WHAT!? Denne Skyline GT-R har kun kørt 10 kilometer!

Foto: BN Auction

Denne Nissan R34 Skyline GT-R V-Spec II Nür har aldrig været indregisteret, og den er ellers én af blot 718 eksemplarer.

Opdateret 8. juli 2021:
Nu er der oplyst en pris på herligheden. Er du klar? 50 millioner yen – tak. Eller hvad der svarer til 2,8 millioner danske kroner. Og der er altså kun ‘startbudet’.

Den blev bygget i 2002, hvilket gør den til en af de absolut sidste på Skyline GT-R-samlebåndet. Men samtidig også en af de mest velbevarede. I hvert fald hvis man ser på kilometertallet.

For denne V-Spec II Nür er ikke bare en blandt 718 specialudgaver af R34 GT-R, det er muligvis også den Skyline GT-R med det laveste kilometertal i hele verden. På de 19 år, der er gået, siden den forlod samlebåndet, har den nemlig blot tilbagelagt 10 kilometer.



Her er beviset: Den 19 år gamle japaner har ikke kørt mere end 10 kilometer fra ny. Foto: BN Auction.

Ja, 10 kilometer. Ikke 100, ikke 1.000 ikke 10.000 men 10 kilometer. Sølle 10 kilometer. I hvert fald hvis man skal tro salgsopslaget hos BH Auction i Japan, som har bilen til salg. En pris er endnu ikke ude, men er du interesseret, skal du bestemt ikke regne med nogen foræring her.

Vores kolleger hos engelske Fast Car anslår, at prisen nemt løber op i 350.000 engelske pund. Hvilket er lige i underkanten af 3 millioner danske kroner. Og det er altså før, du har lagt så meget som én krone i dansk afgift, moms og hvad vi ellers har af barrierer for sådan et drømmekøb.

Men det kan sagtens blive mere. Vi nærmer os nemlig den magiske grænse på 25, hvor amerikanere uden nogen form for regler kan importere en hver bil. At gemme bilen væk i yderligere fire år tager den nok ikke skade af.

Et hvidt unikum
Lige denne V-Spec II Nür er da også ekstra speciel. For udover det ekstremt lave kilometertal er den én blandt blot 148 biler, som fabrikken lakerede i farven Pearl White.

Hvad får du så for pengene? Jo, med undtagelse af Z-Tune-udgaverne (der kun blev bygget 20 biler af, red.), er V-Spec II Nür faktisk så sjælden, som en Skyline GT-R kan blive.

Under hjelmen ligger godt nok stadig en sekscylindrede RB-blok t betyder, at man lige har kunnet klemme lidt flere hestekræfter ud af den legendariske rækkesekser. Altså uofficielt. For helt officelt holder Nissan selv den dag i dag fast i, at V-Spec II Nür ikke har mere end 280 hestekræfter og 392 Nm.

Helt sikkert, Nissan.

Det er faktisk ikke første gang, vi skriver om sjældne Skylines. Her kan du eksempelvis læse historien om verdens eneste Skyline i ‘midnats-lilla’, og her finder du historien om en anden R34 GT-R med latterligt lavt kilometertal.



Boosted.dk er Danmarks største site om biler. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk