksimalt skyde 800 liter brændstof i minuttet i tankstationernes underjordiske tanke. I Flensborg er det bare ikke nok. Danskerne har i stor stil nemlig fundet ud af, at der er billig benzin at hente lige syd for grænsen.

Og det har der været den seneste uge, efter at den tyske regering som en del af en coronahjælpepakke satte priserne på brændstof markant ned. På Harrisleer Strasse i det nordlige Flensborg lukkede en Shell-station søndag aften. Der var simpelthen ikke mere brændstof at komme efter.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

LÆS OGSÅ: Her er reglen – Så meget benzin må du tage med hjem fra Tyskland

Først 24 timer senere blev tankene igen fyldt med diesel og benzin. Også tankstationen ved grænsebutikken Pötzsch i Harreslev måtte melde alt udsolgt. Årsagen? Benzinhungrende danskere.

Søndag måtte flere tankstationer i det danks-tyske grænseland lukke. Der var simpelthen ikke mere benzin eller diesel i tankene. Først 24 timer senere blev der fyldt op. Foto: presse-fotos.dk

Der er da også mange penge at spare ved at køre en tur over grænsen efter benzin og diesel i øjeblikket. Mens prisen for en liter blyfri 95 i Danmark er faretruende tæt på 20 kr., koster den samme liter 14,50 kr. i Tyskland.

Presse-fotos.dk skriver, at benzin og diesel til tankstationerne i det nordlige Flensborg nu skal køres hele vejen fra Hamborg. Andre raffinaderier kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler