Annonce:

VMAX-legende: Den Lambo-gule Polo med Audi RS-stumper

Det er ikke hver dag, at man finder i VW Polo med stumper som originalt R32-rat, RS4-spejlkapper, Audi-tågelygter og TT-tankdæksel, som tilmed er lav og bred!

NB: Hey! Artiklen, du skal til at læse, har vi fundet i gemmerne hos vores venner på Bil Magasinet. Det er total nostalgi, for vi skal helt tilbage til 2004. Go’ læselyst!

Første gang jeg ser NCN’s Lamborghini Gallardo-gule Polo er til Copenhagen Motor Show 2004 i Bella Center. Efter en times vaden omkring, hvor smilet kun var kommet frem over enkelte detaljer og en monsterfed gammel boble fra Vmax 56, kom jeg til Sony-standen, hvor Polo’en, som mange havde snakket om, holdt.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Efter en hurtig gennemgang var vi alle helt enige om, at her havde vi ret sikkert en top 5-bil til årets DFB (Danmark Flotteste bil). For når de sidste detaljer kom på plads, var denne gule Polo banebrydende for, hvad man ellers havde set på disse breddegrader.

Det store chock!
Chokket kom til DFB 2004. Både for tilskuere den varme dag på Vandel, NCN, men også for os her på Vmax-redaktionen.

At en så ombygget Polo ikke kunne klare at samle det antal stemmer, der skulle til for at komme blandt de 20 biler, der gik videre til søndagens finale, er stadig noget af et mysterium.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Når man ser på de biler – og en vis knallert med fælge, der gik videre, var der bare ikke retfærdighed til.

To måneder efter møder vi så igen NCN. Denne gang et sted i København, hvor vi skal kigge lidt nærmere på den lille brede Polo.

Mens vi venter på BetteHolt (tidligere chefredaktør Michael Holt, red.) med kameraet, sætter jeg mig og snakker lidt med NCN om, hvorfor han fik blod på tanden til sådan en ombygning. Og hvilke mål han har haft med det omfattende projekt.

NCN fortæller, at han altid har haft drømmen og ideen om at skabe en Polo, der skilte sig markant ud fra resten, og han med dette projekt havde sigtet efter det ekstreme, men alligevel stadig med diskrete linjer.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

PRØV NU: TJEK DIN BILFORSIKRING!

Indtast din nummerplade og se billige priser på bilforsikringer med det samme!


Læs mere herunder:

Derfor har han også genbrugt flere dele fra det originale VW-program. Vi finder stumper som originalt R32 rat, RS4 spejlkapper, Audi tågelygter og TT tankdæksler på den lille Polo.

Bygget videre på kofangere
Stikker man næsen indenfor, byder en lækker læderkabine dig velkommen. Sæderne er fra en Golf IV GTI Turbo, der er tilpasset Polo’en. Bagsædet er et originalt 6N, men hvor skummet fra sæderne i en Golf IV er flyttet over og syet med ind i.

Når man nu er så godt i gang, så kan man jo lige så godt lige montere armlænet fra Golf’en samtidigt. Derefter blev hele kabinen, incl. Instrumentbord sendt ned til saddelmageren og har fået en masse lækker hud på.

Annonce:


Et kæmpe arbejde, men kabinen står utrolig flot med utallige små fine detaljer og et imponerende ICE anlæg – der er virkelig respekt herfra! Super arbejde.

Turbo på vej
Når man går i gang med et så omfattende projekt, siger mange at man skal bygge bilen op om fælgene. Så da jeg får kigget nærmere på NCN’s BBS Le Mans-fælge med dimensioner på 8,5×17 for og 10×17 bag, synes jeg nok, at der er et eller andet, der ikke helt stemmer, så jeg forhører mig lidt nærmere om de totalt fede fælge.

– Disse BBS-fælge har jeg altid været 100 procent sikker på, at jeg skulle have på Polo’en! Derfor måtte bilen bare tilpasses dem. Problemet er bare, at de kun fås i 5-huls, og derfor måtte vi lave lidt om på dem inden de kunne sættes på, forklarer NCN med et skummelt smil.

Det foregik ved at fælgene blev skilt ad, da de jo er splitfælge, og derefter fyldte man alle hullerne op med aluminium. Herefter blev de 4 nye bolthuller fræset ud og hokus pokus – så passer de til en Polo.

Ny ombygning
En ting der sikkert er blevet diskuteret rundt omkring i det danske land, og som også sprang mig i øjnene med det samme, var de mega brede skærme. Der er ingen tvivl om at konceptet holder og ideen er total fed, men som NCN selv fortæller er det her man finder tornen i øjet.

– Pladearbejdet lever simpelthen ikke op til mine egne krav, og derfor har jeg måtte droppe mit overordnede mål, nemlig at tage til GTI International på Magny-Cours i Frankrig og udstille Polo’en.

Derfor har NCN taget konsekvensen og valgt at splitte poloen til atomer og starte forfra. Ja, drenge. Den er god nok. Polo’en som I ser her i bladet, kommer I ikke til at se meget mere til, for den bliver bygget helt om. Men jeg tror godt, vi kan, uden vi skal afsløre for meget, sige, at den ikke bliver mindre fed med de ideer, NCN har planer om at føre ud i livet.

Meget skuffet
Da jeg kigger nærmere på rækken af mærker, som er placeret på siden af døren, kommer jeg til en Pisse-Steen, som jeg ikke har set før. Den uartige knægt pisser nemlig på DFB-logoet!? Selvfølgelig må vi have en forklaring på, hvad NCN mener med det.

– Det er overhovedet ikke møntet på deltagerne, der deltog i DFB, og jeg vil derfor også gerne ønske tillykke til de tre fede vinderbiler, men det er møntet på konkurrencens opbygning.

– Førhen var konkurrencen opbygget, så det var dommere der bestemte, hvilket egentlig var ok, men i år bestemte publikum, hvilket altid giver en masse mindre kompetente folk til at afgøre tingene.

Hvilket vil sige, at man skal også have en smule held for at komme med videre til finalen, forklarer NCN, og understreger at klistermærket ikke er sat på i bitterhed, men for lige at tage toppen af den kæmpe skuffelse han føler.

Tja, det er der måske noget om, men hvordan skulle en konkurrence så opbygges, spørger jeg NCN?

– For at det kunne få den mest retfærdige DFB- konkurrence, så skulle man tage en fra hver mærkeklub, som så skulle give point for sig selv, og den bil der havde flest point til sidst skulle så vinde.

Men igen er det en hårfin balance, for så mener nogen måske til næste år, at ham der vandt kendte flest dommere og sådan kan konkurrenceopbygningen diskuteres til den lyse morgen, så jeg lader den ligger her, griner NCN. (I 2010 og 2011 er det dommere, som bestemmer i DFB – red.)

Men sikkert er, at konkurrencen vist ikke har fundet sin endelige form endnu, for vi kan da ikke være bekendt at sådan en gennemført Polo, som vi kigger på her, bliver slået ud til fordel for en knallert med alufælge!? Det er ikke fair.

Fremtiden
Her til slut bliver jeg jo lige nødt til at høre NCN, hvem der har Danmarks fedeste Polo. Et svært spørgsmål, som NCN ikke vil give et svar på, men pokaler fra RaceX 2004 og 5. Internationale Polo Træf i Odense giver måske et hint om svaret.

Men alverdens pokaler vil aldrig stoppe NCN. Det virker som om, at hans hoved er ved at boble over med alverdens vilde ideer om tuning og styling, så det er helt sikkert ikke den sidste Polo fra hans side, som vi skal vise her i bladet. Vi ønsker NCN held og lykke.

 

 


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler