Nu kan du få topmodellen SEAL U Design for 309.995 kr. – men kun i en begrænset periode, skriver importøren.
BYD sætter nu markant ind på det danske elbilmarked ved at sænke prisen på topmodellen SEAL U Design. Fra i dag kan bilkøbere spare hele 30.000 kr., hvilket betyder, at den veludstyrede el-SUV nu fås fra kun 309.995 kr.
Tilbuddet gælder kun lagerbiler og løber frem til 30. juni – eller så længe lager haves.
Tidligere kostede modellen 339.995 kr., men BYD sænker nu prisen for at give flere adgang til mærkets populære SUV i Danmark.
Kraftfuld el-SUV med høj rækkevidde
SEAL U Design er udstyret med et batteri på 87,0 kWh, som giver en rækkevidde på op til 500 kilometer. Hurtigladning med op til 140 kW betyder, at man kan lade fra 30 til 80 procent på bare 28 minutter, hvilket gør bilen klar til lange ture på kort tid.
Under motorhjelmen leverer elmotoren 218 hk, og med en tilladt anhængervægt på 1.300 kg kan SEAL U Design også bruges til trailer- og campingkørsel.
Bilen har desuden opnået fem stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstest, hvilket bekræfter det høje niveau af passager- og fodgængerbeskyttelse.

Udstyr i luksusklassen til lav pris
For 309.995 kr. får man en omfattende udstyrspakke med blandt andet 360 graders kamera, Infinity-lydanlæg, ventilerede og elektrisk justerbare forsæder, luftrensningssystem, 15,6” infotainmentskærm og 12,3” digital instrumentering.
Et stort panoramaglastag sikrer masser af lys i kabinen.
SEAL U Design tilbyder også praktiske fordele som et bagagerum på 425 liter og mulighed for hurtig opladning, hvilket gør den velegnet til både hverdag og ferier.
Derudover følger der 6 års garanti eller 150.000 kilometer med på bilen – elmotoren er dækket i 8 år, og batteriet har 8 års garanti op til 200.000 kilometer.
BYD’s aggressive prissætning på SEAL U Design kan gøre modellen til en endnu større konkurrent til andre populære el-SUV’er på det danske marked.
Sammenlignet med lignende modeller fra Hyundai, Kia og Tesla får man i SEAL U Design masser af plads, udstyr og rækkevidde til en mere overkommelig pris.
SEAL U Design kan allerede nu prøvekøres hos BYD-forhandlere i hele landet – men vil du gøre brug af tilbuddet, er det en god idé ikke at vente for længe.
Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.

