Briterne har talt – vil helst køre i benzinbiler

De seneste tal over indregisteringer af personbiler i England viser, at antallet af elbiler er steget. Men de kan endnu ikke konkurrere med benzinbilerne.

Annonce

Mens bilsalget herhjemme gik frem i oktober i forhold til sidste år, er der en anderledes nedtur at spore i England.

Det samlede antal indregistreringer af nye biler faldt med seks procent. Benzinbiler er fortsat englændernes foretrukne valg med 72.681 registreringer. Men det skal ses i forhold til oktober 2023 som faktisk var hele 14 procent bedre.

Midt i den generelle tilbagegang oplever elbiler dog en markant fremgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At der kom 29.802 nye elbiler på de engelske veje oktober, markerer en stigning på 24,5 procent i forhold til samme måned sidste år.

Elbilerne er dermed det næstmest populære valg blandt britiske bilkøbere, og de har nu en markedsandel på 18 procent i årets første ti måneder. Til sammenligning var andelen 16 procent på samme tidspunkt sidste år.

LÆS OGSÅ: Han tjener igen millioner på at advare dig om fotovogne

På trods af fremgangen for elbiler, er Storbritannien dog ikke på rette vej. I hvert fald ikke hvis man spørger til regeringens politiske mål. Helt konkret er målet er, at 22 procent af alle nye biler skal være elbiler i 2024. I 2025 skal det tal være 28 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilmærker og importører, der ikke kan leve op til regeringens mål, bliver straffet med bøder. Men lige nu ser målet alene for 2024 ud til at være i fare. Læs mere om det her.

– Massive investeringer fra producenter i modelvalg og markedssupport er med til at gøre Storbritannien til det næststørste elbilmarked i Europa,” udtaler Mike Hawes, der er administrerende direktør for The Society of Motor Manufacturers and Traders (SMMT), alligevel i en pressemeddelelse.

I alt blev der indregistreret 144.288 biler i England i oktober. Mens elbilerne oplever fremgang, er salget af hybrid-, benzin- og dieselbiler faldende. Kia Sportage var den mest populære bil blandt briterne i oktober efterfulgt af Ford Puma og Mini Cooper.

Læs videre efter annoncerne

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler