Chef indrømmer: Volvo har haft for mange fejl i 2 år

Volvos tilbagevendende topchef, Håkan Samuelsson, indrømmer nu, at mærket har haft et uacceptabelt højt antal fejl de seneste to år. Nu skal der rettes op på tingene.

Annonce

Volvos øverste direktør, Håkan Samuelsson, kommer nu med en opsigtsvækkende indrømmelse.

Han erkender, at bilmærkets biler har haft for mange fejl i løbet af de seneste to år, og at kvaliteten af bilerne har været “uacceptabelt for kunderne”.

Indrømmelsen falder efter en lang periode med software-problemer. Problemerne har især ramt mærkets nye elbiler som Volvo EX30 og flagskibet EX90.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er i et interview med Financial Times, at topchefen lægger kortene på bordet.

– Der vil selvfølgelig altid være en risiko for problemer, når du introducerer ny software, siger Håkan Samuelsson.

– Men i de seneste to år har vi haft et niveau, der er for højt og uacceptabelt for kunderne, og som vi har arbejdet intenst med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flagskibet EX90 er ramt af problemer

Problemerne har været særligt omtalte på den nye topmodel, Volvo EX90.

Bilen var i forvejen forsinket på grund af netop software-udfordringer.

Alligevel har kunder, der har modtaget bilen, fortalt om en række fejl. Og flere af bilens funktioner mangler stadig ved levering.

Og som Boosted for nyligt kunne fortælle, er 7 ud af 10 funktionerne, som kunderne allerede betalt for, blevet udskudt yderligere.

Det gælder blandt andet flere af de såkaldte førerassistent-systemer.

Men ejerne melder også om biler, hvor styresystemet bruger for meget strøm, når bilen er parkeret.


Ny, gammel direktør skal rydde op

I stedet for Jim Rowan genindsatte man veteranen Håkan Samuelsson. Han har fået til opgave at rette op på problemerne.

Ifølge Samuelsson arbejder Volvo nu på at gøre softwaren mindre kompleks og forbedre testprocedurerne.

Mere efter annoncen

Han advarer dog samtidig om, at det ikke vil fjerne alle fejl fra bilerne.

– Der findes ikke en bog, hvor man kan læse sig til, hvordan man gør.

– Hvis du er den første, skal du også selv skrive brugsvejledningen, siger han til Financial Times.

Mere efter annoncen

Udover at løse software-problemerne har Samuelsson også varslet besparelser for næsten 12 milliarder kroner, hvilket også har udløst fyringen af 3.000 ansatte. Størstedelen skal findes på hovedkontoret i Gøteborg.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet