Cupra genopliver 5-cylindret motor med 390 heste

Cupra Formentor VZ5 er officielt tilbage. Den får den 5-cylindrede motor med 390 hk, men bliver kun bygget i 4.000 eksemplarer. Prisen bliver vanvittig.

Annonce

I en overraskende og – for mange – glædelig nyhed giver Cupra nu den legendariske 5-cylindrede benzinmotor et comeback.

Den ikoniske motor, der er kendt fra Audis RS-modeller, vil blive hjertet i en ny og meget begrænset ( i antal, red.) udgave af Cupra Formentor VZ5.

Det bekræfter det spanske bilmærke.

Annonce

I en tid, hvor de fleste bilmærker ellers udfaser de specielle motorer til fordel for standardiserede, firecylindrede motorer eller elbiler, går Cupra den modsatte vej.

Spanierne vælger at hylde forbrændingsmotoren med en af de mest karakterfulde motorer på markedet.

Direktør: Et udtryk for passion

– Formentor VZ5’s tilbagevenden er et klart udtryk for vores engagement i ydeevne og passion, siger Sven Schuwirth, der er salgsdirektør hos Cupra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye model bliver dog ikke en, du ser på hvert et gadehjørne. Faktisk bliver det nok svært at opdrive en i Danmark overhovedet.

Der vil kun blive bygget 4.000 eksemplarer af den nye VZ5 til hele verden..

Det gør den nye Formentor VZ5 til en potentiel samlerbil fra det øjeblik, den forlader fabrikken.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Produktionen begynder i første kvartal af 2026.

Audis ikoniske 2,5-liters TSI-motor

Under hjelmen finder vi en udgave af VAG-gruppens 2,5-liters TSI-motor. Det er en femcylindret, turboladet benzinmotor, der yder 390 hestekræfter og 480 Nm.

Kraften sendes til alle fire hjul via en syv-trins DSG-gearkasse og Cupras avancerede torque-splitter-system.


Lyden fra den femcylindrede motor er en central del af oplevelsen. Den har en dyb, rytmisk og helt unik karakter, som har gjort den elsket af entusiaster.

Ud over Cupra er det i dag reelt kun Audi, der stadig bruger den motorkonfiguration.

Prisen i Danmark forventes at blive ekstremt høj. Den tidligere VZ5-model kostede 840.000 kroner. Og faktisk var bilen så speciel herhjemme, at den ikke engang fremgik af det officielle modelprogram hos importøren.

VZ5 kunne dog bestilles. Og ifølge Motorregisteret, som Boosted har været en tur i, findes der i øjeblikket 4 eksemplarer af den forrige model med danske nummerplader.

Mere efter annoncen

At bilmærkerne holder fast i de passionerede niche-modeller er en tendens, der ses flere steder.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har chefen for BMW’s M-afdeling ligeledes lovet, at de tradtionelle Touring-modeller (stationcars) ikke kommer til at dø. Heller ikke selvom der på den konto har været historisk ringe salgstal.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?