Chef: Elektrisk BMW M3 får kunstig motorlyd

Den kommende elektriske BMW M3 får over 850 hestekræfter og kunstig motorlyd, men BMW slår fast, at et manuelt gear ikke bliver en del af pakken.

Annonce

Den nye elektriske BMW M3, internt kendt som ZA0, forventes at blive lanceret i 2027. Bilen bygges på BMW’s nye “Neue Klasse”-platform og får en betydelig effekt.

De første meldinger peger på mindst 850 hestekræfter, og der kan komme endnu kraftigere versioner senere.

BMW M’s administrerende direktør, Frank van Meel, bekræfter, at selvom mærket fortsat vil tilbyde manuelt gear i de nuværende benzinmodeller som M2, vil teknologien ikke blive overført til de elektriske M-modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over halvdelen af M2-købere vælger i dag manuelt gear.

Ifølge Frank van Meel er et traditionelt manuelt gear ikke foreneligt den måde elbiler er bygget op på.

I forbindelse med udstillingen Concorso d’Eleganza Villa d’Este forklarede han, at det manuelle gear vi tilføje unødvendig kompleksitet uden at forbedre bilens ydeevne eller effektivitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har man valgt at udelade det.

BMW M arbejder i stedet på nye måder at skabe en køreoplevelse i elbiler på. Uden motoromdrejninger og gearskift kan føreren miste fornemmelsen af fart.

Derfor udvikler BMW løsninger med akustisk feedback, haptiske signaler og visuelle indikatorer i realtid for at bevare den følelsesmæssige forbindelse mellem bil og fører.

For nogle måneder siden viste en teaser en M3 EV-prototype, der leverede en lyd, som minder om en forbrændingsmotor, inde i kabinen.

Det tyder på, at den kunstige lyd bliver en central del af oplevelsen i den nye model.

Ny platform giver nye muligheder

BMW’s nye elbil-arkitektur er meget fleksibel og understøtter alt fra en til fire motorer. Den elektriske M3 vil sandsynligvis have synkronmotorer (EESM) på bagakslen for hurtig respons og asynkronmotorer (ASM) foran.


De forreste motorer er effektive og minimerer modstand, når de ikke er i brug.

Denne kombination giver ingeniørerne mulighed for at finjustere bilens ydeevne med stor præcision.

Samtidig reduceres det energitab, der ofte ses i elbiler med to motorer. Det giver en mere effektiv kørsel. I hvert fald i teorien

Den nye M3 introducerer også BMW’s “Heart of Joy”-styreenhedw. Den integrerer styringen af drivlinje, bremser, energigenvinding, opladning og styretøj i ét system. Enheden behandler information ti gange hurtigere end tidligere systemer.

Mere efter annoncen

BMW lover derfor en “exceptionel præcision” i den nye bil. Det skal sikre, at køreoplevelsen fortsat er i centrum, selvom motoren er elektrisk.

Men mærket forsøger at bevare nogle af de elementer, som entusiaster sætter pris på, selvom de efter alt at dømme må høre på falsk motorlyd.

Insisterer på at skabe ‘køreglæde’

Selvom det manuelle gear forsvinder forsvinder helt, og alle elbiler i udgangspunktet kører ens, inisterer BMW på, at man ikke har glemt ‘køreglæden’.

Men nu, hvor den ikke længere kan findes i selve køreoplevelsen, prøver tyskerne at genfinde den med kunstig lyd og andre teknologier.

Spørgsmålet er så, om det er noget kunderne bider på. Eller om BMW er ved at lave en Mercedes, hvor kunderne flygter, fordi topmodellen ikke lever op til forventningerne. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet