Mate Rimac tester en prototype af Bugatti Tourbillion i sneen og viser de vilde kræfter. Den nye hyperbil kombinerer en V16-motor med tre elmotorer.
Mate Rimac tester en prototype af Bugatti Tourbillion i sneen. Videoen af den ‘vilde’ kørsel gĂĄr nu sin gang pĂĄ internettet.
Den kroatiske topchef har selv sat sig bag rattet for at presse den næste generation af hyperbiler til det yderste. Selvom sneen dækker asfalten, brøler den massive motor om kap med de elektriske hestekræfter.
Bugatti Tourbillion er ikke bare en almindelig efterfølger til Chiron.
Det er et teknologisk mesterværk, der bryder med fortidens turboladere. Hjertet i bilen er en ny 8,3-liters V16-motor uden turbo. Alene det er nok til at levere 1.000 hestekræfter.
Sammen med tre kraftfulde elmotorer lander den samlede ydelse pĂĄ svimlende 1.800 hk.
I videoen på Instagram ses Mate Rimac lave piruetter på en snedækket parkeringsplads i Zagreb. Den enorme kraft sendes ud til alle fire hjul, hvilket gør det muligt at styre den tunge bil gennem de hvide masser.
Selvfølgelig uden problemer.
Lyden fra den enorme V16-motor er noget helt særligt. Faktisk minder den om noget fra førkrigs-tidens racerbiler.
Mate Rimac har bevidst valgt at fjerne turboerne for at give de kommende Tourbillion-ejere en mere direkte og følelsesladet oplevelse.
Det er også Rimac der insisterer på, at Bugatti ikke skal bygge elbiler. Det forsøgte Volkswagen ellers at få igennem for bare få år siden.
Produktionen af de kun 250 eksemplarer forventes at starte senere i år. Indtil da fortsætter testarbejdet under alle tænkelige vejrforhold.
Mate Rimac indrømmer i opslaget, at der stadig er arbejde forude, før de første kunder kan få de længeventede nøgler.
Fremtidssikret V16-motor
Den nye motor er udviklet i samarbejde med Cosworth og kan tage op mod 9.000 omdrejninger i minuttet. D
et er en bedrift i sig selv for en motor af den størrelse. De elektriske motorer hjælper med at udfylde de huller, som en sugemotor naturligt har i det lave omdrejningsfelt.
Bilen er desuden udstyret med et batteri på 24,8 kWh, hvilket giver en rækkevidde på over 60 kilometer på ren strøm.
Det betyder, at man kan liste lydløst gennem byen, før V16-monstret vækkes til live pĂĄ motorvejen. Det er den ultimative kombination af ‘gammeldags’ mekanik og en fremtidssikring.

