Den 63-årige Stig Neergaard, der gjorde sig i dragracing både herhjemme og internationalt, blev onsdag aften dræbt i en ulykke nær sit hjem i Hammer.
Den danske dragster-kører Stig Neergaard blev 63 år gammel.
Onsdag aften i sidste uge blev han dræbt i en motorcykelulykke nær sit hjem i Hammer.
Det skriver Ugeavisen.dk.
Hos Dansk Automobil Sport Union, DASU, begræder man tabet af Neergaard, der i 2017 blev hædret som Årets Motorsportsprofil i Danmark.
Stig Neergaard var indtil sin død mangeårig formand for Dansk Dragracing Klub, som han selv var med til at grundlægge helt tilbage i 2001.
Ifølge DASU’s mindeord var karrierens højdepunkt det EM-sølv, som Stig Neergaard sikrede sig, da han i 2016 vandt halvdelen af alle årets finaleløb.
Ved siden af sporten udlejede dragster-manden bl.a. tribuner, ligesom han i en række år var med til og deltog i afviklingen af Danmarks Hurtigste Bil.
På Facebook hyldes Neergaard bl.a. af folkene bag den kendte Santa Pod Raceway, der i mange år har lagt asfalt til netop dragracing.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]