BYD bygger ladestandere til 400 km på 5 minutter i Norden

Verdens største elbilproducent BYD udruller nu lynhurtig flash-opladning i Sverige. Boosted har fået et noget kryptisk svar fra den danske importør.

Annonce

BYD vil etablere ladestationer i Sverige som en del af en ny offensiv for at vinde fodfæste på det skandinaviske marked.

Salget er gået sløjt for verdens største elbilproducent både i Danmark og Sverige.

Nu forsøger kineserne at ændre kursen ved at investere egne penge i ladeinfrastruktur på den anden side af Øresund.

Annonce

Planen er, at det svenske marked skal laves om i løbet af 2026. En vigtig del af strategien er den svenske lanceringen af den elektriske SUV Sealion. En model som allerede er i Danmark

Men det mest opsigtsvækkende træk er introduktionen af det dyrere mærke Denza.

Denza er for BYD, hvad Lexus er for Toyota.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med sig til Norden tager Denza, hvad BYD selv kalder ‘banebrydende’ opladningsteknologi. Den vil give bilerne 400 kilometer rækkevidde på fem minutter.

Kryptisk svar fra importøren; Hverken ja eller nej…

Maria Grazia Davino, regional direktør for BYD i ti europæiske lande, bekræfter planerne over for mediet Elbilen.

Hun forklarer, at BYD er begyndt at opbygge ladeinfrastrukturen i Sverige. Alle kommende Denza-modeller vil få mulighed for såkaldt “flash-opladning”.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Det er teknologien bag den såkaldte Super e-Platform, der gør det muligt. Med en effekt på op til 1.000 kW kan bilerne lade rekordhurtigt.

Det kræver dog, at der findes stationer, som kan levere den ekstreme mængde strøm. Og som Boosted allerede har fortalt, kan det danske elnet, som det ser ud i dag, slet ikke holde til den slags.

Denza kommer efter planen også til det danske marked. Om BYD udruller et lignende ladenetværk i Danmark, er dog stadig usikkert.


Boosted har spurgt den danske importør om planerne for et BYD-ladenetværk i Danmark. Svaret kommer fra den presseansvarlige Annegrethe Skovby. Og det er en smule kryptisk.

– For Danmark kan vi på nuværende tidspunkt hverken bekræfte konkrete planer om et BYD-drevet lynlade-netværk eller udelukke, at det kan blive aktuelt på sigt.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?