En 38-årig mand måtte for nylig vinke farvel til sit kørekort og en Bugatti Chiron, han hævder ikke at eje, da politiet tog ham i en 50-zone.
Politiet har inddraget en bilists kørekort, og en Bugatti er blevet beslaglagt, efter føreren blev målt til at køre markant over hastighedsgrænsen i en 50 km/t zone.
Den 38-årige fører af bilen, en Bugatti Chiron, kørte med 123 km/t på Wiens kendte Ringstraße, en vej der omkranser byens centrum.
Hændelsen fandt sted nær parlamentsbygningen i den østrigske hovedstad, oplyser avisen Heute.
Føreren af den kraftfulde bil med 1.500 hestekræfter forsøgte indledningsvist at undgå ansvar ved at hævde, at han ikke var ejer af køretøjet. Bilen er da også udstyret med tyske nummerplader.
– Bilen tilhører en ven, forklarede føreren til politiet.
Myndighederne reagerede prompte ved ikke blot at inddrage mandens kørekort på stedet.
Også selve Bugattien, med en anslået værdi på omkring 28 millioner kroner, blev beslaglagt.
Den handling er i overensstemmelse med ny lovgivning i Østrig. Loven giver politiet beføjelse til at beslaglægge køretøjer i tilfælde af meget høje hastighedsoverskridelser.
Faktisk var Østrig det første land i verden, der fulgte Danmarks eksempel og indførte en lov om vanvidskørsel. Læs mere om det her.
Efterfølgende kan de beslaglagte biler blive solgt på auktion. Den potentielle straf for føreren kan dermed blive omfattende, idet ejeren risikerer at miste bilen permanent.
Det forhold, at føreren muligvis ikke er den registrerede ejer af bilen, har både i Østrig og Danmark ingen betydning. Politiet tager den alligevel.
Nu venter der en retssag, som skal afgøre, hvor Bugattien ender henne.
Men ligesom i Danmark går pengene fra salget direkte i statskassen, hvis en dommer konfiskerer bilen på statens vegne.
Det er dog ikke altid, at politiet slår ned på høj fart. For år siden måtte Bugatti-fabrikken i Frankrig gå ud og tage afstand fra en kunde, som kørte over 400 kilometer i timen på Autobahn og delte turen på Youtube.
Politiet undersøgte i første omgang, om rigmanden kunne sigtes for noget som helst. Men fordi der inden for færdselsloven ikke var noget at komme efter, endte myndighederne med at droppe sagen.
