Domstol slår fast: Ford i Danmark brød loven

Den danske Ford-importør skal hoste op med en anselig sum for at have brudt loven. Det afgjorde Retten i Glostrup i sidste uge.

Annonce

200.000 kr.

Så meget skal Ford i Danmark betale for at have brudt markedsføringsloven og vildledt sine kunder. Det kom Retten i Glostrup frem til i fredags.

Sagen tager afsæt i Fords brug af danske influencers Instagram-profiler. Noget importøren i alt 56 gange hos ni kendte danskere brugte som reklamesøjle for mærket i perioden fra april 2013 til oktober 2016.

Annonce

Undervejs gik anklagemyndigheden efter at straffe importøren, fordi der ikke var gjort nok opmærksom på, at der var tale om reklame. Det skulle, mente anklagemyndigheden, koste Ford i Danmark ‘ikke under 1,4 mio. kr. i bøde’.

Blandt andet er det ikke nok, at influenterne havde henvist til Ford med hashtags på det sociale medie. På det grundlag fandt retten, at der var tale om skjult reklame. Af de 200.000 kr. skal halvdelen betales for den skjulte reklame på Instagram.

Det var Forbrugerombudsmanden, der i 2016 meldte den danske Ford-importør til politiet.  Det skriver journalisten.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Ford beklager at have overtrådt markedsføringsloven. Ford har taget dommen for de to forhold, der fandt sted i perioden 2013-2016, til efterretning, lyder det i en skriftlig kommentar fra importøren til mediet.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?