De Tomaso sender ny V12-motor med 900 hestekræfter på gaden i den vilde P900. Det italienske kraftværk skriger helt op til 12.300 omdrejninger.
De Tomaso sender ny V12-motor med 900 hestekræfter på gaden.
Det lille, italienske bilmærke har frigivet de første billeder af det tekniske vidunder, som skal vække gadebilen P900 til live.
Motoren er udviklet til at køre udelukkende på syntetisk brændstof, hvilket sikrer den klassiske lyd uden at gå på kompromis med fremtidens krav.
Det nye kraftværk har en slagvolumen på 6,2 liter og vejer blot 220 kilo, hvilket gør den til en af de letteste V12-motorer nogensinde.
Konstruktionen har været fire år undervejs. Målet har været at opnå et magisk vægt-effekt-forhold på én hestekræft pr. kilo, da selve bilen også kun vejer 900 kilo.
Udstødningssystemet er et kapitel for sig selv. Skabt af Italtecnica Engineering snor de 12 rør sig ind mellem hinanden og samles i ét centralt udgang øverst bag på bilen.
Det komplekse design sikrer minimalt modtryk, så motoren uhindret kan nå de svimlende 12.300 omdrejninger i minuttet.
For de få udvalgte købere bliver prisen lige så ekstrem som bilens specifikationer.
En De Tomaso P900 forventes at koste omkring 22,4 millioner danske kroner. Desværre bliver der kun bygget 18 eksemplarer.
Selvom mange mærker satser på elbiler, går De Tomaso mod strømmen med denne rendyrkede forbrændingsmotor.
Musklerne går direkte i baghjulene gennem en sekventiel gearkasse fra Xtrac. Her er i øvrigt ingen højtalere til at forstærke en kunstig lyd gennem kabinen.p
Det unikke udstødningssystem fungerer næsten som et musikinstrument, der er stemt til at levere en helt speciel lyd.
Ved de højeste omdrejninger minder lyden mere om en klassisk Formel 1-bil end en moderne gadebil.
Det indviklede netværk af rør sørger for, at hver cylinder kan “trække vejret” optimalt under ekstrem belastning.
Mange eksperter kalder allerede motoren for en rullende skulptur på grund af de smukke svejsninger og det alien-agtige udseende.
Vi kan selv sagt ikke vente med at se og høre P900 sluppet løs i virkeligheden. I videoen herunder får du en lille forsmag, da bilen stadig kun var en prototype.


