Nye tal viser, at bilisterne kører færre og færre kilometer i deres biler. For selvom der er kommet flere biler på vejene, står de stadig mere stille. Og kører langsommere.
Det bliver mere og mere almindeligt at lade bilen stå. Tal fra både Danmark, England og Sverige viser, at bilerne står stadig mere stille.
Og det er især blandt mænd, at kilometerne bag rattet falder.
Ifølge en national undersøgelse af bilisternes vaner har den gennemsnitlige mand med kørekort i England reduceret sit kørselsbehov fra 13.000 kilometer i 2002 til nu bare 10.000 kilometer i 2024.
Det skriver The Economist.
Det er et fald på 21 procent, mens kvindernes ture bag rattet er faldet med 9 procent. Og ikke bare det. For kigger man mod Danmark, kører bilisterne også markant langsommere.
Allerede i 2023 viste den såkaldte økonomiske redegørelse fra regeringen, at danskerne kører mindre på vejene.
Alene i København faldt antallet af kørte kilometre med 5 procent.
Ligesom den gennemsnitlige hastighed på motorvejene var faldet med hele 3 km/t. Og siden da er hastigheden faktisk faldet endnu mere.
De seneste tal fra Vejdirektoratet viser, at danskerne faktisk ikke har kørt langsommere på landets motorveje, end siden man begyndte at måle på den slags.
Danskerne har aldrig kørt langsommere
På motorvejestrækninger med en hastighedsgrænse på 130 kilometer i timen kører danskerne i snit til 118,3 kilometer. Det var 120 km/t for bare fire år siden.
På motorveje med en fartgrænse på 110 kilometer i timen faldt gennemsnitshastigheden fra 112,3 kilometer i timen i 2021 til 110,8 kilometer i timen sidste år.
– Det er sket gradvist over de seneste år. Men jeg vil kalde det en signifikant udvikling, lød det fra projektleder Niels Moltved fra Vejdirektoratet tilbage i januar.
Også i Sverige viser de seneste tal på området, at der bliver kørt mindre i bil. Fra 2011 til 2024 er antallet af kilometer i bil, som svenskerne får tilbagelagt om dagen, faldet med 14 procent.
Ifølge The Economist er der flere forklaringer på, hvorfor bilisterne i det hele taget kører mindre. Firmabiler er ikke længere så attraktive skattemæssigt.
Desuden har en lang række firmaer tilladt hjemmearbejde efter coronapandemien. Ligesom online-møder i højere grad gør fysisk tilstedeværelse på en arbejdsplads overflødige.
Noget helt tredje er et særligt dansk fænomen. Nemlig den kilometerafgift, der siden 1. januar skal betales af lastbilers tilstedeværelse på de danske veje.
Der findes dog endnu ikke nogen national opgørelse over, om kilometerafgiften, der i snit lyder på 1,3 kroner pr. kilometer, har fået antallet af lastbiler og deres kørsel til at falde.
