Den danske Youtuber Snepnation, hvis borgerlige navn er Daniel Snepryd, er blevet genforenet med sin Nissan Silvia, som politiet ellers beslaglagde.
Den danske youtuber Daniel Snepryd, der står bag kanalen Snepnation, har fået sin hvide Nissan Silvia tilbage.
Den beslaglagde Fyns Politi, fordi ordensmagten mente, at den var ulovligt modificeret. Det fortæller Snepryd selv i en video om forløbet.
– Havde jeg regnet med, at det ville ske? Ja, en eller anden dag vidste jeg godt, at bilen ville blive taget, fordi den ser ud, som den gør, indleder Daniel Snedpryd videoen.
Her forklarer han, hvorfor og hvor politiet stoppede ham og i sidste ende beslaglagde bilen. Det var ifølge Snepryd på en motorcykelbetjents foranledning.
– Bilen blev taget, fordi (politiet synes, red.) den ser anderledes ud, siger Snepryd.
Ifølge youtuberen var han på vej til et biltræf, da han bliver stoppet af betjenten på motorvejen. Det resultere i 2,5 times ventetid.
Youtuber stadig sigtet for vanvidskørsel
Tiden, der bl.a. går med at vente på et fejeblad, bruger betjenten ifølge Daniel Snepryd på at svine den ældre Nissan til.
Youtuberen forsætter med at forklare, at der, som han ser det er fire scenarier. Enten leverer politiet bilen tilbage uden bemærkinger, hvis ikke de forlanger at den skal bygges om på et værksted.
Bilen kan på den anden side være så ulovlig, at det der kan leveres tilbage, kun er karosseriet.
Politiet kan dog også vælge at beholde motorstyringen. Og det er netop, hvad der ifølge youtuberen er sket. Resten af bilen har han fået tilbage.
Mødet med politiet holder dog ikke Daniel Snepryd fra at gøre som han vil i fremtiden. I hvert fald når det kommer til biler.
– Der kommer aldrig nogensinde nogen regler, der skal bestemme, hvordan jeg gejler mine biler, lyder det.
Mødet med politiet og den efterfølgende undersøgelse af bilen har ifølge youtuberen kostet en ridse i det ene fælg.
Og selvom bilen ikke røg for vanvidskørsel, er Daniel Snepryd åben om, at han stadig er tiltalt for vanvidskørsel i en anden sag, som Boosted også har omtalt.
Han regner da også med, at mødet med MC-betjenten kommer til at koste ham et anseeligt beløb i bøder.
I dag regner Daniel Snepryd med at flytte til Sverige, når han har sine sager med politiet i Danmark helt ude af verden. Men hvis det er for at skrue på biler i fred, kan det blive en kort frist.
For som Boosted også har kunnet fortælle, vil EU indføre regler, der gør det umuligt for visse bilister at køre videre i andre lande.


