BMW nægter at droppe brintbilen – første bil er klar i 2028

Der er ingen brintstationer i Danmark længere. Men BMW fortsætter udviklingen af brintbilen. Sammen med Toyota vil tyskerne lave en serieproduktion i 2028.

Annonce

Den tyske bilproducent BMW nægter at give op over for brintbiler.

Selvom teknologien bredt – i hvert fald lige nu – anses for at være et kommercielt flop, forbereder tyskerne sig på at starte serieproduktion af et nyt brændselscellesystem i 2028.

Det skriver BMW Group i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen er opsigtsvækkende. Brintbilen kæmper med et næsten ikke-eksisterende netværk af tankstationer.

Og der ser heller ikke rigtig ud til at ske noget på den front, selvom EU, som Boosted også har kunnet fortælle, kan tvinge bl.a. Danmark til at genåbne brintstationerne.

Selv den største fortaler for teknologien, Toyota, har fået store problemer med sin eneste brintbil. Bl.a. i USA hvor en række ejere er så vrede over de få muligheder for at tanke, at det japanske mærke er blevet slæbt i retten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel holder BMW fast i teknologien.

BMW: Brint er et vigtigt supplement

BMW ser ikke brint som en erstatning for batteridrevne elbiler. I stedet ser de teknologien som et “vigtigt supplement” til mærkets fremtidige udvalg af drivlinjer.

Beslutningen er en del af en “teknologisk åben strategi”.

Artiklen fortsætter efter dette:

De første prototyper af det nye, tredje generation af brændselscellesystemet er allerede under udvikling. Det sker på koncernens specialcentre i München og Steyr.

Målet er at være klar til en egentlig serieproduktion i 2028.

BMW anerkender dog, at teknologien aldrig kan blive lige så energieffektiv som en ren elbil.

Ny, forbedret brændselscelle udviklet med Toyota

Det nye system bliver udviklet i et tæt partnerskab mellem BMW Group og Toyota Motor Corporation.


Teknologien skal kunne bruges i både personbiler og i erhvervskøretøjer.

Den nye, tredje generation af systemet er blevet markant forbedret.

Annonce

Pladsen, som brændselscellesystemet optager i bilen, er blevet reduceret med omkring 25 procent. Det gør det lettere at integrere i fremtidige bilmodeller.

Systemet forventes også at være betydeligt mere effektivt end de brint-brændselsceller der findes i dag.

Det skal give både øget rækkevidde og flere kræfter, kombineret med et lavere energiforbrug.

BMW er ikke den eneste bilproducent, der stadig eksperimenterer med alternativer til den rene elbil.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Renault, i partnerskab med Geely og oliegiganten Aramco, udviklet en ny hybridmotor, der kan køre på en blanding af benzin, el og autogas.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?