BMW’s hemmelige plan lægger benzinmotor i elbil

I dybeste stilhed – og uden den mindste lyst til at kommentere på planerne – overvejer BMW at lægge en benzinmotor i kommende elbiler. Det skal hjælpe på rækkevidden.

Annonce

BMW overvejer at udstyre sine største elbilmodeller med Range Extender-teknologi (EREV).

Helt skåret ind til benet er teknologien en lille benzinmotor, der udelukkende fungerer som en generator, der at oplade batteripakken.

På den måde riskerer ejerne ikke umiddelbart at løbe tør for strøm. Men der er altså ingen direkte forbindelse mellem den lille benzinmotor og hjulene.

Annonce

Det er kilder “tæt på BMW”, der har fortalt Bloomberg om overvejelserne på hovedkontoret i München.

Teknologien skal bruges i de største modeller. Det gælder luksuslimousinen i7 og den kommende iX7.

Også iX5, der desuden er på vej som brintbil, nævnes som en mulig kandidat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BMW ønsker ikke selv at kommentere på oplysningerne. De oplyser dog, at de “evaluerer kundernes interesse i flere forskellige drivlinjer”.

Kinesisk trend skal ‘kurere’ rækkeviddeangst

Range Extender-teknologien (EREV) adskiller sig fra traditionelle plug-in hybrider (PHEV).

I en EREV-model driver benzinmotoren ikke hjulene direkte. Motoren fungerer udelukkende som generator for at give batteriet strøm, når det er tomt.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Det betyder, at bilen grundlæggende er en elbil. Den har dog en benzinmotor som sikkerhedsnet.

Den teknologi er allerede populær i Kina. Den voksende interesse i Europa og USA har nu fået BMW til at overveje at tage den til sig.

BMW er gearet til hurtigt at introducere EREV-konceptet. De bygger allerede elmotorer, styresystemer og batterier internt.


De har også stor erfaring med mindre benzinmotorer.

Den strategiske overvejelse er endnu et bevis på topchef Oliver Zipses holdning. Han går ind for teknologisk åbenhed. BMW ønsker at give kunderne et reelt valg.

Herhjemme er det kun Mazda, der i den lille MX-30 sælger en REV-model. BMW var dog først men den nu pensionerede i3.

Et bevis på bilproducenternes usikkerhed

Rækkevidde-forlængeren er af de tydeligste signaler på, at selv ikke de ældste og mest etablerede bilmærker tør overgive sig til og satse fuldt ud på elbiler.

Mere efter annoncen

For BMW’s vedkommende passer rækkeviddeforlængeren dog allerede med den overordnende strategi.

Modsat mange af konkurrenterne har mærket fra München nemlig alle dage nægtet at lægge forbrændingsmotoren i graven.

Tværtimod taler tyskerne højt om ‘teknologisk åbenhed’. Senest har direktør Oliver Zipse advaret om, at EU’s planlagte forbud mod forbrændingsmotoren er ‘direkte farligt’ for industrien.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?