Clever driller dieselbilister med bannerkampagne: “Tak for nu, diesel”

Ladeoperatøren Clever er ude med en opsigtsvækkende kampagne, hvor de driller de danske ejere af dieselbiler på en kæmpe bannerreklame.

Annonce

På Facebook deler Clever billeder af et stort stilladsbanner med et budskab, der driller alle de danske ejere af dieselbiler med en særlig og let hånlig hilsen:

“DIESEL: Tak for denne gang. Vi er nu flere end jer på de danske veje”, skriver Clever i kampagnen.

Christina Fink fra Clever udtaler i en pressemeddelelse: “Nu går elbilen fra at være et alternativ til at være det nye udgangspunkt. Diesel er overhalet, og trafikken har skiftet retning. Men det er vigtigt, at vi ikke ser det som en målstreg.”

Annonce

“Det er et vendepunkt, der forpligter, og vores opgave er fortsat at gøre springet til elbil enkelt og trygt, så vi sikrer, at endnu flere skifter fossilbilen ud med en elbil.”

Ifølge Christina Fink er gennembruddet ikke kommet af sig selv. Det bygger på tidlige investeringer og brede partnerskaber.

Massive investeringer i ladestandere – men det har kostet

“Vi investerede, sammen med Andel, i ladeinfrastruktur på et tidspunkt, hvor markedet endnu ikke var modent… Det var et bevidst valg at handle tidligt, fordi vi troede på elbilens gennembrud. Det har givet Danmark et forspring, som i dag kommer elbilisterne til gode,” siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Clever har i dag over 57.500 ladepunkter i hele landet. Men det har ikke været billigt at opføre så mange ladestandere, for Clever havde i 2024 et underskud på 150 millioner kroner.

Faktisk har selskabet lavet et negativt resultat fem år i træk. Værst så det ud i 2022-regnskabet med 365 millioner kroner i underskud.

Clever ledsager diesel-kampagnen med et direkte farvel på Facebook:
“Tak for nu, diesel. Vi ta’r den herfra 🤝”

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Selv om elbilerne nu har overhalet diesel, er der stadig et stykke vej til at overgå benzinbilerne. Danmark har i dag over 500.000 elbiler, men ifølge Motorregistret var der i januar 2026 fortsat mere end 1,6 millioner benzinbiler på de danske veje.

Clever opfordrer alle til at uploade fotos af deres dieselbil – se her:

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?