Den næste BMW M3 får helt ny sekscylindret motor

Den kommende BMW M3 på Neue Klasse-platformen fås som elbil eller med en helt ny 6-cylindret benzinmotor.

Annonce

Den næste generation af BMW M3 er under udvikling, og det har allerede fået spekulationerne til at køre i pressen.

Men nu bekræfter BMW, at modellen dukker op som elbil og med en ny 6-cylindret benzinmotor. Det hele sker på den kommende Neue Klasse-platform.

BMW vil bygge en benzin-drevet udgave sideløbende med elbilen. Om ikke andet giver det M-divisionens tilhængere et valg, som mange af konkurrenterne, der kun vil bygge elbiler, nægter sine kunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dr. Mike Reichelt, chef for BMW Neue Klasse-programmet, har delt nogen af detaljerne med Top Gear.

Han fortalte, at den næste M3 vil have en benzinmotor, der adskiller sig fra den nuværende model.

– Vi vil også tilbyde (M3’eren, red.) med en ny type seks-cylindret motor, udtalte Reichelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjede, at det måske er tidligt for nogle M-fans at skifte til elbiler.

BMW er dog overbevist om, at den fuldelektriske M3 vil nå nye højder. Den vil også tiltrække nye kundegrupper, fordi den vil opføre sig helt anderledes.

BMW M3 – motor og ydelse

Den nuværende BMW M3 benytter sig af den motor som mærket internt kalder for S58. Det er en 3-liters rækkesekser med dobbelte turboer og godt 530 hestekræfter.

Læs videre efter annoncerne

Der er grund til at tro, at den “nye” seks-cylindrede motor kan og vil være en hybridudgave af S58.

Det er dog endnu ikke bekræftet. Men det er sandsynligt, da det er den vej, BMW har gået med V8-motoren i den nuværende M5.

Den nye benzinmotor forventes at være markant kraftigere end den nuværende. Den kan potentielt matche de 700 hestekræfter, som forventes i den elektriske variant.

Den elektriske M3 skal bygges på en 800-volt arkitektur. Noget vi kender fra konkurrenter som Audi e-tron GT.

Mere efter annoncen

BMW har tidligere udtalt, at det ville være “virkelig svært” at nedskalere til en firecylindret motor i M3. De fastholder altså den seks-cylindrede konfiguration.

Tyskerne mener i øvrigt, at en firecylindret motor ikke egner til en M3. Heller ikke selvom det faktisk var sådan, det hele begyndte med den 2,3-liters E30 M3.

BMW lover fokus på køreglæde

Den næste M3 introducerer også BMW’s nye “Heart of Joy”-kontrolenhed. Den blev vist frem på Vision Driving Experience-konceptet.

Heart of Joy-systemet integrerer styringen af drivlinje, bremserne, energigenvinding, opladning og styretøj i ét system.

Mere efter annoncen

Enheden behandler information 10 gange hurtigere end tidligere systemer. BMW lover der for også en “exceptionel præcision” i den nye bil.

Dr. Mike Reichelt understreger, at fokus flyttes på den måde skal flyttes væk fra det, bilentusiaster egentlig forbinder med en hurtig bil.

– Det handler ikke længere om at lave en bil med den hurtigste 0-100 km/t tid, siger han til Top Gear.

– Men snarere en bil, der tilbyder præcis dynamik. Det er, hvad vores kontrolenhed gør; du kører ind i et sving med en bestemt styrevinkel, uden du behøver at korrigere dig ud af det.

Hvornår kan vi forvente de nye biler? Neue Klasse BMW 3-serien bliver formentlig vist frem for offentligheden senere i år. Salget begynder sandsynligvis i den første halvdel af 2026.

M3-udgaven er dog som sædvanlig først klar lidt senere. Den forventes tidligst året efter, altså i 2027.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder