Chok i bilindustrien – kendt firma tæt på lukning

Den svenske leverandør af bildele GKN ePowertrain kan inden for to år være lukket ned. Allerede nu overvejer ledelsen at indstille produktionen.

Annonce

Den svenske leverandør af bildele GKN ePowertrain, der bl.a. fremstiller firehjulstræk og drivlinjer til elbiler, kører på randen af lukning.

Allerede nu overvejer ledelsen at indstille produktionen på virksomhedens fabrik i Köping. Og ikke bare kan produktionen gå i stå, hele fabrikken kan lukke ned.

Det skriver Bärgslagsbladet.

– I lyset af overgangen til elektriske køretøjer og den samlede reduktion i bilproduktionen, der reducerer efterspørgslen efter hypoid-baserede gearprodukter såsom PTU’er og RDU’er, ser GKN Automotive på muligheder for at konsolidere størstedelen af ​​vores PTU- og RDU-produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det til lokationer uden for Europa, hvor efterspørgslen aftager i et langsommere tempo, fastslår Corrie Raine, GKNs globale kommunikationschef, i en mail til Bärgslagsbladet.

LÆS OGSÅ: Over hver tredje tysker skifter fra elbil til benzinbil

Firmaet bekræfter desuden, at man har indledt forhandlinger med de ansattes fagforeninger. Altså såkaldte faglige forhandlinger. Lige nu står mindst 500 til at miste jobbet.

– Vi melder derfor ud, at vi overvejer at afvikle produktionen i Köping, og at vi nu skal i gang med forhandlinger med fagforeningerne på fabrikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vores fokus lige nu er at støtte vores medarbejdere og deres tillidsrepræsentanter, når vi sammen ansvarligt går ind i denne proces, siger Corrie Raine.

Også herhjemme står den på lukninger. Den 107 år gamle virksomhed Stenhøj, der bl.a. fremstiller autolift-systemer, meddelte tidligere på måneden, at man lukker produktionen i Danmark.

Kun en meget lille del af virksomheden kører videre i Danmark. Resten rykkes til udlandet. Læs mere om det her.

Læs videre efter annoncerne

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder