BYD undersøges for svindel med statsstøtte

EU undersøger lige nu, om kinesiske BYD har fået ulovlig statsstøtte fra Kina. Penge som mærket kan have brugt på at bygge en fabrik i Ungarn.

Annonce

Sammenkoblingen mellem elbilerne og ulovlig statsstøtte er noget, der ikke vil slippe de kinesiske bilmærker. Og nu kan BYD have brudt loven i EU.

I hvert fald vil EU-Kommissionen nu undersøge, om mærket har modtaget ulovlige tilskud fra kinesiske myndigheder i forbindelse med opstarten af en ny elbilfabrik i Ungarn.

Det skriver Financial Times.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Ungarns europa-minister Janos Boka har myndighederne i landet ikke kendt til undersøgelsen, før Financial Times skrev om den.

– Det er velkendt, at alle investeringer, der finder sted i Ungarn, meget hurtigt kommer på EU-Kommissionens radar, og at Kommissionen følger op ved at fordoble opmærksomheden på alle statsstøtteforanstaltninger, der finder sted i Ungarn, siger Boka.

Ifølge Financial Times er Kommissionen kun lige begyndt på sit arbejde med at undersøge, hvilken form for støtte den nye fabrik i Szeged har fået fra myndighederne i Kina. Og om det overhovedet er tilfældet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herhjemme er BYD et af de kinesiske bilmærker, der ikke rigtig har fundet køberen. Men 92 nyregistreringer i februar har mærket solgt færre biler end både Polestar og Xpeng, som også er kinesiske.

Det er i øvrigt ikke første gang, BYD kommer i søgelyset på grund af ulovlig statsstøtte. Sidste år mente en tysk undersøgelse at kunne slå fast, at mærket har modtaget ulovlig støtte fra det kommunistiske styre i Beijing. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder