Chevrolet: Sådan kunne Camaro’en have set ud

Instagram-profilen Generalmotorsdesign har frigivet et billede af, hvordan den nuværende Chevy Camaro kunne have set ud.

Instagram-profilen Generalmotorsdesign har frigivet et billede af, hvordan den nuværende Chevy Camaro kunne have set ud.

Bag profilen står General Motors selv. Billedet er dermed så officelt, som noget kan blive. Alligevel kan man godt tillade sig at hænge lidt med hovedet. I hvert fald hvis man er Chevy-fan.

For billedet er en illustration. I mere end én forstand. For bilen findes ikke, og det er således kun et bud på, hvordan Chevrolet – som er ejet af GM – på et tidspunkt forestillede sig at Camaro’en kunne se ud.

Nu er det ret nemt at kigge på, hvad vi her ser. Formentlig den dødfødte Z/28. Men det skriver GM desværre ikke noget om i opslaget. Rygterne om den hardcore Z/28’ers død har sviret på internettet siden 2019, og siden hverken GM eller Chevrolet har sagt noget offentligt om bilen siden da, må vi betragte det som en sandhed.



I hvert fald til det modsatte er bevist. Og det kommer næppe til at ske. Men planerne var der. Muscle Cars and Trucks skriver, at Z/28 skulle være strippet for ‘en lang række bekvemmeligheder’ – så som bagsæder.

Ruderne skulle også være lavet af tyndere glas, og så ville man have sparet gevaldigt på isoleringen rundt om i bilen.

Forestil jer lige – bare et øjeblik – hvilket uhyre Camaro’en kunne have været! Omvendt har bilen haft det let. Salget er på det seneste kun gået én vej – ned. Sidste år blev der således kun solgt 29.775 nye Camaro’er i alt.



Bjørn Skjærup er journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Email: bj@boosted.dk