BYD åbner hovedkontor i EU’s mest korrupte land

Ungarn er et EU-land. Men selvom landet af kritikere kaldes både korrupt og antidemokratisk, har bilmærket BYD valgt at rykke sit hovedkvarter dertil.

Annonce

BYD har indgået en aftale med den ungarske regering.

Aftalen betyder, at det kinesiske mærke rykker sit europæiske hovedkvarter fra Holland til Ungarn. Og med det nye hovedkvarter følger en udviklingsafdeling og 2.000 arbejdspladser.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BYD har allerede én fabrik i Ungarn. Her samler man dog ikke personbiler, men elektriske busser. I 2023 kom det dog frem, at kineserne har underskrevet en aftale, som får en egentlig bilfabrik til at skyde op i landet.

Fabrikken skal efter planen allerede spytte biler ud på vejene i år. Når det så er sagt, har det ungarske styre fået en del kritik. Også internt af andre EU-medlemslande.

Ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks er Ungarn det mest korrupte land i hele EU, og landet ligger nummer 83. på listen, når det kommer til korruption i hele verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til sammenligning er Danmark ifølge den samme orgnaistation det mindst korrupte land i hele verden.

I både Norge, Sverige og Finland foregår der mere urent trav. Også selvom om de nordiske lande generelt er meget lidt korrupte.

Men det ændrer altså ikke på, at aftalen mellem kineserne og Viktor Orbáns regering er en realitet. Hvordan økonomien i den nye aftale mellem bilmærket og EU-landet er strikket sammen, er ikke offentliggjort.

Læs videre efter annoncerne

Reuters kunne dog fortælle, at EU-kommissionen allerede i marts indledte en efterforskning mod den nye bilfabrik i Ungarn.

Det skal på den måde kortlægges, om den kinesiske stat har spyttet subsidier i kassen – altså rede penge – for at få den ungarske regering til at sige ja til en aftale.

BYD er dog ikke den eneste koncern, der rykker meget af sine aktiviteter til Europa for at undgå straftold fra EU.

Mens flere konkurrenter gør det samme – altså flytter delvist – satser især ét mærke hele butikken og sin overlevelse på at flytte helt væk fra Kina. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler