Annonce:

Derfor er denne Mini VANVITTIGT dyr

Bare vent, til du ser pedalerne og Mini’ens andre vilde og unikke detaljer.

Hurtigt – hvad tænker du på, når jeg siger “Marshall”? Jeg håber i mit stille sind, at du tænker på den ikoniske, firkantede forstærker, der blandt andet blev verdenskendt, da guitarvirtuosen Pete Townshend fra det britiske rockband The Who ofte gjorde et nummer ud af at smadre sin guitar og tårne af Marshall-forstærkere, såkaldt “Marshall stack” på scenen.

Rolig rolig – det handler om en Mini
Nå, men hvis du er ligeglad med rockmusik fra 1960’erne, kan du nu alligevel roligt læse videre – for denne artikel handler om et helt tredje ikon fra perioden – bilen både stjerner og lægmand kunne køre i – Mini’en. Det skriver Bil Magasinet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Specialbygget
Britiske David Brown, fremstiller af unikke, håndbyggede biler, har kastet deres opmærksomhed over den hæderkronede Mini såvel som Marshall-forstærkeren. Sammensmeltningen på charmerende 12” guld/sortmalede fælge hedder David Brown Mini Remastered Marshall Edition og forener det bedste fra fortiden overdrysset med moderne detaljer – en vaskeægte Restomod.

Grafik: Bil Magasinet

Mini’en har musikalske detaljer
Anledningen er forstærkerproducentens 60-års jubilæum, og det lille, britiske “Hundehus” er overdænget med listige detaljer fra musikkens verden. Pedalerne i fodbrønden er ligesom hjul og bremsecalipre udført i Marshall-guld, og på hver af dem er præget piktogrammer for speederpedal (Play), bremsepedal (Pause) og koblingspedal (Skift spor).

Lædersæder og moderne bekvemmeligheder præger kabinen.

84 hk og moderne gearkasse
Under karrosseriet, udført i sort forstærkerkabinetfarve med guldfarvede detaljer, gemmer sig flere behagelige og vellydende overraskelse. Motorrummet huser en 1,3-liters, 4-cylindret rækkemotor med 84 hk – en såkaldt “A-serie-motor”. Kræfterne sendes til en opdateret 5-trins gearkasse, inden de lægges i asfalten gennem forhjulene. I bilens anden ende afsløres en Marshall DSL1 Combo-forstærker til bilens musikanlæg, når man åbner bagsmækken – bagagerummet er foret med læder.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Gammelt møder nyt
Takket være en forholdsvis lav vægt på under 800 kg stormer David Brown Mini Remastered Marshall Edition til 100 km/t på 8,9 sekunder, og topfarten er 145 km/t. En skrabet letvægts-Mini er der dog ikke tale om – kabinen byder på lædersæder, stort musikanlæg, højttalere i dørsiderne og moderne indslag som en trådløs opladestation til f.eks. høretelefoner i handskerummet.

LED-lygter, elruder og nøglefri start fuldender billedet af en klassisk bil, der fra A til Z er gennemgået med et ønske om at opdatere den til 2022.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Bliver ukristelig dyr
Alt dette må være sød musik (tøhø) for enhver med forkærlighed til Mini og forstærkere, men det bliver uden tvivl ingen billig fornøjelse at sætte sig bag rattet af en David Brown Mini Remastered Marshall Edition. Prisen for Mini’en, der fremstilles i 60 eksemplarer – helt på linje med jubilæet der fejres, er endnu ikke meldt ud – men tidligere specialvarianter af Mini’er fra David Brown har kostet omkring 100.000 pund, svarende til 885.000 kr., uden danske afgifter.


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler