Den statsejede, kinesiske bilgigant Chery sender sit Exeed-mærke i krig mod Porsche og Toyota i Le Mans-serien inden for 5 år.
Kina vil nu erobre verdens mest berømte racerløb.
Den statsejede bilkoncern Chery har gjort det klart, at man vil køre Le Mans om bare 5 år.
Det bliver sub brandet, Exeed, der i Kina mest af alt bygger Cherys dyrere biler, at man vil bygge racerbiler.
Det betyder, at Exeed skal kæmpe direkte mod mærker som Porsche, Toyota, Aston Martin og BMW i Le Mans-serien.
Chery vil stille med et officielt fabrikshold i det legendariske 24-timers løb. Det oplyser den kinesiske koncern selv.
Planen er delt op i tre faser. Først lancerer de “Exeed Unified Race”, som er et lokalt udskilningsløb. Her skal de finde de bedste kørere og finpudse teknologien.
Kina satser først på asiatisk Le Mans
Næste skridt er at deltage i Asian Le Mans Series (ALMS). Her findes klasserne LMP2, LMP3 og LMGT3.
For at deltage i LMGT3 skal en bilproducent bygge over 2.500 gadebiler om året.
Det burde Exeed, der har bygget de første 440.000 biler, siden opstartet i 2017, dog godt kunne levue op til.
Efter erfaringerne i Asien vil det officielle “Exeed Le Mans Team”, hvis alt går som kineserne mener, blive en realitet.
Chery har også lavet en aftale med A.C.O., der står bag Le Mans.
Bilmærket vil bygge en A.C.O-certificeret racerbane i Wuhu, hvor Chery har sit hovedkvarter. Banen skal fungere som et laboratorium for en række fremtidige gadebiler.
Men om Chery kan gøre sig gældende som andet end en deltager i et i øvrigt meget skarpt Le Mans-felt, er for tidligt at sige noget om.
På den anden side får den europæiske Le Man-serie med Cherys statsning en form for erstatning. Tidligere i år meddelte Porsche nemlig, at man trækker sig permanent fra løbsserien.


