Annonce:

Det er dumt at ændre forbudsregler nu, siger bil-direktør

Bilproducentens organisation ACEA vil have EU til at udskyde nye emissionsregler nu. Men det er direkte dumt, siger Stellantis’ øverste direktør Carlos Tavares.

Annonce:

Mens bilproducentens organisation ACEA klager over, at deres medlemmer risikerer milliardstore bøder, fordi bilisterne ikke køber elbiler nok, mener Stellantis’ øverste direktør Carlos Tavares, at det er for sent at bakke ud nu.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP som Bloomberg citerer.

– Det ville være uvirkeligt at ændre de her regler nu. Alle har kendt til denne stramning af rammerne længe og har haft tid til at forberede sig.

– Nu er det tid til at konkurrere, siger Carlos Tavares i en kommentar til det franske nyhedsbureau.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Færdselsstyrelsen lyver, siger dansk dæk-direktør

Stellantis-mærkerne trak sig fra ACEA i 2022, og nu mener Carlos Tavares altså, at det er for sent at hyle om en eventuel straf, fordi der er for mange forbrændingsmotorer.

Carlos Tavares mener, at ACEA’s medlemmer har haft årevis til at forberede sig på de strammere regler, som man vidste ville komme.

Omvendt siger ACEA-formand Luca de Meo, der er administrerende direktør for Renault, at han og de øvrige bilmærker risikerer milliardbøder, hvis ikke reglerne laves om nu.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Og det har han faktisk ret i. Det er kun to bilproducenter, der leverer eller samler biler til og i Europa, der kan leve op til de skrappere krav fra næste år. Det er Tesla og Geely-gruppen.

Helt konkret skal bilmærkerne, der er til stede i Europa, sænke deres gennemsnitlige CO2-udledning fra de nuværende 116 gram til bare 93,6 gram pr. bil, hvis ikke der skal falde brænde ned.

Carlos Tavares er på sin side noget af en vendekåbe. Han har nemlig også sagt, at i hvert fald Stellantis er klar til at skifte mening om elbiler, hvis den politiske og folkelige stemning bevæger sig i retning af en modstand mod biltypen. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også