Boosted-legende: Fynboens godkendte turbo-Kadett

Opel Kadett C Caravan - Volvo B230 A-motor - årgang 1978 - Precision PT7168-turbo

Sonni har bygget på sin Kadett i årevis, og nu står den gennemført, clean og godkendt med trykladet volvo-motor.

Fyn er fin. Især når det kommer til ombyggede biler. Specielt på Nordfyn har vi gennem årene set enormt hurtige og fede biler poppe frem. Sonnis Kadett C Caravan fra 1978 er en af dem, og det er en underdrivelse, når vi på fynsk siger: “Den er reddi fin”.

Sonni har haft sin Kadett i mange år, og den har været igennem flere ombygningsstadier, men med den nye motoropsætning, som er blevet lavet i vinter, virker Sonni ret tilfreds.

  – Der er en masse ting på bilen, som jeg gerne vil have lavet om. Specielt kosmetiske ting, som kun jeg ser, men de irriterer mig. Dog er teknikken i bilen ved at være der, hvor jeg altid har drømt om at nå til, forklarer Sonni.

Azev A er oldscool, men passer faktisk perfekt til stilen. Sonni kører altid på slicks-bagdæk, ellers vil den lette Kadett gerne danse med røven!

Reklame: