Det skal koste 54.000 kr. i bøde IKKE at have en ladestander

Foto: Kindel Media

Går lovforslaget i gennem, vil tankstationer skulle betale heftige bøder for at undlade at sætte ladestandere op.

Bystyret i den canadiske by Vancouver vil tvinge tankstationer til at sætte ladestandere op. Gøres det ikke, skal det koste 10.000 canadiske dollars svarende til 54.000 danske kroner i bøde. Og det hvert år.

Bystyret håber, at man ved at sanktionere byens tankstationer på den måde kan skubbe på i omstillingen fra fossil til elbiler i byen. Ifølge mediet The Province vil bystyret med lovforslaget forlange, at tankstationer som minium får opført ladestandere på 50 kW. For offentlige parkeringspladser er kravet kun 24 kW.

Prisen for én laderstander, siger bystyret, er 136.000 canadiske dollars eller godt 740.000 danske kroner. Altså når tankstationerne skal etablere dem. På parkeringspladser vil prisen “kun” være 100.000 dollars pr. stander. Det er 543.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Regne med at skovle bødepenge ind
Forsyningsselskaberne, som ejer tankstationerne, skal i øvrige selv betale for at etablere laderne. Og faktisk regner bystyret med, at ikke alle tankstationer vil være med på legen. Derfor fremgår det også af lovforslaget, at man regner med at få 1,7 millioner canadiske dollars ind i bøder om året.

Bystyret regner med, at 30 procent af byens tankstationer vil have opsat de krævede ladestandere inden 2030. Mens det tal er 40 procent for byens parkeringspladser. Selv siger bystyret, at midlerne fra de mange bøder skal gå til ‘grønne initativer’.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk