Annonce:

Dansk forhandler skal levere 1.000 G-Klasser til Forsvaret

Den danske forhandler Ejner Hessel har vundet et større udbud, der betyder 1.000 specialbyggede Mercedes G-Klasser til Forsvaret inden 2029.

Forsvaret står over for en markant udskiftning af køretøjer. En ordre på 1.000 nye, specialbyggede Mercedes G-Klasser er blevet placeret hos Ejner Hessel A/S.

Det sker efter en større udbudsrunde, hvor bilforhandleren sikrede sig den betydelige aftale.

De nye G-Klasser skal afløse de velkendte Mercedes GD-modeller. Mange af de gamle biler har tjent Forsvaret siden 80’erne, 90’erne og 00’erne. De er tæt på at have ikonisk status i Forsvaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver forhandleren selv i en pressemeddelelse.

Oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) anerkender de gamle bilers tjeneste.

Dansk forhandler skal levere 1.000 G-Klasser til Forsvaret
Credit: PR

– De nuværende GD’ere har tjent os i næsten 40 år, og de er tæt på at være et ikon i det danske forsvar. Det siger meget om køretøjernes egenskaber og holdbarhed, udtaler han.

Nu ser FMI frem til samarbejdet med Ejner Hessel. Et samarbejde, som skal modernisere bilflåden i hele Forsvaret og Hjemmeværnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hos Ejner Hessel A/S er der ydmyghed over for opgavens størrelse.

– At vinde en ordre af den her størrelse er en tillidserklæring, som sætter store krav til vores kapacitet og service, siger salgsdirektør Steen Hessel.

Fem varianter tilpasset Forsvarets behov

De 1.000 køretøjer er ikke ens. Der skal leveres fem forskellige varianter af de nye Mercedes-Benz G-Klasser. Hver variant er tilpasset specifikke enheder og opgaver.

Artiklen fortsætter efter videoen:

En variant er tiltænkt Forsvarskommandoen. En anden skal bruges af Hjemmeværnet, mens Flyvevåbnets indsatsledere får en tredje type.

Militærpolitiet og Etablissement- og Terrænkommandoen modtager også deres egne specialiserede versioner.

Arbejdet med at specificere detaljerne for de nye køretøjer har været i gang siden slutningen af 2024. Detaljeringsgraden er høj for at imødekomme de mange forskellige krav.

Mere efter annoncen:

Planen er, at de første køretøjer leveres til Etablissement- og Terrænkommandoen allerede i år. Samtidig udvikles to prototyper til omfattende tests.

Den ene prototype er en basisbil med militært udstyr og radioer. Den anden er en mere kompleks G-Klasse med et drejbart skydetårn, en såkaldt ringmount, på taget til et maskingevær.

Bilerne skal bygges om i Danmark

Mere efter disse links:

Aftalen mellem FMI og Ejner Hessel er langsigtet. Den indeholder to rammeaftaler. En anskaffelsesaftale løber i op til 11 år, mens en vedligeholdelseskontrakt strækker sig over op til 28 år.

Ud over selve bilerne omfatter ordren også logistik, reservedele og specialværktøj. Desuden skal Ejner Hessel stå for uddannelse af Forsvarets mekanikere og køreinstruktører.

Opbygningen af bilerne sker i Danmark, efter de ankommer fra fabrikken i Graz, Østrig.

Mere efter annoncen:

– Ved at holde opbygningen lokalt i Danmark kan vi reagere hurtigere, sikre høj kvalitet og samtidig styrke det danske erhvervsliv, forklarer flådechef Kristian Winther Rasmussen.

En af de nye partnere er Precision Technic Defence A/S. De skal hjælpe med at installere og integrere det specialiserede militære udstyr i køretøjerne.

I slutningen af 2025 skal de to prototyper gennemgå en fire uger lang og intensiv test. Når de er godkendt, kan serieproduktionen gå i gang. De nye G-Klasser forventes leveret fra 2026 med 200-300 biler om året frem mod 2029.

G-Klasserne, der i årevis har været bygget i netop Østrig, er ikke det eneste, fabrikken Magna Steyr bygger.

Mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Man forsøgte sig også med elbiler for det nu konkursramte Fisker Inc. Her regner fabrikken med at have tabt milliarder af kroner. Bl.a. fordi Fisker Inc. aldrig betalte for bilerne. Læs mere om det her.

Dansk forhandler skal levere 1.000 G-Klasser til Forsvaret
Credit:PR

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også