Chauffør efterforskes: brugte ministerbil til at score damer

Politiet er i gang med at efterforske, hvorvidt en ministerchauffør har misbrugt sit embede til at score damer.
Foto: Martin Katler

Politiet er i gang med at efterforske, hvorvidt en ministerchauffør har misbrugt sit embede til at score damer.

En ministerchauffør, som blandt andet har kørt for statsminister Mette Frederiksen (S), er havnet i politiets søgelys. Det er han, fordi ordensmagten mistænker ham for embedsmisbrug.

Chaufføren skulle – ifølge Ekstra Bladets oplysninger – have misbrugt sin stilling i jagten på kvindelige bekendtskaber via datingappen Tinder.

Chaufføren skulle have brugt sin stilling og deraf privilegier til at imponere kvinder på forskellige dates. Ekstra Bladet har både forsøgt at få en kommentar fra den pågældende chauffør, og Økonomistyrelsen som under Finansministeriet har ansvaret for at ansætte og organisere ministerchaufførerne på Christiansborg.



Ingen af parterne har dog ønsket at udtale sig om sagen.

 



Bjørn Skjærup er journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Email: bj@boosted.dk