Denne flyvende bil må nu faktisk flyve


Udstyret med en 1.6-liters BMW-motor må den slovenske nu ret faktisk sætte af fra landjorden. 

Det slovakiske firma Klein Vision har fået tilladelse til at sende deres flyvende bil, AirCar, på vingerne. Og med det, siger virksomhedens grundlægger og administerende direktør Stefan Klein, har man taget et stort skridt i retning af den masseproducerede flyvende bil.

Helt konkret vil Klein Vision sætte en produktion i gang på basis af prototypen, som netop er godkendt til flyvning. Det Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har eftersigende brugt 70 timer på at gennemteste prototypen på den flyvende bil. Og på den til har man udført mere end 200 starter og landinger for at undersøge sikkerheden, som man altså har fundet god nok.

Konceptbilen bruger en 1,6-liters, benzindrevet BMW-motor med 140 hestekræfter. Men det er Klein Vision plan, at ADEPT Airmotive skal levere motorer til den egentlig produktion af ‘biler’. På den måde siger firmaet, at deres bil vil kunne opnå en tophastighed på 300 kilometer i timen og samtidig have en rækkevidde på 1.000 kilometer.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Det kan dog tage år, før alle tilladelser, certifikater og andet er i hus. Så produktionen har ikke fået nogen startdato, og spørgsmålet er, om det nogensinde sker.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk