Denne Honda Legend blev stjålet helt ny – dukkede op 20 år senere

Denne sorte Honda Legend forsvandt fra en bilforhandler i 1991 – 20 år senere dukkede dne op med bare 11.000 km på tælleren – nu er den til salg igen

Historien her går, at en sort Honda Legend LS, den du kan se billeder af længere nede i denne artikel, forsvandt fra en amerikansk bilforhandlers grund, i 1991. Da var Honda’en, eller Acura som den hedder på de breddegrader, helt ny.

20 år senere i 2011 finder politiet bilen. Som et mindre mirakel dog ikke som et udbrændt vrag. Men som en brugt bil i meget fin stand med blot 7.000 mil på tælleren. Det er godt 11.000 kilometer.

Af politiet fremgår det da også, at bilen blev fundet i ‘nybils-stand’. At den aldrig havde været involveret i uheld, malet om eller haft andre skader.


Men hvorfor bilen blev stjålet, og hvordan den havnede i hænderne på den tidligere ejer, som ejede bilen frem til for ganske nylig, fortaber sig i tågerne.

LÆS OGSÅ: Audis ‘næseteam’ sniffer sig frem til den rigtige nybils-duft

Den nuværende sælger oplyser dog, at tidliger ejer købte Legend’en af et forsikringsselskab, som havde afskrevet den for ‘skader’.

Men af registreringsattesten stod bilen blot opført som ‘tidligere forladt’, skriver mediet Carscoops.

STADIG SOM ‘NY’
I dag er der gået yderligere ni år, siden bilen første gang dukkede op til overfladen efter tyveriet i de tidlige 90’ere. Nu med et speedometer med nogle flere mil på tælleren.

Nemlig 50.000 mil. Godt 91.000 km. Sælger oplyser dog, at bilen stadig fremstår i fin stand. Ligesom den sorte lakering er den originale fra fabrikken.

LÆS OGSÅ: Joe kørte 1.6 millioner kilometer i sin Honda Accord

Servicestemplerne i er også i orden. Eneste lille fejl er en drilsk ABS-sensor, som sætter ABS’en ud af spillet.

Hvad koster den så? Tjo, sælger forlanger 7.249 dollars. Eller godt 50.000 danske kroner. Det er lidt pebret for en snart 30 år gammel Honda.

Men den mystiske historie retfærdiggøre næsten i sig selv et køb.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen


Reklame: