Dansk teknologi skal ind i alle Volkswagens varebiler

Semler-ejede Connected Cars indgår globalt partnerskab med Volkswagen AG. Teknologien skal rulles ud i tusindvis af erhvervskøretøjer og give færre nedbrud og bedre service.

Annonce

Et nyt dansk-tysk samarbejde får nu globalt format. Connected Cars A/S, som er en del af Semler Gruppen, har indgået et strategisk partnerskab med Volkswagen AG om at integrere selskabets software i alle Volkswagens erhvervskøretøjer.

Ifølge parterne begynder den gradvise udrulning allerede nu på udvalgte markeder, og målet er, at teknologien skal være standard i hele verden inden 2029.

”Det her er et stort skridt for opkoblede biler og den digitale rejse Volkswagen er i gang med. Vores teknologi gør det muligt at forudsige fejl og sikre mindre nedetid og bedre service for kunderne,” siger Jesper Hill-Kjærsgaard, administrerende direktør i Connected Cars.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra Kolding til hele verden

Samarbejdet betyder, at Connected Cars’ hardware og software bliver en del af Volkswagens Proactive Service og Uptime-økosystem.

Det gør det muligt for værksteder og flådeejere at følge bilernes tilstand i realtid og reagere, før problemer opstår.

Teknologien – som allerede bruges i Danmark under navnet ConnectedWorkshop – giver forhandlere adgang til data om bilens helbred, serviceaftaler og advarsler direkte via Volkswagens egen Connect Pro-platform.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Volkswagen forventer, at mere end 3.000 værksteder globalt vil tage systemet i brug.

Øget driftstid og mindre nedetid

Partnerskabet skal især gavne erhvervskunder, der bruger bilerne hver dag. Realtidsdiagnostik, automatiske fejlalarmer og forudsigende vedligehold skal gøre det muligt at reparere biler, før de bryder sammen.

”Vi øger vores køretøjers oppetid og giver erhvervskunderne et nyt, effektivt værktøj til flådestyring,” siger Kersten Lange, chef for produktmarkedsføring og connectivity hos Volkswagen Commercial Vehicles i en pressemeddelelse til Boosted.dk.

Globalt ambitionsniveau

Læs videre efter annoncerne

Connected Cars er allerede til stede i mere end 10 lande, men samarbejdet med Volkswagen markerer en helt ny skala.

”Vores løsninger styrker relationen mellem bil og ejer. Med dette partnerskab tager vi næste skridt mod global tilstedeværelse,” siger Jesper Hill-Kjærsgaard.

Når systemet er fuldt implementeret, skal alle Volkswagens varebiler og erhvervsmodeller være koblet op til den danske teknologi – et samarbejde, der både styrker Volkswagens servicenetværk og cementerer Danmarks rolle som digital leverandør til bilindustrien.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler