Dansk importør sætter kinabil ned med 500.000 kroner

Det drejer sig om seks biler. Og det er biler, som slet ikke er de danske program længere. Men besparelsen er enorm. Hele 500.000 kroner.

Annonce

Den danske Nio-importør Nic. Christiansen skal af med en række biler. Og det i en fart.

I hvert fald har importøren, som sidste år overtog ansvaret, efter at Nios danske forretning var kollapset, sat 6 biler ned med 500.000 kroner.

Den halve million kan man spare på 6 eksemplarer af sedan-modellen ET7 i Longe Range-udgaven. Bilerne har sandsynlig været en del af Nios presse- og eller demoflåde i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle bilerne har nemlig kun kørt ganske få kilometer. Det ændrer bare ikke på, at de var rasende dyre, da de kom hertil i 2022.

En Nio ET7 kostede i 2022 896.900 kroner. Men kun meget få danskere bed på dengang. Og for at importøren ikke selv brænder inde med bilerne, er de nu sat ned 324.900 kroner.

Alle bilerne har importøren selv sat til salg på Bilbasen. Der er dog tale om biler som ikke længere er en del af det danske modelprogram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld er de proppet med udstyr som Dolby Atomos-højtalere, glastag, 360 graders kamera, køl/varme i alle sæder, 23 højtalere, soft close-døre og læderkabiner.

Hjemme i Kina kunne Nio for første gang nogensinde set et overskud på bundlinjen i løbet af 2025. Det ventes – i hvert fald ifølge ledelsen – at vokse yderligere i løbet af 2026.

Men vejen dertil har været lang og bombet. Nio har pillet sin eneste ladestation i Danmark ned. Den stod i Slagelse.

Læs videre efter annoncerne

Mærket fyrede i 2024 stort set hele sin organisation – inklusiv den øverste direktør – i Danmark. Kun ganske få medarbejdere blev rykket til Sverige.

Siden er der indgået en aftale, om at den private importør Nic. Christiansen Gruppe, der også sidder på bl.a. Ford-importen herhjemme, skal stå for salget.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler