Nicklas Nielsen diskvalificeret fra Le Mans – Ferrari var ulovlig

Danske Nicklas Nielsen er blevet diskvalificeret fra Le Mans 2025, fordi hækvingen på hans Ferrari 499P ikke levede op til reglerne efter løbet.

Annonce

Danske Nicklas Nielsen kunne ikke gentage sidste års Le Mans-sejr, og nu har han mistet den fjerdeplads, som bil nummer 50 kørte sig til i weekenden.

Det skriver The Race.

En teknisk gennemgang af den Ferrari 499P, som danskeren deler med Antonio Fuoco og Miguel Molina, viser nemlig, at hækvingen ikke lever op til reglerne. Derfor er bilen diskvalificeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ene fabriks-Ferrari er dermed smidt ud af løbet. Hjemme i Maranello har mærket dog allerede reageret på nyheden.

Ikke så overraskende mener italianerne, at diskvalifikationen er helt forkert. Ferrari mener, at forklaringen skal findes i et par manglende bolte, og at man ikke fik nogen fordel ud af ‘ikke at leve op til reglerne’.

Før nyheden om diskvalifikationen, var det da også en skuffet Niklas Nielsen, der satte ord på dette års Le Mans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg er ærgerlig over, at vi ikke vandt løbet, for vi havde bilen til at gøre det. Det var et ultratæt ræs i toppen.

– Vi var faktisk overraskede over, hvor godt vi var kørende, da vi ikke følte os så stærke under kvalifikationen og de indledende træninger.

– Da vi i løbet af natten fik en drive through-straf, var vi imidlertid nødsaget til at ændre pitstopstrategien, hvilket satte os lidt tilbage, lyder det fra Nicklas Nielsen.

Læs videre efter annoncerne

Næste afdeling af FIA World Endurance Championship afvikles på den brasilianske Formel 1-bane Interlagos i São Paulo den 13. juli.

Med diskvalifikationen ligger Ferrari nummer 50 stadig nummer 3 i det samlede WEC-mesterskab. For selvom bilen mister de dobbelte point fra Frankrig er der stadig langt ned til Porsche nummer 6 på fjerdepladsen.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder