Mens BYD gør klar til at lancere sub brandet Denza i Europa – og dermed i Danmark – skulle 1.000 kunder på 24 timer bede om en bil, der ikke engang findes endnu.
Det kan lyde paradoksalt. For ingen har prøvekørt den nye Denza Z endnu.
Alligevel forudbestilte 1.000 privatkunder verden over på bare 24 timer hver deres eksemplar af bilen. Det fortæller BYD selv.
De, der tror, at der er tale om endnu en billig-kineser, der blot skal æde markedsandele, kan i øvrigt godt tro om igen. En Denza Z er ikke for énhver.
Prisen fra fabrikken er 1,1 millioner kroner. Altså når man veksler kinesiske yuan til danske kroner. Og millionen er kun den kinesiske pris. Ifølge CarNewsChina har BYD også tænkt sig at sælge Denza D9 her.
Bare markant dyrere.
Den lukkede coupé-udgave får en basispris på 1,2 millioner kroner. For de penge får køberne, hvis de da melder sig på europæisk jord, en bil der leverer 1.600 hestekræfter fra tre elmotorer.
Topmodellen med tilnavnet D9 Racing går i øvrigt fra 0 til 100 km/t på 1,96 sekunder og taber ikke pusten, før speedometeret viser 350 km/t.
BYD siger selv, at bilen, der tegner af den tidligere Audi-designer Wolfgang Egger (manden bag biler som Audi R8, A8, Q7 og den første Audi TT), kan lades fra 10 til 70 procent på batteriet i løbet af 5 minutter, hvis man da kan finde en ladestander der er potent nok.
Omvendt har BYD allerede sagt, at man vil sætte ladere med en effekt på 1.500 kW op i Europa. Men som Boosted også kunne fortælle, bliver det en dyr fornøjelse.
En historisk bølge af kriser og konkurser tvinger nu den canadisk-østrigske industrigigant Magna til at lukke sin store fabrik i Bayern før tid.
En konkurs lukker bilgigants fabrik i Tyskland.
Det er den østrigske underleverandør Magna, der har har truffet den tunge beslutning at lukke sin fabrik i den bayerske by Dorfprozelten permanent.
Ifølge T-Oline betyder lukning, at 216 medarbejdere mister deres job, når produktionen stopper helt i midten af 2027.
Fabrikken, som fremstiller side- og bakspejle til bilindustrien, har igennem længere tid kæmpet en hård men forgæves kamp mod røde tal på bundlinjen.
Det sker på trods af, at firmaet så sent som i 2023 lovede at garantere driften frem til udgangen af 2028.
Dengang lykkedes det forhandlere, lokale politikere og fagforeningen IG Metall at redde fabrikken i absolut sidste sekund.
Men den indgåede aftale rives nu midt over, fordi koncernen ikke længere ser nogen økonomisk fremtid for det tyske anlæg.
De ansatte har tidligere måttet acceptere store lønnedgange samt tabet af 200 kolleger under den seneste redningsrunde for at holde hjulene i gang.
Men de mange personlige ofre har vist sig at være forgæves.
Fagforeningen IG Metall retter nu en usædvanlig skarp kritik mod ledelsen for ikke at have opfyldt de formelle betingelser i den mindre end 3 år gamle redningsplan.
De lovede fremtidige investeringer og nye produktserier er aldrig blevet til noget på fabrikken.
Den globale koncern er ellers en af verdens absolut største spillere med over 170.000 ansatte og leverer vitale komponenter til mærker som BMW, Mercedes-Benz, Toyota og Jaguar Land Rover.
Ligesom man i Østrig bygger biler for de samme mærker og senest kinesiske Xpeng.
Men det svigtende europæiske marked trækker nu dybe spor i hele koncernens regnskaber.
Den triste meddelelse kommer midt i en voldsom bølge af ubehagelige krak i den tyske bilsektor.
For nylig gik både den kendte maskinbygger Steinkamp og bilforhandleren Autolöwen konkurs, hvilket betød et øjeblikkeligt stop for driften af syv større bilforretninger.
Det er langtfra kun de store bilmærker, som i øjeblikket kæmper for at skindet på næsten. Krisen har, som Boosted også kunne fortælle, allerede betydet flere fyringer i Danmark.
En af Tysklands største underleverandører til bilindustrien skal spare 45 milliarder kroner. Under et mødet steg utilfredsheden til et niveau, hvor ledelsen blev buhet ud.
Et møde mellem den tyske bilgigant ZF’s ledelse og medarbejdere endte med så højlydte buh-råb, at det hele måtte afbrydes.
Det skete på hovedkontoret i Friedrichshafen i Sydtyskland.
Ifølge tyske medier brød vreden ud, da HR-chef Lea Corzilius skulle forklare ledelsens seneste spare plan. En plan, der efter planen skal skære omkostningerne ned med mere end 45 milliarder kroner over de næste år.
Stemningen blev angiveligt så fjendtlig, at fagforeningsledelsen, der havde indkaldt til mødet med bilgigantens ledelse, blev tvunget til at afbryde det hele. Ingen kunne tilsyneladende høre, hvad der blev sagt mellem buh-råbene.
Hele striden bunden i, at ledelsen ønsker at skrotte den såkaldte ‘Zeppelin-bonus’, som de ansatte har kunnet arbejde sig til i flere år. I stedet skal bonusordninger slås sammen og omdannes til ét fælles program med variable beløb.
Som det er nu, udgør Zeppelin-bonussen et sted mellem 7 og 13 procent af de fabriksansattes grundløn. Det er de op til 13 procent af grundlønnen, der nu står til at forsvinde.
– Atmosfæren var utrolig anspændt. Jeg gad vide, hvilke fremtidsløfter denne ledelse egentlig giver os? Oppe på sjette sal i direktionslokalerne har de fuldstændig mistet kontakten med, hvordan folkene på etagen har det, siger fagforeningsformand Achim Dietrich efter det afbrudte møde.
ZF – eller ZF Friedrichshafen AG – kæmper i det hele taget for at overleve. Underskuddet i hovedkoncernen ZF voksede i 2025 til 2,1 millarder euro fra et minus på 1,06 milliarder i 2024.
Ifølge firmaets administrerende direktør Holger Klein, der har siddet i stillingen siden juli 2022, skyldte ZF i februar 2024 omkring 10,5 milliarder euro. Det svarer til næsten 79 milliarder danske kroner.
Virksomheden har i dag omkring 165.000 ansatte fordelt på 162 produktionsfaciliteter i 29 lande.
Kinesisk dominans på bilmarkedet tvinger Toyotas topchef til at bønfalde de øvrige japanske mærker om en ‘superalliance’.
Toyota advarer om, at bilmærket ikke overlever uden hjælp fra landets øvrige bilmærker.
De asiatiske giganter befinder sig i en regulær undtagelsestilstand, efter de kinesiske konkurrenter for første gang nogensinde har overhalet det samlede japanske bilsalg i Europa.
Det er brancheforeningen ACEA og erhvervsmediet Automotive News som lægger de interne advarsler fra Toyota frem.
Udviklingen har sendt chokbølger gennem det japanske industriministerium, der i årtier har betragtet bilproduktionen som selve nationens økonomiske rygrad.
Statistikken for maj måned viser, at de kinesiske mærker som Geely, BYD og SAIC stormer frem med et salg på 138.000 biler i Europa.
Til sammenligning formåede de stolte japanske giganter som Toyota, Nissan og Honda kun at levere 130.424 køretøjer i samme periode.
Mens de kinesiske elbiler ruller ind over grænserne, kæmper kendte mærker som Nissan og Mitsubishi med store tocifrede fald i deres europæiske salgstal.
Selv et helt ungt kinesisk mærke som Leapmotor formår nu at sælge markant flere biler i Europa end et mærke som Honda.
Det er på den dystre baggrund, at Toyotas øverste chef og næstformand Koji Sato, der også leder den nationale bilproducentforening JAMA, nu kommer med et opsigtsvækkende opråb.
Han kræver et radikalt brud med årtiers indbyrdes rivalisering for at redde de japanske bilmærkers fremtidige konkurrenceevne.
– Hvis intet ændrer sig, vil vi ikke overleve. Vi er i en dyb krise, hvor den japanske bilindustri står over for en gigantisk transformation, advarede Koji Sato under et lukket leverandørmøde ifølge Automotive News.
Han foreslår, at de syv store japanske producenter fremover skal gå sammen om at standardisere og dele helt basale råmaterialer og komponenter under karrosseriet.
Det gælder blandt andet identiske kvaliteter af stål, plastikdele samt de yderst komplekse elektroniske ledningsnet.
Som et slående eksempel på det japanernes ‘frås’ med ressourcerne peger Koji Sato selv på, at Toyotas underleverandører i dag fremstiller svimlende 70.000 forskellige udgaver af de samme ledninger.
En fælles standardisering af netop det område vil ifølge topchefen kunne tidoble produktiviteten på fabrikkerne.
Den store krise kradser i forvejen enormt hårdt på det vigtige kinesiske hjemmemarked, hvor Toyotas eget salg er dykket med mærkbare 17 procent i første halvår.
Værre ser det ud for Honda, som har måttet indkassere et direkte katastrofalt fald på hele 35 procent i samme periode på et marked så vigtigt som det kinesiske.
Inspektørerne, der mødte bilen i kontrollen, siger, at de kunne høre bilen, længe før den egentlig dukkede op i de kikkerter, som myndigheden havde medbragt.
Inspektørerne kunne høre den, længe før en ældre, sort Volkswagen Passat dukkede op i deres synsfelt.
Og larmen, som myndighederne overvejede at melde til politiet, koster nu bilens unge ejer dyrt. Det fortæller ledende inspektør Stig Olav Saur fra Statens Vegvesen i Norge.
– Vi overvejede også at anmelde føreren til politiet. Efter vores mening er det lige ved at blive anmeldt, men vi valgte ikke at gøre det, fortæller han til Motor.
Ifølge mediet fik myndigheden aldrig noget svar på, hvorfor de unge mennesker, som man mødte i bilen, aldrig noget svar på, hvorfor størstedelen af udstødningssystemet var afmonteret og endt på taget.
De unge mennesker vil dog heller ikke finde sig i det kørselsforbud, som Statens Vegvesen ellers stod klar med. For Stig Olav Saur fortæller, at de på rekordtid fandt både donkraft og værktøj frem.
Pludselig var lydpotten løftet fra taget og ned under bilen, hvor den egentlig skal sidde. Om de unge mennesker fik nogen bøde for den ‘unødige røg og støj’, melder historien ikke noget om.
Men den ledende inspektør fortæller, at ejeren fik besked på at opsøge en synshal, der skal kontrollere, at udstødningssystemet er igen er monteret korrekt.
Det sker i øvrigt ikke så sjældent, at unødigt meget larm tiltrækker sig politiets opmærksomhed. Det samme gælder i øvrigt for motorcykler.
Faktisk har en lovændring siden januar 2022 betydet, at det koster MC-folket bøder op til 17.500 kroner, hvis eller når deres tohjulede larmer for meget.
Bøden, der begynder i ‘det små’ med 2.500 kroner i førstegangstilfælde, vokser nemlig gang for gang, hvis lyden/larmen tiltrækker sig myndighedernes opmærksomhed.
Nye EU-krav strammer reglerne til elbiler fra 18.februar 2027. Adgangen til et såkaldt batteripas skal sikre større gennemsigtighed for ejerne af bilerne.
Fra begyndelsen af næste år bliver det sværere for bilmærker, der vil sælge elbiler i Europa, at ‘skjule’ oplysninger om bilerne og batteriernes oprindelse.
Et ny batteripas, der skal være på plads senest 18. februar 2027, bliver nemlig en del af bilernes typegodkendelse. Målet er at gøre det nemmere at spore batterierne.
Og det ikke kun for myndigheder men i lige så høj grad for forbrugerne bag rattet – altså bilisterne.
Batteriet er da også noget af det, der fylder mest, når danskerne smider penge efter og i en ny eller brugt elbil. Udover selve passet skal bilfabrikkerne også udstyre elbilerne med et lille, nyt display.
I det display skal man dirkete kunne aflæse, hvor godt eller batteripakken har det. Aflæsningen skal kunne foretages af alle og helt uden brug af diagnoseværktøjer såsom som en OBD-tester.
Men det ændrer altså ikke på, at det såkaldte digitale batteripas er på vej. Idéen er, at indeholde detaljerede oplysninger om batteriets oprindelse, kemiske sammensætning, CO2-aftryk, kapacitet, genbrugsmateriale og ydeevne i hele dets livscyklus.
Det hele skal bilfabrikkerne lægge på en QR-kode, som skal kunne læses af alle med adgang til batteriet. Bilfabrikkerne må ikke kræve betaling for at vise oplysningerne.
Hvis ikke bilmærkerne overholder de nye krav, som EU vil holde øje med via stikprøver, venter der bøder på 225.000 krone pr. bil, som ikke lever op til kravene.
Med et digitalt batteripas bliver det i hvert fald i teorien nemmere at tjekke batteriets historik, kapacitet og eventuelle reparationer. Om det giver elbil-ejerne mere ro i maven, er så det helt store spørgsmål.
Godt nok ikke til hovedkontoret. I stedet går de brægende klovdyr rundt omkring Volkswagens fabriksanlæg i Poznan, Polen. Fårene er dog ikke købt for at spare.
I stedet indgår de i et bæredygtighedsprojekt.
Volkswagen Poznań har 31.000 solpaneler til at forsyne fabrikken med strøm.
Ved at lade fårene at græsse på fabrikanslæggets området forbliver udbyttet fra panelerne højt, da dyrene holder græsset kort. Panelerne kan på den måde dække en fjerdedel af produktionsanlæggets energibehov.
I samarbejde med universitetet i Poznań har Volkswagen lanceret projektet. Men hvad universitet får ud af det, er der lidt forskellige meninger.
Universitetet siger dog, at man vil forske i udnyttelsen af solenergien. Et andet forskerhold vil undersøge, hvordan og om solpanelerne kan give fårene skygge nok.
Projektet gavner dog ikke kun mennesker, siger den økonomisk presset bilgigant.
Dyrene nyder godt af et behageligt miljø med masser af skygge og frisk græs. Det er i hvert fald forventningen til projektet. Fårene skal gå på fabriksanlægget til og med efteråret.
Hvad der herfra skal ske med dem, er uvist. Men i mellemtiden slipper Volkswagens ansatte for at slå græsset.
En ny retsreform og en dom fra Højesteret tvinger nu italienske kommuner til at fjerne hundredvis af ulovlige fartkameraer.
Italien tvinges til at pille hundredvis af fotofælder, som landets kommunerne i årevis har brugt til at malke bilister, ned.
De italienske myndigheder har indført en række skrappe nationale retningslinjer, som gør det ulovligt at fortsætte kontrollen med det ikke-godkendte udstyr.
Reformen vækker ifølge Auto Motor und Sport stor glæde hos de mange tusinde udenlandske bilister, der hvert eneste år modtager uventede og dyre hilsner i postkassen efter ferien.
Italiens højesteret har i flere principielle sager slået fast, at der er en afgørende juridisk forskel på en simpel godkendelse og en egentlig teknisk certificering af det udstyr, som politiet jagter bilister med.
Da de mange hundrede kameraer på de italienske strækninger mangler den korrekte certificering, har de udskrevne bøder reelt været ulovlige.
Efter en sand stormflod af klager fra vrede bilister har regeringen nu valgt at skære igennem for at skabe fuldstændig ensartede færdselsregler i hele landet.
De nye stramme regler, som trådte i kraft den 12. juli, kræver, at alt udstyr skal testes og godkendes efter præcis de samme standarder.
Kameraerne skal fremover testes løbende for at sikre, at de altid måler den præcise hastighed og identificerer det korrekte køretøj i situationen.
Hvis en fotofælde opdateres eller flyttes til en ny position langs vejen, skal den gennemgå en helt ny og uvildig kontrol, før den må tages i brug igen.
Den italienske infrastrukturminister Matteo Salvini siger i forbindelse med den store færdselsreform, at fartkameraer udelukkende skal bruges til at fremme trafiksikkerheden på vejene.
Han slår fast, at de elektroniske målere under ingen omstændigheder må fungere som en skjult beskatning for at skaffe penge til de lokale kommunekasser.
Selvom reformen hilses velkommen af både forbrugerorganisationer og trafiksikkerhedseksperter, påpeger flere kritikere dog, at de tiltrængte lovændringer burde have været gennemført langt tidligere.
De fleste af landets eksisterende målere er dog ikke berørt af den nye og skrappe færdselslovgivning på de italienske veje.
Omkring 3.150 kameraer skal politiet og kommunerne dog ikke pille ned. De lever nemlig op til de skrappe verficeringskrav, som Højesteret har sat en streg under.
De resterende 850 ulovlige fotofælder opfylder dog ikke tekniske krav, og kommunerne skal derfor pille dem ned med det samme.
For de danske bilister betyder den opsigtsvækkende nedlukning dog ikke, at man bare kan trykke speederen helt i bund på de italienske motorveje i sommerferien.
Det er voldsomt varmt i Danmark i øjeblikket. Men det er ikke kun mennesker og dyr, der er presset. Det er dækkene på din bil også. Varmen kan ødelægge dem.
Som bilist er du selvfølgelig opmærksom på, at du skal tjekke dæktryk.
Men vidste du, at du gør klogt i at holde øje med dækkene nu her, hvor det er stegende hedt i vejret?
Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor mange danskere pakker familien ind i biler for at køre langt ned gennem i Europa. Altså sydpå. Passagerer, bagage og campingvogne belaster dækkene betydeligt mere, end når bilisterne pendler fra dag til dag.
– Når folk tænker på dæksikkerhed, tænker de ofte på vintervejforhold. Men sommeren kan være lige så krævende, især når bilen er tungt læsset og kører lange afstande på varme motorveje.
– Det ironiske er, at bilisterne ofte er mere forsigtige – og husker bedre på dækkene om vinteren – men faktum er, at det er om sommeren, at bilerne kører længere og er tungere end på noget andet tidspunkt af året, siger Neal Rhodes, træningschef hos Protyre Autocare.
Det engelske firma siger, at en temperaturstigning på omkring ti grader øger trykket i dækkene med omkring 0,1 bar. Og selvom det ikke lyder af meget, kan det være afgørende på flere punkter.
Hvis dækket i forvejen er slidt eller allerede kører rundt med et tryk, der er for højt, er 0,1 bar 0,1 bar for meget. Det kan i værste fald betyde skader på dækket og i yderste konsekvens, at dækket giver op.
Det kan være en punktering, men du kan også være uheldig, at dækket eksplodere. Ifølge briterne er det særligt kombinationen af høj hastighed, varmen og den tungt læssede bil, der presser dækkene.
Det kan betyde, at små fejl som forkert lufttryk, skader på sidevæggen eller for lidt mønster udvikler sig til noget langt mere alvorligt. Det for bilisterne jæventligt kontrollere dækkets tilstand.
Revner er forholdsvis nemme at se. Selv i det sorte gummi. Er man alligevel i tvivl, om hvordan dækkene har det, bør man køre bilen på værksted.
Korrekt dæktryk er ikke kun et sikkerhedsproblem. For lavt oppustede dæk fører også til højere brændstofforbrug, længere bremselængde og hurtigere dækslid.
Men vidste du i øvrigt, at slidte dæk kan koste dig en bøde på 4.000 kroner? Den slags er nemlig ulovligt i Danmark. Og politiet står klar til at give dig en bøde på 1.000 kroner. Altså pr. dæk.
En 40-årig kvinde fra Vejle skal bag tremmer, efter hun gentagne gange kørte lastbil. Dommen kan dog være meget længere end det, oplyser Sydøstjyllands Politi.
En 40-årig kvinde skal 60 dage i fængsel for at køre lastbil i frakendelsestiden og for systematisk snyd med det såkaldte digitale førerkort.
Dommen faldt ved Retten i Kolding, efter at en rutinekontrol udført af Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi afslørede det omfattende misbrug af takografen.
Politiet standsede den tunge vogn i Vejle den 9. februar 2026.
Her stod klart, at kvinden brugte et førekort, som tilhørte en helt anden end hende selv. En nærmere efterforskning viste, at hun i forvejen var frakendt retten til at føre både person- og lastbil.
Da kvinden blev trukket i retten, kom det frem, at hun havde kørt lastbilen i mindst 30 tilfælde i perioden fra den 15. december 2025 til den 9. februar 2026. Altså mens hun var frakendt føreretten.
Retten i Kolding idømte kvinden seks måneders fængsel for de mange overtrædelser. Dommen blev gjort delvist betinget, hvilket betyder, at hun skal afsone mindst 60 dage bag tremmer.
De resterende fire måneder kan kvinden slippe for, hvis hun udfører mindst 100 timers samfundtjeneste. Hun har også fået besked på, at hun i yderligere ét år ikke må køre bil.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi er tilfreds med rettens vurdering af sagen. Dommen sender ifølge ankalgemyndigheden et klart signal om, at misbrug af takografudstyr og kørsel uden kørekort tages meget alvorligt.
– Brug af førerkort og takograf er grundlaget for myndighedernes kontrol. Når man bruger en andens førerkort, prøver man bevidst at omgå reglerne.
– Rettens dom afspejler alvoren af overtrædelsen, siger anklager Birgitte Jensen.
Retten behandlede også sagen mod den vognmand, som stod bag den ulovlige transport. Han blev idømt en bøde på 365.000 kroner for sin rolle i de mange overtrædelser.
Både kvinden og vognmanden valgte at modtage dommen på stedet.
En skrap færdselsregel i Tyrol rammer uforberedte bilister, der forsøger at snige sig uden om de massive motorvejskøer på sommerferien.
En bøde på 726 euro, hvilket svarer til godt 5.400 danske kroner, rammer danske bilister på sommerferie, hvis de forlader de store motorveje for at omgå de berygtede trafikpropper.
De østrigske myndigheder i delstaten Tyrol har indført et kontant og uomgængeligt forbud mod gennemkørende genvejstrafik på en række mere lokale veje.
Det er delstaten Tyrols myndigheder, som står bag de nye stramninger. Officielt er forklaringen, at man vil holde de lokale fri for trafikkaos.
Forbuddene gælder på bestemte lørdage, søndage samt helligdage helt frem til den 1. november 2026 i tidsrummet fra klokken 7.00 til 19.00.
Når de digitale navigationssystemer som Google Maps foreslår hurtigere ruter uden om motorvejskøen, skal man derfor passe utrolig på med at følge rådene blindt.
Hvis det lokale politi eller færdselspolitiet stopper dig på en ‘lukket’ landeveje eller i en byzone uden et lokalt ærinde, falder hammeren prompte i form af den store bøde.
De skrappe regler gælder på udvalgte vejstrækninger omkring de populære ferieknudepunkter Kufstein, Innsbruck, Wipptal, Imst og Reutte.
Selv med en fuldt gyldig østrigsk motorvejsvignette klistret i forruden er der absolut ingen kære mor, hvis man som dansk bilist trodser forbuddet mod at forlade de større veje.
Gennemkørende bilister på vej mod for eksempel Italien eller Adriaterhavskysten opfordres derfor kraftigt til at væbne sig med tålmodighed og forblive på de primære færdselsårer.
Det gælder uanset, om man benytter den kendte Brennerrute, Fernpass-ruten eller den naturskønne Arlbergrute gennem bjergpassene.
Lokale hoteller og tankstationer er fortsat undtaget fra de strenge regler
Princippet bag det østrigske forbud er utrolig enkelt: Myndighederne vil ikke acceptere genvejstrafik i de små landsbyer langs ruterne.
Der er dog én undtagelse – skal man besøge nogen, eller bruge vejene for at komme frem til et hotel, må man gerne være på vejene. Også som turist.
Det kan for eksempel være en gyldig reservation på et lokalt hotel, en campingplads eller blot et planlagt besøg på en lokal restaurant. Det er også tilladt at afvige fra motorvejene for at tanke.
Man skal blot kunne fremvise en formel bekræftelse eller en adresse på sin telefon til betjentene ved kontrolposterne.
Færdselspolitiet og de dertil udpegede kontrollører foretager løbende stikprøvekontroller direkte på de frakørselsveje, som normalt rammes hårdest af ferietrafikken.
For den tunge godstrafik gælder der endnu strengere særregler. På visse tidspunkter er det eksempelvis helt forbudt for lastbiler at køre på vejene i Østrig.
Reglerne for erhvervslivet skal dog ikke forveksles med de midlertidige genvejsforbud, der primært rammer almindelige personbiler og motorcykler.
Den stenrige oliestat Qatar udnytter sin enorme aktiepost i Volkswagen til at nedlægge veto mod produktion af militærlastbiler.
Qatar forbyder Volkswagen at bygge lastbiler til Israels hær i en højst usædvanlig magtdemonstration.
Den arabiske storinvestor har sat foden kontant ned over for den tyske bilkoncern, der ellers var langt i planerne om et nyt strategisk forsvarssamarbejde med israelerne.
Den planlagte alliance skulle ifølge Bild have tegnet en kontrakt mellem Volkswagen og den statsejede israelske forsvarsfirma Rafael Advanced Defense Systems.
Målet samarbejdet var at ombygge bilkoncernens kriseramte fabrik i den tyske by Osnabrück. En fabrik, der i øjeblikket er blandt de fire anlæg, ledelsen i Wolfsburg vil lukke.
Fabrikken skulle have fremstillet militære lastbiler, der kører rundt med dele til det kendte israelske luftforsvarssystem Iron Dome, hvis formål er at skyde missiler ned.
Medarbejderne på den tyske fabrik står nu tilbage som store spørgsmålstegn, da bilproduktionen på fabrikken efter planen skal stoppes allerede næste år.
Tidligere på året havde parterne ellers underskrevet en hensigterklæring, der på sigt skulle lave samlebåndene om fra produktion af personbiler til militærlastbiler.
På den måde kunne Volkswagen redde tusindvis af arbejdspladser.
Men Qatars statslige investeringsfond, Qatar Investment Authority, har brugt sin vetoret på at krølle aftalen sammen. Den arabiske fond ejer 10,4 procent af aktierne hele VW-koncernen.
En række særregler betyder dog, at Qatar har hele 17 procent af stemmeretten i bestyrelsen.
Forholdet mellem Qatar og Israel er blevet betydeligt ringere, siden Hamaz- bevægelsen terrorangreb på en festival i Israel d. 7 oktober 2023.
Men selv internt i Tyskland er der oprør over VW’s nu skrottede samarbejde med israelerne.
Det tyske parti Die Linke har kaldt projektet for fuldstændig uacceptabelt, mens en række lokalt ansatte VW-folk har forlangt, at fabrikken aldrig bygger andet end køretøjer til civilt brug.
Det israelske forsvarsselskab Rafael udtaler i en kortfattet besked, at de fortsat er meget interesserede i at udvide det industrielle samarbejde i Tyskland.
For de mange fabriksarbejdere i Osnabrück er fremtiden dog bombet tilbage til den totale usikkerhed efter veto-grebet fra Qatar.
Volkswagen som bilmærke, er ikke det eneste, Qatar har godt fat i. Det samme gælder koncernens Formel 1-hold.
To mænd i begyndelsen af 20’erne op til 30 dage bag tremmer efter at have deltaget i ulovligt gaderæs sidste år. Med dommen går politiet efter arrangøren.
To mænd på henholdsvis 22 og 24 år skal nu begge tilbringe 20 dage bag lås og slå.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.
Byretten i Glostrup kom i juni frem til, at de to i fællesskab var med til at arrangere et ulovligt gaderæs på den københavnske vestegn sidste efterår.
De agerede ifølge anklagemyndigheden henholdsvis starter og såkaldt ‘bagstopper’. Sidstnævnte holdt ifølge politiet øje med, om strækningen var fri, mens han bar maske.
På et signal gav bagstopperen, der også fungerer som politi-spotter – starteren besked om, at ræset kunne sættes i gang.
Men den efterårsdag blev de altså begge pågrebet af nogle færdselsbetjente.
Ifølge Københavns Vestegns Politi er den 24-årige mand allerede én gang dømt for at arrangere ulovligt gaderæs. Det har i forvejen kostet ham 20 dage bag tremmer.
Retten i Glostrup lagde en såkaldt tillægsstraf på 10 dage oveni.
Begge mænd i 20’erne modtog dommen på stedet. Mens det ikke er første gang, anklagemyndigheden går efter arrangørene af ulovligt gaderæs, er det første gang, det lykkes at fælde en politispotter.
– Der er tale om organiseret og ulovligt gaderæs på offentlige veje i tættere bebygget område og ofte i høj fart mellem rækker af publikummer.
– Det siger sig selv, at det er farligt, og retten har endnu engang idømt fængselsstraffe for at medvirke til vanvidskørsel.
– Jeg håber, det sætter tanker i gang hos dem, der arrangerer og deltager i det her,” siger specialanklager Charlotte Møgelhøj, Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.
Det amerikanske elbilmærke, Lucid, der oprindeligt skulle have været i Danmark i første kvartal af 2026, er faldet 51 procent på børsen i New York.
Lucid, der skulle have været i Danmark i første kvartal af 2026, er faldet 51 procent på børsen i New York i løbet af en enkelt dramatisk handelsdag.
Det historiske krak på den amerikanske fondsbørs udløste flere midlertidige handelsstop for det hårdt pressede bilmærke.
Kursfaldet rystede ifølge branchemedie Electric Vehicles investorerne, da det oveni forlød, at ledelsen undersøger mulighederne for at starte forfra med en decideret konkursbegæring.
Selvom mærkets kommunikationsdirektør Nick Twork hurtigt var ude og kalde rygterne for fuldstændig falske, er tilliden på markedet i bund.
Lucid har længe kæmpet med massive underskud og afbrænder i øjeblikket omkring syv milliarder kroner pr. kvartal.
Den nye administrerende direktør Silvio Napoli forsøger nu at bremse den økonomiske blødning med en hård genopretningsplan.
Lucid har for nylig bekræftet, at de har hyret det kendte restruktureringsfirma AlixPartners til at vende udviklingen.
Som en direkte konsekvens af den svære økonomiske situation er ekspansionsplanerne på det europæiske marked blevet sat på pause. Det er omvendt heller ikke nogen hemmelighed, at Lucid kæmper mod kvalitetsproblemer.
Den manglende ekspansion rammer også de danske bilister, som ellers var blevet stillet en hurtig introduktion i udsigt.
Mærket inviterede så sent som i 2025 en række danske motorjournalister på prøveture i den store sedan-model Air.
Dengang lød det fra presseafdelingen, at man senest i løbet af de første tre måneder af 2026 ville åbne op for salget i Danmark. Det kvartal er dog for længst overstået, uden at der er etableret hverken importør eller fysiske forhandlere herhjemme.
For Silvio Napoli og resten af ledelsen bliver det kommende halvårsregnskab den 4. august 2026 en afgørende og yderst skæbnesvanger tillidsprøve i forholdet til investorerne.
Nogle skridt er dog allerede taget. Ligesom 18 procent af de almindeligt ansatte er fyret, er der også tyndet alvorligt ud i ledelsen.
De voldsomme interne rystelser og det dramatiske kursfald efterlader dog en reel tvivl, om hvorvidt Lucid egentlig kan overleve. Ledelsen har da også allerede sagt, at man hellere vil levere hard-og software til andre.
Efter at have udskudt CO2-krav til brændstof for privatbilister i november slækker EU igen på kravene i det kommende kvote-system ETS2. Denne gang efter protester fra erhvervslivet.
EU slækker igen på kravene i et nyt CO2-kvotesystem.
Denne gang efter massive protester fra erhvervslivet, der mener, at afgifterne går ud over konkurrenceevnen.
Reformen af emissionshandelsordningen (ETS) betyder i praksis, at tempoet i de ellers planlagte CO2-reduktioner sættes markant ned i de kommende årtier.
Det er Europa-Kommissionen selv, som fredag har fremlagt det nye og yderst omdiskuterede reformudspil i Bruxelles.
Forslaget kommer efter et massivt og langvarigt pres fra store europæiske erhvervsorganisationer, der har råbt vagt i gevær over for de stramme tidsfrister.
Den hidtidige årlige nedskæringsprocent for udledninger i kvotesystemet lå ellers fast på 4,3 procent.
Med det nye udspil lægger embedsfolkene op til at sænke tempoet til 3,1 procent fra 2031 og helt ned til blot 1,7 procent fra 2036.
Den ansvarlige EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra, afviser dog pure, at unionen dermed slækker afgørende på sine langsigtede grønne ambitioner. Han fastholder, at de nye og mere lempelige rammer blot skal ses som en hjælpende hånd til de trængte virksomheder.
– Reformen forandrer kvotehandelssystemet til en investeringsmaskine, der vil sikre penge til den grønne omstilling, siger Wopke Hoekstra om det nye udspil ifølge DR.
Kommissæren peger på, at de nye ændringer fortsat er fuldt ud i overensstemmelse med unionens overordnede 2040-klimamål om en reduktion på 90 procent af CO2-udledningen.
Udover den længere tidsfrist vil EU kompensere de virksomheder, der bliver ramt af ordningen, med ekstra støtte til såkaldt ‘grønne investeringer’.
Det er dog langtfra første gang, at politikerne i Bruxelles ser sig nødsaget til at rulle planlagte klimaafgifter og miljøkrav tilbage i ellevte time.
EU har i forvejen valgt at udskyde indførslen af den del af det kommende ETS2-system, som rammer bilisters økonomi, med et år.
Kommissionen frygter nemlig, at de nye brændstofafgifter i værste fald kan få de europæiske benzinpriser til at eksplodere til 24 kroner pr. liter.
Det er især i Frankrig, at man frygter for social uro, når helt almindelige bilister og pendlere rammes yderligere på pengepungen.
Herhjemme har den danske regering tidligere beregnet, at det nye system vil gøre benzinprisen mindst 1,09 kroner dyrere i forhold til niveauet i december 2023.
De nøjagtig samme regler vil øge prisen på diesel med 1,17 kroner i rene afgifter.
Ny forskning viser, at paniske vognbaneskift forlænger rejsetiden markant for alle parter på motorvejen. Matematik punkterer myten.
Matematikken bekræfter, at det skaber kø at skifte vejbane, selvom det i situationen kan føles som den absolut hurtigste vej ud af den tætte pendlertrafik.
De konstante og rastløse skift i myldretiden udløser nemlig en uheldig kædereaktion bagud i rækken, som i sidste ende sløver hele færdselsåren.
Det er den britiske matematiker Randa Herzallah fra University of Warwick i England, som har kortlagt de menneskelige mønstre i trafikken.
Hendes beregninger og konklusioner er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige magasin The Conversation.
Mange bilister lever i den tro, at de store trafikpropper udelukkende opstår som følge af akutte uheld, langsommeligt vejarbejde eller helt lukkede spor.
Men tal fra Vejdirektoratet viser, at bilisterne i Danmark samlet set holder i kø 369.000 timer hver eneste dag.
De store forsinkelser er i virkeligheden meget ofte resultatet af tusindvis af helt små, individuelle reaktioner i rækken. Når en bilist maser sig ind i et nyt spor, tvinger det den bagvedliggende bil til at trykke kortvarigt på bremsen.
Små forskelle i de efterfølgende bilisters bremse- og reaktionstider forplanter sig som en usynlig bølge bagud, hvilket i sidste ende skaber en regulær stop-and-go-kø.
– Så hvad der føles som en klog beslutning for én bilist, kan i sidste ende gøre tingene værre for alle andre, skriver forskeren Randa Herzallah om det uheldige fænomen på vejene.
For at optimere rejsetiden for alle parter har den britiske forsker opstillet tre helt enkle og videnskabeligt dokumenterede færdselsråd, der beviseligt holder hjulene i gang.
Hvis blot en mindre del af bilisterne følger de enkle retningslinjer, vil det øge den gennemsnitlige hastighed markant under kørslen.
For det første skal man altid holde en fornuftig og sikker afstand til det forankørende køretøj, så der er plads til naturlige hastighedsudsving.
For det andet skal man så vidt muligt accelerere og bremse helt jævnt i stedet for at lave hårde, pludselige opbremsninger.
Endelig lyder det absolut vigtigste råd, at man helt skal lade være med at lade sig friste af de mange hurtige vognbaneskift undervejs. Det vinder i virkeligheden intet som helst på den samlede rejsetid, men skaber blot unødig irritation og farlige situationer.
Det er langt mere effektivt at væbne sig med tålmodighed og forblive i sit nuværende spor, indtil der igen er fri bane forude, konkluderer matenatikken.
Det lyder enkelt – og mener svensk politi – virkelig ubehageligt for bilister med hang til ulovligt gaderæs. Nu skal sand sætte en stopper for problemet.
Mens politiet herhjemme bruger civilklædte betjente til at stoppe ulovligt gaderæs, går de langt mere radikalt til verks i Sverige.
Svensk polis bruger ikke alene droner til at fange arrangørene bag det ulovlige ræs, nu forsøger man sig også med et tyndt lag sand.
I Växjö kommune er man nemlig blevet så trætte af det ulovlige gaderæs, at politiet sammen med kommunens folk lægger sand ud på vejene for at forhindre det.
Ifølge politibetjenten vil det være ‘som at køre i en ørken’ på de veje, hvor sandet er langt ud. Det er dog langt fra alle i lokalområdet, der bryder sig om politiets taktik.
Det bliver påpeget, at helt almindelige biler bliver beskidte af sandet og endnu værre riskerer ødelæggende stenslag. Cyklister riskerer også at rende ind i punkteringer, lyder det.
“At en række motorcyklister kunne falde om og komme alvorligt til skade, er selvfølgelig ikke noget at bekymre sig om,” lyder det i kommentarsporet på Facebook.
– Det har været en succes, fordi der ikke har været løb på disse steder.
– Og vi har ikke modtaget nogen klager over sandet før nu, fortæller Harald Breide til den svenske avis.
Herhjemme er droner som redskab mod det ulovlige gaderæs allerede blevet foreslået. Som Boosted kunne fortælle, kom SF med forslaget i 2020.
Hillerødmotorvejen udbygges nu med ECO-Asfalt, som reducerer CO2-udledningen i bærelaget med 75 procent – og øger trafiksikkerheden, fortæller producenten.
Et af Sjællands store vejprojekter får nu en grønnere profil. Peab Asfalt er gået i gang med belægningsarbejdet på den sydlige del af Hillerødmotorvejen mellem Allerød og Hillerød.
Peab Asfalt oplyser i en pressemeddelelse, at projektet udføres sammen med Zøllner A/S, som er hovedentreprenør.
Her skal i alt 105.000 tons asfalt udlægges, inden arbejdet efter planen afsluttes i sommeren 2027.
CO2-udledning skæres kraftigt ned
Den store nyhed er valget af ECO-Asfalt i vejens bærelag. Ifølge Peab reducerer materialet CO2-udledningen i bærelaget med 75 procent sammenlignet med traditionel asfaltproduktion.
Det sker, selv om der ikke er stillet krav om CO2-reduktion fra bygherrens side.
I projektets første fase lægges et 14 centimeter tykt nederste bærelag på strækningen. Alene den del svarer til 42.000 tons asfalt.
Over 2.000 tons CO2 spares
Peab oplyser, at bærelaget alene sparer over 2.000 tons CO2. Forklaringen ligger i hele asfaltens livscyklus. Peab har set på råvarer, transport, produktion, kørsel til udlægningsstedet og selve arbejdet på vejen.
Asfalten produceres med ren grøn energi på Peabs asfaltfabrik. Samtidig består materialet af cirka 70 procent genbrug. Genbrugsmaterialerne omfatter blandt andet asfaltgenbrug og jernbaneskærver.
Motortrafikvej bliver til motorvej
Projektet handler dog ikke kun om lavere udledning. Den eksisterende 2-1 sporede motortrafikvej mellem Allerød og Hillerød omdannes til en 4-sporet motorvej.
Når udbygningen er færdig, hæves hastighedsgrænsen til 110 km/t. Efter bærelaget følger binde- og slidlag, som skal sikre holdbarhed og bedre trafiksikkerhed på strækningen.
Vejen mellem Allerød og Hillerød har gennem årene haft et alvorligt ry. Strækningen har tidligere været kendt som trafikfarlig og har været ramt af flere dødsulykker.
Derfor bliver udbygningen set som et vigtigt skridt mod en mere sikker forbindelse i Nordsjælland. Peabs regionschef på Sjælland, Søren Andersen, kalder det positivt, at virksomheden kan bidrage til bedre sikkerhed og stor CO2-besparelse på samme tid.
Største projekt for Peab på Sjælland
Hillerødmotorvejen er samtidig Peab Asfalts største anlægsprojekt på Sjælland. Det er også det hidtil største samarbejde mellem Peab Asfalt og Zøllner A/S.
Ifølge Søren Andersen giver projektets størrelse mulighed for at optimere både produktion og udlægning af asfalt på en ny måde. Han fremhæver, at samarbejdet med Zøllner skal sikre effektiv gennemførelse og høj kvalitet.
Grønnere asfalt uden lovkrav
Peabs laboratoriechef og bæredygtighedsansvarlige, Lotte Josephsen, peger på, at virksomheden selv har valgt at gå længere end kravene.
“Vi leverer et endnu mere klimavenligt produkt uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger hun og understreger, at vejprojekter af typen normalt ikke stiller krav til CO2-reduktion i asfalten.
Derfor bliver Hillerødmotorvejen også et eksempel på, hvordan store infrastrukturprojekter kan sænke udledningen med materialevalg, som allerede findes.
Flere oplysninger om projektet og vejnettet findes hos Vejdirektoratet.
Efter at have tabt 100 milliarder kroner og lukket et bilmærke sammen med Sony trækker Honda nu dsken sidst-overlevende elbil på det amerikanske marked ud.
Elbilerne gør ondt på Honda.
Og nu trækker japanerne sig endegyldigt fra den del af det nordamerikanske marked. Efter bare to år i produktion går den helt elektriske Prologue ud af produktion.
Det bekræfter Honda over for en række amerikanske medier.
– Kunders efterspørgsel på elbiler har ændret sig markant de seneste 18 måneder. Vores beslutning gør os i stand til at tilpasse vores modelprogram med det, der bliver efterspurgt og markedsforholdene, lyder det.
Det japanske bilmærke lader dog ikke ejerne af den elektriske Prologue i stikken. Forhandlernetværket vil kunne servicere elbilerne. Ligesom fabrikken fortsat vil understøtte bilerne.
Honda er i øvrigt langt fra at være de eneste, der trækker i land, når det kommer til elbiler. Verdens fjerdestørste bilkoncern har netop afleveret kvartalsregnskab.
Og her står det sort på hvidt, at det især er et comeback til V8-motoren, der driver salget frem. Stellantis havde ellers svoret, at V8-motoren skulle være fortid.
Flere mærket skulle endda indstille sig på kun at bygge elbiler. Sådan er det ikke længere.
Tilbage hos Honda er det ikke første gang, man piller en elbil ud af programmet. Selvom salget fortsætter herhjemme udfases salget af elbilen e:Ny1 i en række europæiske lande.
Beslutningen kædes, som Boosted allerede har fortalt, sammen med Hondas i forvejen enorme tab på elbiler. Japanerne gør heller ikke alvor af tre ellers planlagte elbiler.
Ligesom et samarbejde med Sony kaldet Afeela er lagt helt i graven. Bilerne, der skulle kunne styres med en PlayStation-controller, blev lagt ned ganske kort efter det astronomiske tab blev offentligt kendt.
Allerede inden Afeela-samarbejdet blev kørt i graven, var det dog kommet frem, at Honda/Sony havde sat mere end 2 milliarder kroner til på projektet.
EU’s forbud mod nye forbrændingsmotorbiler kan føre til enorme værditab og mange fyringer ifølge en ny rapport. Elbilerne kan ikke kompensere for 726.000 tabte stillinger, lyder det.
EU-forbud mod nye diesel- og benzinbiler koster 726.000 job frem mod 2040. Og det truer med at trække tæppet væk under hele den europæiske del af industrien.
Den overgang til rene elbiler, EU forsøger at tvinge igennem, vil udløse gigantiske økonomiske værditab og historiske fyringsrunder på de store bilfabrikker, lyder det i en ny rapport.
Det er tyske Fraunhofer Institut, der sammen med bilmærker som BMW og Mercedes-Benz samt underleverandørerne Bosch og ZF, der står bag undersøgelsen bag rapporten.
Og det er dyster læsning, hvis man ser på det fremtidige europæiske arbejdsmarked.
De store spillere i bilindustrien har i årtier investeret milliardbeløb i at forfine forbrændingsmotoren.
Det bratte stop for salg af nye fossilbiler i 2035 vil efterlade en række af Europas bilfabrikker som værdiløse, hævder en række bilmærker nu i fællesskab.
De økonomiske tab for den samlede europæiske bilsektor forventes at ramme et sted mellem 430 og 680 milliarder danske kroner i de kommende år.
Det er især den tyske økonomi, som vil mærke den økonomiske mavepuster med helt ekstrem styrke, skriver bilmærkerne i rapporten.
Tidligere har fremtrædende brancheorganisationer advaret om, at godt 350.000 arbejdspladser ville være i farezonen inden udgangen af 2030.
Men de nye fremskrivninger viser altså, at der er mere end dobbelt så mange job i fare.
Den store krise skyldes langtfra kun selve skiftet til de batteridrevne biler, hvor de kinesiske konkurrenter i øjeblikket er langt foran.
Den europæiske bilproduktion lider i forvejen under et ekstremt tungt bureaukrati, tårnhøje elpriser samt meget langsommelige tilladelsesprocesser på fabrikkerne.
Det var blandt andet på grund af bureaukrati, at koncernen bag den tyske BMW-tuner AC Schnitzer lukkede ned efter 40 år.
Selvom produktionen af elbiler og battericeller skaber nye typer arbejdspladser inden for EU, kan det på ingen måde dække det tabte, lyder det i den nye rapport.
Elbilerne kræver nemlig langt færre hænder på selve fabrikkerne. Med andre ord; der bliver ikke brug for de 726.000 personer, som industrien står til at miste.
– Uden handling risikerer Europa at blive permanent afhængig af tredjelande for vigtige teknologier, lyder den klare og bekymrende konklusion fra folkene bag undersøgelsen.
Det bliver snart kaotisk på vejene i den finske by Vaasa. Virksomheden, der styrer alle trafiklys samme sted, er nemlig gået konkurs. Nu forsøger kommunen at mane til ro.
I Finland har man modsat i Danmark, hvor trafiklys er en kommunal opgave, ladet private firmaer om den slags.
Og det har vist sig at være en dårlig idé. I hvert fald i byen Vaasa, hvor alt trafikregulering snart er en by i Rusland. Eller rettere sagt – Vaasa i Finland.
Virksomheden, der styrer hele reguleringen, er nemlig gået konkurs efter begæring fra en pensionskasse.
Ifølge Yle har virksomheden Sähkö Waasa allerede anket konkursbegæringen videre i retssystem. Men i byretten mener man, at det private firma står uden en redningsplan.
Omvendt mener Sähkö Waasa, at man allerede har skåret markant i antallet af medarbejdere for at vende en blodrød økonomi. Retten mener dog ikke, at det er nok til at redde virksomheden inden 2027.
Det ændrer bare ikke på, at går et trafiklys i Waasa kommune ud i dag, er der ingen fast entreprenør eller andet firma, der kører ud for at rette op på fejlen.
Kommunens tekniske direktør, Jukka Talvi, forsøger dog at nedtone risikoen for trafikkaos, selvom leverandøren, der også skal udbygge hele netværket af lyskryds, har knækket halsen.
– Der er ingen livsfare. Og det er ikke det værst tænkelige tidspunkt, da det er feriesæson, og der er mindre trafik, siger Talvi til Yle.
For at sikre sig, at trafikreguleringen ikke forsvinder helt, vil kommunen nu kaste sig ud i en række kortsigtede kontrakter på et par måneder.
Over for Yle kalder Jukka Talvi det for ‘usandsynligt’, at kommunen ikke skulle kunne finde en leverandør, der vil tage sig af byens lysregulering de kommende måneder.
De svenske myndigheder bekræfter, at Nordkorea for længst er anerkendt, at man skylder pengene for 1.000 Volvoer. Gælden noteres af dikaturet hvert år.
Et af verdens mest lukkede dikaturer anerkender hvert år, at man nu skylder omkring 2,2 milliarder danske kroner for 1.000 eksemplarer af Volvo 144, der blev leveret i 1974.
Det bekræfter Beatrice Arnesson, kommunikationschef hos Eksportkreditnämnden (EKN), over for Carup.
Historien om de 1.000 Volvoer i Nordkorea er sådan set ikke ny. Den popper op med jævne mellemrum.
Det er da heller ikke første gang, at det nordkoreanske udenrigsministerium bekræfter gælden. Allerede i 2017 bekræftede daværende sektionschef Pak Yun Sik over for SVT, at dikaturet kender til gælden.
På det tidspunkt skyldte Nordkorea godt 1,8 milliarder kroner for bilerne.
Sverige overtog gældsinddrivelsen og dækkede i første omgang Volvos tab, da det stod klart, at Nordkorea ikke betalte, hvad man skyldte for bilerne.
Dengang lød beløbet på godt 600 millioner svenske kroner. Noget der i dag vil svare til 400 millioner kroner. Eller 2,5 milliarder kroner hvis man regner inflationen med.
– Da Nordkorea ikke betalte, overtog den svenske stat kravet, mens Volvo modtog erstatning og slap relativt uskadte, siger Beatrice Arnesson, kommunikationschef hos Eksportkreditnämnden (EKN).
Volvo var dog ikke de eneste, der aldrig fik betaling for udstyr som bore- og minemaskiner, generelt elektronik og landbrugsmaskiner. I dag går påmindelser om gælden frem og tilbage mellem de to lande mindst én gang om året.
Det er i hvert fald sådan Sverige hvert år minder Nordkorea om gælden. Der skal betales. Nordkoreanerne notere sig at man skylder pengene, men der sker ikke mere.
I dag siges det, at størstedelen af de 1.000 Volvoer kører rundt i Nordkorea. Størstedelen i hovedstaden Pyongyang. Nogle af bilerne har angiveligt ingen vinduesviskere længere.
Det ludfattige dikatur kan ganske enkelt ikke skaffe reservedelene. Her mere end 50 år efter, at der egentlig skulle være betalt for bilerne, er der ingen uden for styret i Pyongyang, der nok præcist ved, hvad der er sket med bilerne.
Men i årenes løb er enkelte billeder af Volvoerne, der bl.a. kører rundt som taxaer, dukket op på internettet.
En tysk-inspireret færdselslov i Tjekkiet tillader 150 km/t på motorvejen i godt vejr. Men kun på meget få kilometer asfalt.
Tjekkiet tillader 150 km/t på motorvejen i godt vejr under et helt nyt og opsigtsvækkende pilotprojekt på motorvej D3, der forbinder hovedstaden Prag med den østrigske grænse.
Den tjekkiske regering går dermed stik imod den generelle tendens i resten af Europa, hvor bilisterne tvinges til at køre stadigt langsommere.
Og nu har det tjekkiske transportministerium og landets nationale trafikinformationscenter frigivet de første data.
Projektet løber på en 47 kilometer lang og snorlige strækning, hvor de tjekkiske vejmyndigheder har investeret omkring 16 millioner kroner. Bl.a. i skilte, der automatisk kan skifte den tilladte hastighed.
Den markante forøgelse af hastigheden inden for lovens rammer er dog langtfra permanent på strækningen.
Hastigheden reguleres i realtid ved hjælp af data fra avancerede vejrstationer, kameraer og sensorer i asfalten. Det er på den måde kun, når asfalten er helt tør, sigtbarheden perfekt og trafikmængden lav, at de elektroniske skilte viser de magiske 150 km/t.
Skulle der derimod opstå tæt tåge, voldsom regn eller tæt trafik, vil hastighedsgrænsen omgående blive sænket for at garantere trafiksikkerheden.
Det er første gang i næsten 30 år, at Tjekkiet piller ved den generelle motorvejsgrænse, som ellers har ligget fast på 130 km/t siden 1997.
Den reelle tidsbesparelse for de rejsende bilister er dog markant mindre i virkeligheden, end mange måske umiddelbart går og drømmer om.
Tjekkiets svar på Vejdirektoratet har netop valgt at forlænge testperioden på motorvej D3 frem til udgangen af 2026 for at indsamle endnu mere data om trafiksikkerheden.
De foreløbige erfaringer viser nemlig, at bilisterne generelt har været rigtig gode til at overholde de dynamiske anvisninger på de tjekkiske veje.
Flere andre lande i Europa har tidligere forsøgt sig med lignende projekter, men de fleste har efterfølgende måttet trække i land igen.
Østrig testede eksempelvis en tophastighed på 140 km/t på motorvejen mellem storbyerne Wien og Salzburg, men lukkede forsøget på grund af voldsomt stigende CO2-udledninger.
I Holland valgte man omvendt at sænke hastighedsgrænsen på motorvejsnettet til blot 100 km/t i dagtimerne af hensyn til miljøet.
Men her har den nuværende regering for nylig delvist rullet beslutningen tilbage, så bilisterne igen kun må køre 130 km/t på udvalgte ruter om aftenen.
Omvendt er Tjekkiet ikke de sidste med forslaget om de 150 km/t. Det samme blev foreslået i Frankrig tilbage i marts i år.
Hjemme i Danmark går den politiske udvikling i de store byer generelt i den stik modsatte retning af den tjekkiske model.
Her kæmper de store kommuner som for eksempel Odense indædt for at få lov til at sænke motorvejshastigheden rundt om byen til maksimalt 90 km/t.
Xpeng L03 kommer til Danmark fra 239.995 kr. med op til 520 km rækkevidde, masser af standardudstyr og levering fra oktober.
Xpeng udvider nu modelprogrammet med en ny og mindre SUV, som kan blive mærkets mest folkelige model i Danmark.
Den nye Xpeng L03 blev præsenteret ved arrangementet XPENG Live: Physical AI for All i München. Modellen kommer til Danmark fra 239.995 kroner.
Xpeng oplyser i en pressemeddelelse, at bilen lander i danske showrooms allerede i midten af august. De første kunder kan forvente levering i oktober. Bilen kan også opleves live til Auto Show 2026 den 5.-6. september i Odense Congress Center, hvor Xpeng er med som udstillere.
L03 er udviklet som en praktisk coupé-SUV. Den skal ramme bilkøbere, som vil have familiebilens plads, men samtidig ønsker et mere markant design og en digital kabine.
Foto: Xpeng Danmark
Fire danske udgaver fra start
Den billigste variant hedder Xpeng L03 RWD Standard Range og koster fra 239.995 kroner. Her får køberen baghjulstræk, 245 hk, et LFP-batteri på 58,3 kWh og op til 445 kilometer rækkevidde. DC-ladeeffekten topper ved 193 kW.
Næste trin er L03 RWD Long Range til 269.995 kroner. Den har også 245 hk og baghjulstræk, men batteriet vokser til 71,2 kWh.
Rækkevidden stiger samtidig til op til 520 kilometer, mens maksimal DC-ladeeffekt er 236 kW.
Foto: Xpeng Danmark
Performance får 388 hk
For dem, der vil have mere fart, kommer L03 AWD Performance til 299.995 kroner. Her får bilen firehjulstræk og 388 hk. Accelerationen fra 0 til 100 km/t tager 4,5 sekunder, mens rækkevidden er op til 440 kilometer.
Topmodellen hedder L03 AWD Performance Ultra og koster fra 329.995 kroner.
Ultra-udgaven kombinerer samme drivlinje med blandt andet 20-tommer alufælge, massage i forsæderne, udvidet lydsystem og mere avancerede AI-baserede førerassistentsystemer.
Foto: Xpeng Danmark
Lader hurtigt og bruger LFP-batterier
Alle danske L03-varianter bruger LFP-batterier. Samtidig har alle 11 kW AC-opladning. Under optimale forhold kan bilen lade fra 10 til 80 procent på cirka 20 minutter. Ladeeffekten topper ved op til 236 kW.
Garantien er syv år eller 160.000 kilometer. Det er samme garantiniveau som på Xpengs øvrige modeller.
Dermed går Xpeng direkte efter kunder, som både ser på pris, rækkevidde og tryghed ved køb af elbil.
Praktisk SUV bag coupé-linjerne
Xpeng L03 er tegnet under ledelse af spanske JuanMa Lopez, Vice President for Xpeng Design Center. Bilen følger mærkets Vital Flow-designfilosofi og får coupé-SUV-proportioner, fastback-silhuet og rammeløse døre.
Den måler 4,65 meter i længden, 1,92 meter i bredden og 1,60 meter i højden. Luftmodstandskoefficienten er 0,228. Bagagerummet rummer 367 liter, mens et opbevaringsrum under frontklappen giver op til 89 liter ekstra plads.
Bagsædet kan deles 40:20:40, og bilen må trække op til 1.500 kilo. Anhængertræk kan tilkøbes for 7.900 kroner.
Masser af udstyr som standard
Xpeng lægger sig igen tungt på standardudstyr. Alle danske udgaver får opvarmede og ventilerede forsæder, elektrisk justering af begge forsæder, varme i rattet og ambientebelysning med 256 farver.
Panoramaglastag med varmeisolerende Low-E-glas, opvarmet forrude, opvarmede sprinklerdyser, elektrisk bagklap, mørktonede ruder og 18-tommer alufælge er også standard.
L03 får desuden V2L. Funktionen gør det muligt at bruge strøm fra bilens batteri til elektrisk værktøj, campingudstyr eller andre eksterne enheder.
Google Maps bliver en del af bilen
Kabinen bygges omkring en 15,6-tommers central skærm, digitalt instrumentdisplay og et stort head-up-display. Alle udgaver får Apple CarPlay, Android Auto, Bluetooth-baseret telefonnøgle og 50 watt trådløs mobilopladning med ventilation.
Xpeng annoncerede samtidig et nyt samarbejde med Google Maps til alle europæiske biler. L03 bliver første model med integrationen.
Løsningen skal understøtte navigation, ladeplanlægning og Xpengs førerassistentsystemer. Bilen får også apps som Spotify, YouTube, Disney+, Apple Music og Apple TV.
AI-udgave for teknikkøbere
Alle danske L03-modeller får XPILOTs assistent- og sikkerhedssystemer som standard. Det omfatter adaptiv fartpilot, aktiv vognbaneassistent, automatisk nødbremse, blindvinkelassistent, 360-graders kamera og fjernstyret parkering via Xpeng-appen.
Ultra-varianten får dobbelt AI-Turing-chip, så bilen samlet har tre Turing-chips. Det åbner for intelligent vognbaneskift og udvidede parkeringsfunktioner.
Xpeng planlægger at introducere NGP baseret på VLA 2.0 gradvist i Europa fra 2027.
Med en startpris på 239.995 kroner rammer L03 et vigtigt sted i det danske elbilmarked. Kombinationen af lang rækkevidde, coupé-SUV-design og meget udstyr kan give konkurrenterne noget at regne på.
Flere oplysninger om Xpengs danske modeller findes hos Xpeng Danmark.
VinFast har truet journalister med retssager og tabt en værdi vildere end Volkswagens på børsen. Nu vokser bilmærket, der kun findes som taxaer i Danmark, pludselig 72 procent.
Det går op og ned i bilindustrien.
For vietnamesiske VinFast er det de seneste år dog mest gået ned ad. Mærket har lukket sine kontorer og fyret sine europæiske ansatte samt været mere værd end Volkswagen og tabt det hele igen på børsen.
Nu ser mærket, der lige nu forsøger sig med over 600 taxaer i Danmark, gør et uventet comeback. I hvert fald på papiret. Hjemme i Vietnam er salget vokset med hele 72 procent.
Succes kommer da heller ikke ud af et boom på privatmarkedet. I stedet skyldes det hele, at VinFast har fået fat i erhvervslivet. Men bundlinjen er stadig blodrød.
I første kvartal af 2026 satte VinFast 1,1 milliarder dollar svarende til mere end 7 milliarder danske kroner til i underskud. Året før lød tabet på 712 millioner dollar i samme periode.
Det er især den lille VF 3, som VinFast har held til at sælge til taxatjenester i Vietnam såvel som i Danmark, der trækker salget op. Forklaringen skal findes i en i forvejen lav pris, som bilmærket af flere omgange i øvrigt har sat ned.
En VF 3 koster fra 82.000 kroner. Og for firmaer, der køber ind i hele flåder ad gangen, er der sikkert endnu mere rabat at hente. Til sammenligning er den billigste elbil i Danmark lige nu en Citroën ë-C3.
I den billigste udgave koster bilen fra 139.990 kr. Det kan du altså næsten få to VinFast VF 3 for. Men det bliver svært at opdrive noget forhandlernet og serviceniveau.
I hvert fald i Europa, hvor det tyske hovedkontor fyrede 90 procent af sine ansatte i maj 2025. I en kortfattet kommentar lød det dengang fra VinFast, at fyringerne hele tiden har været planen.
Man har hele tiden, siger ledelsen, villet trække sig tilbage fra Europa for at lade andre klare både salg- og servicedelen. Den slags er dog aldrig kommet i gang. Heller ikke i Danmark.
Efter at have kanaliseret milliarder af skattekroner direkte i lommerne på den kinesiske bilgigant, skifter tidligere minister nu side.
Tidligere minister, der gav BYD milliarder i statsstøtte, får topjob af bilmærket i en yderst kontroversiel ansættelse, som nu vækker vrede i hele sUngarn.
Den 47-årige Péter Szijjártó, som i en årrække var udenrigs- og handelsminister under Victor Orban, forlader politik til fordel for en absolut toppost hos den kinesiske elbilgigant.
Beslutningen sender chokbølger gennem hele Europa og vækker dyb harme i den ungarske befolkning, der har betalt gildet.
Den tidligere minister var hovedarkitekten bag de massive statslige tilskud, som sikrede opførelsen af selskabets gigantiske bilfabrik i den ungarske by Szeged.
Nu tiltræder han i en rolle som global chef for eksterne relationer og nye forretningsområder hos netop BYD
Det vækker en helt ekstrem vrede hos landets nye premierminister, Péter Magyar, som ikke lægger fingrene imellem på de sociale medier.
Han anklager den afgående politiker for i virkeligheden at have arbejdet for de fremmede kinesiske interesser i hele sin ministertid.
– Den eneste forskel fra tidligere er, at Péter Szijjártó fremover ikke vil blive betalt af det ungarske folk for det samme “arbejde”, men af sin egentlige arbejdsgiver, lyder den kradse kritik fra den nye premierminister.
EU-undersøgelse og rystende anklager om slavelignende forhold
Det opsigtsvækkende jobskifte sker uden nogen form for karensperiode, hvilket betyder, at politikere i Ungarn kan gå direkte fra regeringskontoret til lobby-delen af bilindustrien.
Skiftet sker dog på et yderst kritisk tidspunkt, hvor fabrikken i Szeged er hvirvlet ind i alvorlige problemer.
Europa-Kommissionen har siden 2025 undersøgt, om de massive milliardstøttebeløb fra den ungarske stat overtræder unionens gældende konkurrenceregler.
Samtidig har organisationen China Labor Watch slået alarm over de rystende og direkte umenneskelige arbejdsforhold på den store byggeplads.
Ifølge uafhængige rapporter tvinges de kinesiske migrantarbejdere på pladsen til at arbejde 14 timer i døgnet uden fridage.
Flere arbejdere har fået frataget deres pas, og to personer meldes omkommet i forbindelse med arbejdet på fabrikken alene i 2026.
Myndighederne i Bruxelles advarer samtidig om, at den europæiske bilindustri er i direkte dødelig fare på grund af den unfair kinesiske statsstøtte.
Den nye ungarske regering har lovet at kulegrave de mange kinesiske aftaler i landet, selvom produktionen næppe bliver stoppet helt. Forholdet mellem de europæiske lande og Kina er dog mere anspændt end nogensinde før i historien.
Pengene fosser ud af kassen hos kinesiske Nio. På fem år har alene den norske forretning tabt 1 milliard kroner. Også i Danmark ser det det skidt ud.
Nio har tabt mere end 1 milliard kroner i Norden på 5 år efter en ekstremt bekostelig og yderst problematisk markedslancering i regionen.
Det er de seneste regnskabstal fra selskabets skandinaviske afdelinger, som nu udstiller den massive økonomiske nedtur i fuld offentlighed.
Bilbransje24 og Boosteds gennemgang af bilmærkets regnskaber afslører blodrøde tal.
Den kinesiske elbilproducent kæmper en desperat kamp mod vigende salgstal og tårnhøje etableringsomkostninger på de nordiske breddegrader.
Nio Norway AS oplevede sidste år et drastisk fald i omsætningen, der landede på beskedne 341 millioner norske kroner. Det es en voldsom tilbagegang på hele 221 millioner norske kroner i forhold til det foregående regnskabsår.
Det samlede resultat før skat i Norge endte på et underskud på svimlende 255 millioner norske kroner i løbet af perioden.
Dermed har den norske afdeling alene oparbejdet et samlet underskud på mere end 1,033 milliarder norske kroner, siden kinamærket slog sig ned længere nordpå i 2021.
– Virksomheden fortsætter med at tabe penge, men driften understøttes af moderselskabet med nødvendig finansiering, skriver selskabet ærligt i det seneste årsregnskab.
For at holde hånden under den trængte norske drift har koncernens kinesiske hovedkontor ydet et internt lån på 250 millioner. Den store kapitalindsprøjtning skal sikre den daglige overlevelse samt driften af de dyre batteriskiftestationer i landskabet.
Siden den storstilede start i Norge har mærket kun formået at levere 3.555 biler til nordmændene.
Hovedparten af de leverede biler er rullet ud til privatpersoner, mens det resterende antal er købt af erhvervskunder. Primært til taxavognmænd
I Danmark har den kinesiske koncern for længst valgt at kaste håndklædet i ringen og helt opgive at drive forretningen selv.
Ansvaret for det danske marked er i stedet blevet overdraget til den private bilimportør Nic. Christiansen.
Inden tilbagetrækningen nåede Nio at tabe 40 millioner kroner i 2022, hvilket eskalerede til 64 millioner kroner i 2023.
Da selskabet endegyldigt trak stikket på den danske egenimport i 2024, efterlod det et gabende hul på yderligere 48 millioner kroner.
Heller ikke den nye private danske importør har dog formået at vende den uheldige økonomiske udvikling for det kinesiske mærke. Den seneste opgørelse for 2025 viser således et nyt og mærkbart underskud på 22,7 millioner kroner herhjemme.
VW-direktør direktør Oliver Blume vil halvere modelprogrammet inden 2030. Det betyder, at flere biler – og måske hele mærker – er i akut fare for at forsvinde.
Sparplanen er dødsstødet for flere Volkswagen-modeller, efter koncernens øverste ledelse har iværksat en hidtil uset og brutal spareplan.
Den tyske bilgigant står over for det mest omfattende og dramatiske slankekur i koncernens historie. Til gengæld tror ledelsen, at det vil kunne redde hele økonomien.
For at svare på en stadigt faldende efterspørgsel vil ledelsen i Wolfsburg fjerne mindst halvdelen af modelprogrammet på tværs af hele koncernen.
Volkswagen har allerede taget de første store skridt og pensioneret MPV Touran samt den større SUV Touareg. Det er også officielt bekræftet, at den åbne T-Roc Cabriolet udgår endegyldigt næste år.
Dermed vil Volkswagen ikke have én eneste cabriolet i modelprogrammet.
Det næste skridt i den drastiske forenkling bliver sandsynligvis en komplet afvikling af mærkets mindre populære SUV-coupéer.
Den elektriske VW ID.5 har været en enorm skuffelse salgsmæssigt, og modellen får derfor under ingen omstændigheder en direkte efterfølger på fabrikken.
En lignende trist skæbne forventes at overgå den kompakte livsstils-SUV VW Taigo samt de mindre modeller Jetta og Taos på markeder som det nordamerikanske.
Bilgiganten vil i stedet satse alt på markant færre, men langt mere populære og standardiserede modeller.
Audi rydder ligeledes voldsomt op i de mindste klasser, hvor produktionen af basismodellerne A1 og Q2 allerede er stoppet permanent.
Den kommende kæmpe-SUV Q9 skal i stedet cementere mærkets position i den absolut dyreste del af markedet.
Det store antal parallelle modelvarianter skaber dog fortsat dyb panderynken i økonomiafdelingen, der kræver langt mere enkle strukturer.
Der spekuleres derfor kraftigt i, om den aldrende elbil Q4 e-tron og den store Q8 overhovedet overlever den igangværende sparerunde.
Ifølge de tyske medier hænger Sportback-versionerne af både Q5 og den helt nye elektriske Q6 e-tron ligeledes i en yderst tynd tråd.
De spanske Seat-modeller risikerer samtidig at forsvinde helt, da mærket reelt er blevet overhalet af det mere succesrige søstermærke Cupra.
Det krævede en direktørfyring og et comeback til V8-motoren. Men nu kan Stellantis også notere sig, at salget stiger voldsomt.
Det er ikke mange år siden, at den klassiske V8-motor med tilnavnet “Hemi” blev erklæret død af Stellantis.
Men siden er både direktøren bag beslutningen fyret og motorkonstruktionen taget til nåde. Og det kan i den grad ses i ordrebøgerne.
Stellantis ville ellers erstatte den store 6,2-liters V8’er med en række hybirdmodeller og rene elbiler. Men uden for direktørgangene blev den beslutning heftigt kritiseret.
Og bilgiganten, der er verdens fjerdestørste af sin slags, ende med at trække beslutningen tilbage.
Det afspejler sig direkte i kvartalsregnskabet, som Stellantis netop har offentliggjort. I andet kvartal steg salget med 38 procent sammenlignet med samme periode af 2025.
Ifølge Stellantis er den vigtig årsag de reviderede pickup-modeller fra Ram med V8-motoren.
Konkurrenterne hos Ford og General Motors har også sendt elektriske udgaver af deres pickuper på gaden. Men også her har kunderne kigget den anden vej.
For Ford har det endda været så slemt, at den elektriske udgave af F-150 med tilnavnet Lightning er pillet af samlebåndet igen efter bare et par år i produktion.
Hos flere Chevrolet-forhandlere står man tilbage med en række elektriske pickups, som ingen tilsyneladende vil eje. Forhandlerne forsøger ellers at lokke med mere end 100.000 kroner i rabat på fabriksnye biler, skriver Carscoops.
Andre modeller af den samme elektriske Silvrado, der er en direkte konkurrent til den F-150, der altså ikke længere findes, forsøger forhandlerne at slippe af med ved at slå op mod 50.000 kroner af prisen uden nogen form for forhandling.
De store pickups er på den anden side ikke de eneste som får V8-motoren tilbage mellem forhjulene. Det samme gør personbilen Dodge Charger, fordi den elektriske udgave får salget til at falde med 88 procent.
Kinesiske Geely ryster bilbranchen med et LFP-batteri, som gør grin med alle andre elbilers opladningstider.
Et nyt batteri oplader elbiler på 4 minutter.
Det er i hvert fald, hvad kineserne bag teknologien siger.
I praksis betyder det, at elbilen begynder at nærme sig benzin- og dieselbilerne i den tid, det tager at tanke. Brændstofmotoren er dog stadig hurtigere tanke, siger tidligere Top Gear-vært.
Det er den kinesiske bilgigant Geely, som netop har løftet sløret for batteriet, de kalder Aegis Gold Brick-. Det opsigtsvækkende batteri lægges i første omgang i Lynk & Co 10, der i øvrigt har 912 hestekræfter.
Under en valideringstest udført af det kinesiske testcenter CATARC nåede batteriet en ladeeffekt på 1.093 kW. Det er ifølge Auto iFeng første gang nogensinde, at et bilbatteri runder den magiske megawatt-grænse i en sådan en test.
Oversat betyder det ifølge kineserne en ladetid fra 10 til 70 procent på 4 minutter og 22 sekunder. Med ladekablet koblet til i 8 minutter og 42 sekunder, vil batteriet været 97 procent opladet.
Med den fart indleder Geely en direkte krig med Kinas batteri- og bilgigant BYD, hvis sub brand Denza skal bruge over ni minutter på en lignende opladning.
BYD forventes at lancere modellen Z9 GT i Danmark til en pris på 115.000 euro.
Det svarer til omkring 858.000 danske kroner før moms og afgifter.
Hemmeligheden bag Geelys vilde opladningstider er en avanceret 900-volt platform samt et højeffektivt, dobbeltsidet væskekølingssystem, der holder cellerne under 64 grader under belastningen.
Batteriet er desuden designet til at kunne modstå hele 4.500 fulde opladningscyklusser. Det es en ekstrem holdbarhed, som svarer til en samlet rækkevidde på omkring en million kilometer på landevejen.
Fordi kineserne ejer størstedelen af Volvo Cars, kan de teknologiske fremskridt rykke endnu tættere på Norden, selvom Kina geografisk set er meget langt væk.
Volvo deler nemlig op mod 80 procent af deres elektriske komponenter med det kinesiske moderselskab.
I dag oplader en Volvo EX60 fra 10 til 80 procent på mere moderate 16 minutter. De hurtigste offentlige ladestandere i Skandinavien yder desuden kun mellem 150 og 400 kW i øjeblikket.
Det er dog værd at huske på, at laboratorietests ikke afspejler den praktiske virkelighed hjemme i carporten. Ingen hjemmelader er nemlig i stand til at trække så meget strøm.
Det kræver altså adgang til en offentlig ladestander. Og dermed betalingen for dyrere strøm.
For at give de bedste oplevelser bruger vi og vores partnere teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, kan vi og vores partnere behandle personoplysninger som f.eks. browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted og vise (ikke-)personlige annoncer. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.
Klik herunder for samtykke til ovenstående eller vælge delvist samtykke. Dine valg vil kun blive anvendt på dette websted. Du kan ændre dine indstillinger når som helst, herunder også tilbagekalde dit samtykke, ved at bruge knapperne i Cookie Politikken, eller ved at klikke på 'Administrer indstillinger' knappen i bunden af skærmen.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
