Annonce

Det danske bilmærke Zenvo Automotive tvangsopløses

Boosted erfarer mandag eftermiddag i denne uge, at det danske bilmærke Zenvo Automotive meldes under tvangsopløsning.

OPDATERING 20/8: SE ARTIKEL MED KOMMENTAR HER!

Det danske bilmærke Zenvo Automotive tvangsopløses.

Det skriver Mobilitywatch. Ligesom det fremgår af det danske virksomhedsregister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her står det også sort på hvidt, at direktøren Angela Hartman samt bestyrelsesformand Jens Sverdrup og den øvrige bestyrelse er fratrådt deres forskellige roller og ansvarsområder hos bilmærket.

Boosted er endnu ikke bekendt med årsagen.

Men den danske lakgigant Pierre.dk bekræfter over for Motormagasinet, at også de står over for en tvangsopløsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledelsen hos Pierre.dk siger dog, at det her drejer sig om et regnskab, der er afleveret for sent.

Tilbage hos Zenvo, der har hovedsæde i Præstø, afslører det senest offentliggjorte regnskab, at egenkapitalen er ét kæmpe minus. Men om tvangsopløsningen her bunder i manglende aflevering af regnskaber, vides på nuværende tidspunkt ikke.

Alene i 2023 lød egenkapitalen på minus 13 millioner kroner. Det er dog væsentligt bedre end de 30 millioner, der manglede i 2022.

Mere efter videoen

Ligesom der var et minus på 21 millioner kroner i 2021. På overfladen er Zenvo dog stadig en millionforretning.

I 2023 var der et resultat på lige knap 11 millioner kroner.

Et gevaldigt plus i forhold til 2022, hvor der manglede cirka 3 millioner kroner. I 2021 var det tal et minus på lige knap 5,9 millioner kroner.

Boosted har tidligere kunnet fortælle, at mærkets grundlægger Troels Vollertsen allerede i 2023 forlod forretningen i Præstø, en han havde ellers selv stablet på benene i 2007.

Troels Vollertsen var med, da Zenvo sendte bilen ST1 på gaden.

Det er også sådan én, i videreudviklingen TSR-S, youtuberen Tim Burton alias Shmee150 købte i oktober 2021.

Mere efter annoncen

Hvor meget Burton gav for bilen dengang, kom aldrig frem. Ligesom Zenvo aldrig offentliggjorde en pris.

Men ifølge Carwow ligger prisen omkring 1,3 millioner britiske pund før skat, moms og andre afgifter. Det svarer til 11,2 millioner danske kroner i dag.

Mere efter annoncen

Boosted følger udviklingen i begge sager.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler