Derfor kører din bil i høj tomgang på kold motor

Mange bilejere oplever høje omdrejninger ved koldstart. Men det er helt normalt, og ikke noget du skal bekymre dig om. Og dog. Nogle tegn bør du være opmærksom på.

Annonce

Mange danske bilejere undrer sig over et velkendt fænomen. Når bilen startes med en helt kold motor, er tomgangen ofte mærkbart højere end ellers.

De høje omdrejninger ved koldstart kan virke bekymrende. Det er dog som regel en helt bevidst funktion fra bilens side. Eller i hvert fald de inginører der har udviklet den.

Ofte falder antallet af omdrejninger nemlig efter kort tid.

Det kan dog sagtens tage 30 måske endda 40 sekunder – eller mere. Derefter lægger motorens omdrejninger sig på et mere ‘normalt’ niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det, du måske oplever som høje eller højere omdrejninger, er faktisk en hjælp til motoren.

En kold motor forbrænder ikke brændstof lige så effektivt. Benzinen fordamper simpelthen dårligere i kulden.

Bilens computer, motorstyringen (ECU), kompenserer for det. Den øger omdrejningstallet for at sikre en stabil forbrænding. Det forhindrer motoren i at gå ujævnt eller gå i stå.

Samtidig hjælper den højere tomgang med at varme motoren op hurtigere. En driftsvarm motor er mere effektiv. Den udleder også færre skadelige stoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opvarmningen er desuden også vigtig for bilens katalysator.

Den spiller en nøglerolle, når det kommer til at få et så rent som muligt ‘restprodukt’ sendt ud via udstødningen.

Den – altså katalysatoren – fungerer dog først optimalt, når den har nået sin arbejdstemperatur. Den forhøjede tomgang bidrager aktivt til en hurtigere opvarmning af netop udstødningssystemet.

Læs videre efter annoncerne

På nyere Volkswagen-modeller kan du ligefrem højere den højere tomgang som en nærmest raspende rumlen fra udstødningen. Men rolig, rumlen forsvinder igen.

Derfor øges omdrejningerne midlertidigt

Motorolien er også en faktor i ligningen. En faktor du ikke kommer uden om. Når olien er kold, er den tykkere.

Den har en højere viskositet. Det betyder, at den ikke smører motorens bevægelige dele lige så let og hurtigt.

Mere efter annoncen

De lidt højere omdrejninger hjælper med at cirkulere olien hurtigere. Det sikrer, at olien når alle kritiske komponenter i forbrændingsmotoren.

Den varmer også olien op, så den opnår den rette smøreevne. Det beskytter motoren mod unødig slitage.

Den præcise varighed af den forhøjede tomgang kan variere. Udetemperaturen spiller en stor rolle.

Generelt kan man sige at; Jo koldere det er, jo længere tid kan det tage. Bilmodellen og motorens specifikke design spiller også en rolle.

Mere efter annoncen

En forhøjet tomgang i 30 til 40 sekunder er dog meget almindelig. Inden for det tidsrum modtager motorstyringen løbende data. Forskellige sensorer i motoren leverer informationen.

Især kølevæsketemperatursensoren er vigtig. Den fortæller ECU’en, hvornår motoren nærmer sig en passende temperatur. Når forbrændingen er stabil, og temperaturen er rigtig, falder tomgangen igen.

Fra koldstart til normal tomgang

Systemer som tomgangsreguleringsventilen (IACV) justerer konstant, hvor meget luft der suges ind i motoren.

Systemet arbejder for at opretholde den programmerede tomgang. Når motoren er varm, kræves der mindre justering. Det vil du opleve som en lavere tomgang.

Det er altså en helt normal proces, som bilmærkerne har indbygget. Den tjener til at optimere motorens funktion og levetid. Den reducerer også emissionerne fra start.

Og i nyere biler, der skal leve op til stadigt strengere emissionskrav, er det faktisk meget sandsynligt at du både hører og ser den højere tomgang.

Alt sammen sker for hjælpe motoren op i temperatur. Der er altså sjældent grund til bekymring over den midlertidigt høje tomgang.

Man bør dog være opmærksom på afvigelser. Hvis tomgangen forbliver høj, selv efter motoren er driftsvarm, kan der være et problem. Faktisk er der højst sandsynligt et problem.

En meget ujævn eller svingende tomgang er heller ikke normal.

Andre tegn på mulige fejl er tøven, hakken og sprutten. Føles det forkert, og lyder det forkert, så er det nok…. forkert.

Hvis motorlampen begynder at lyse, er det et klart signal. Usædvanlig røg fra udstødningen bør også undersøges nærmere.

Mere efter annoncen

I sådanne tilfælde er det klogt både at stoppen bilen og kontakte en mekaniker. Hvis man da ikke er teknisk funderet og klar på opgaven selv.

Problemerne kan skyldes flere ting. Det kan være en utæthed i indsugningssystemet. Og det er faktisk meget almindeligt.

Indsugningen er på grund af miljøregler og regulativer ofte lavet af genbrugsplastik. Og det er ikke altid verdens bedste.

En defekt sensor eller problemer med brændstoftilførslen er andre mulige forklaringer. Men det er gæt. Det mest korrekte svar får du ved at koble en såkaldt tester til computerens OBD-enhed.

For de fleste er den høje tomgang dog blot et tegn på, at bilen gør sig klar til dagens dont. Go’ tur.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder