Den tidligere Formel 1-kører og firedobbelte Le Mans-vinder runder et skarpt hjørne. Men han holder stadig kablet stramt på alverdens racerbaner.
Jan Magnussen fylder i dag 50 år, og den tidligere Formel 1-kører, Le Mans-vinder med mere runder det skarpe hjørne, mens han stadig har travlt med at udforske alverdens racerbaner.
Således deltager Jan Magnussen i år i Michelin Le Mans Cup, det amerikanske IMSA-mesterskab samt det nationale TCR Denmark. Ligesom han tidligere på sommeren også stillede op til 24-timersløbet på Le Mans. Det var 24. gang i karrieren.
– Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har fået lov til at lave de sidste 35 år, er det egentlig lidt svært at tro på. Det giver mig faktisk en anelse gåsehud. Selvfølgelig er jeg stolt over at have opnået en masse fantastiske ting og store resultater.
– Men jo mere, jeg tænker over det, så er jeg mest af alt taknemmelig over at have fået muligheden for at opleve alle de ting.
LÆS OGSÅ: SE LISTEN: Disse bilmærker er over 30 år gamle, før danskerne skrotter dem
– Det har naturligvis krævet en masse af mig selv som sportsmand og som menneske, men intet af det var lykkedes, hvis ikke jeg havde været omgivet af de rigtige mennesker undervejs.
– Det gælder både indenfor motorsporten, men også i min egen familie, som jeg skylder den største tak for, at jeg har kunnet lave det, som jeg holder mest af, sammen med dem, som jeg elsker mest, lyder det fra Jan Magnussen i en pressemeddelelse.
Hos Corvette Racing har danskeren opnået nogle af sine mest berømte resultater, herunder fire klassesejre i 24-timersløbet på Le Mans (2004-2006, 2009), fem klassesejre i 12-timersløbet på Sebring (2006, 2008, 2009, 2015, 2017) samt en klassesejr i 24-timersløbet på Daytona (2015).
Jan Magnussen har desuden vundet det amerikanske sportsvognsmesterskab fire gange (2008, 2013, 2017, 2018).
På den runde dag kan Big Mag dog også sagtens glæde sig over andre. Helt specifikt sønnen Kevin Magnussen, der for snart 10 år siden debuterede i Formel 1. Tæt på 20 år efter far-Jan gjorde det samme.
– Kevin debuterede i Australiens Grand Prix i samme weekend, som jeg selv kørte 12-timersløb på Sebring, så jeg måtte desværre se Formel 1-løbet på fjernsyn i vores lejede hus i Florida.
– Det kan godt være, jeg var nervøs, da jeg selv debuterede i Formel 1, men det var intet imod dét, som foregik inde i mig, da jeg så Kevins navn og ansigt på skærmen, og bilerne blev sendt ud på formationsomgangen i Melbourne.
– Det var en sær blanding af vild nervøsitet og stor stolthed. Og så en kæmpe glæde over at se ham køre den hjem på en podieplads. Jeg græd nok lidt. Eller, ja – jeg græd.
