Annonce

Det sparer elbil-ejerne på den lavere elafgift

Der er penge at spare, hvis regeringen får sænkningen af elafgiften igennem på finansloven. Også for elbil-ejerne. Men alt varer ikke evig. Den høje afgift vender tilbage om 2 år.

En ny, midlertidig elafgift kan give danske elbil-ejere en årlig besparelse på op til 4.200 kroner.

Regeringen planlægger ifølge Børsen at nedsætte afgiften på strøm. Forslaget går på at sænke elafgiften i en periode på to år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For en gennemsnitlig dansk familie vil det ifølge beregninger fra Videncentret Bolius betyde en lavere elregning på godt 4.200 kroner om året.

Det svarer til cirka 350 kroner om måneden, skriver TV2.

Elafgiften er i dag på cirka 90 øre pr. kilowatt-time (kWh). Den lavere afgift vil derfor have en mærkbar effekt på mange husstandes budget.

Men forslaget får særlig stor betydning for landets mange elbil-ejere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store fordele for elbil-ejere med ladeboks

Den største ændring rammer de bilister, der har en ladeboks installeret derhjemme.

Med en markant lavere elafgift bliver det nuværende system med refusion via serviceaftaler i praksis unødvendigt.

Mange elbil-ejere betaler i dag et månedligt abonnement til et ladefirma for at få refunderet en del af elafgiften.

Mere efter videoen

Det kan dog kun lade sig gøre, hvis man som elbil-ejere ikke også har strøm fra solceller til rådighed.

Den måde ar få penge tilbage på er dog truet. El-selskabernes kunder kan vælge at opsige deres abonnementer, da den økonomiske fordel forsvinder.

Det kan få store konsekvenser for de virksomheder, der har bygget deres forretning op omkring refusionsordningen.

For elbil-ejere uden egen ladeboks vil der ikke være en direkte besparelse på opladning af bilen. De vil dog stadig få en lavere elregning til resten af husstanden.

Største gevinst til dem med varmepumpe

De absolut største vindere af den nye ordning er de husstande, der både har elbil og varmepumpe.

De vil nemlig kunne bruge de første 4.000 kWh helt uden at betale elafgift. Det giver den størst mulige økonomiske gevinst.

Mere efter annoncen

Forslaget om at udvide refusionsreglerne skal stadig vedtages i Folketinget. Bliver det en realitet, vil de nye regler i praksis være overflødige i de to år, nedsættelsen gælder.

Selvom der er udsigt til en lavere elregning, skal elbil-ejeres ikke juble for tidligt. Som Boosted i denne uge kunne fortælle, er der stor usikkerhed om registreringsafgiften på elbiler.

Regeringen har endnu ikke kunnet blive enige om en aftale, som skatteminister Rasmus Stoklund (S) ellers havde lovet bilisterne inden sommerferien.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også