Chevrolet-chef Tony Roma afviser en elektrisk Corvette. Kunderne vil ikke have den. Og teknologien er der alligevel ikke, mener han.
Chefen for Chevrolets Corvette-program, Tony Roma, afviser pure en elektrisk Corvette C8. Ifølge ham er der ingen efterspørgsel fra kunderne.
I et nyligt interview udtaler han det meget direkte; Ingen vil have den.
Roma forklarer, at Corvette-navnet forpligter. Folk køber en Corvette for at få noget specielt.
De vil have en engagerende køreoplevelsen. Det er en central del af bilens identitet. Og det altså – en køreopleve – kan man bare ikke få i en elbil
Udtalelserne faldt i et interview med mediet Autocar. Her uddybede han de tekniske udfordringer.
Fremtidens Corvette skal være mere end hurtig
En elektrisk Corvette ville kræve det rette forhold mellem kraft og vægt. Det er en stor teknisk udfordring med nuværende batteriteknologi.
Prisen og rækkevidden skal også være korrekte for Corvette-kunderne. Selv da er der andre forhindringer for ingeniørerne.
Roma anerkender, at alle biler snart vil være utroligt hurtige. Derfor bliver rene accelerationstider en meningsløs målestok.
Corvetten skal være engagerende på nye måder. Det er den næste store opgave for mærket.
– Corvetten bliver elektrisk, når en elbil er bedre end det, vi har nu. Før det fortsætter vi som altid (med V8-motoren, red.), siger Tony Roma.
General Motors lytter til kunderne
GM’s administrerende direktør, Mary Barra, støtter op om holdningen. Hun siger, at firmaet vil lade sig guide af forbrugerne.
Det er dog ikke et endegyldigt nej til en elektrisk fremtid. Chefingeniør for Corvette, Josh Holder, har tidligere sagt, at man aldrig skal sige aldrig.
Tony Roma siger også, at ‘vi kommer dertil, når tiden er inde’. Det er altså en udskydelse, ikke en aflysning.
Udmeldingen står i kontrast til tidligere signaler. For tre år siden teasede General Motors-præsident Mark Reuss ellers en fuldt elektrisk Corvette baseret på Ultium-platformen.
Chevrolet er ikke alene om at tøve med elbiler i sportsvognssegmentet. Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, har Aston Martin også droppet en planlagt elbil, fordi kundernes interesse mangler. Det britiske mærke er ikke interesseret ført senest i 2040. Måske.


