BMW nægter at droppe benzin – bygger 1 million motorer

Mens konkurrenter kun vil elbilerne, holder BMW fast i forbrændingsmotoren. Topcheferne insisterer på det frie valg og fortsat udvikling af Euro 7-motorer.

Annonce

BMW holder fast i forbrændingsmotoren. Produktionen fortsætter på trods af elbilernes fremmarch.

Hele 1,2 millioner benzin- og dieselmotorer blev bygget i 2024 bygget på Magna Steyrs fabrik i Ganz, Østrig.

Og ifølge BMW-cheferne Oliver Zipse og Klaus von Moltke er det kun begyndelsen på den nye æra af Euro 7-motorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange andre bilmærker har ellers lovet en fuld overgang til elbiler.

Fabrikschef Klaus von Moltke skærer i et interview med Automobilwoche BMW’s holdning ud i pap.

– Forbrændingsmotoren er vores fundament og vil også finansiere vores fremtidige drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingen af motorer med alt fra tre til otte cylindre fortsætter. De nye motorer bliver designet til at overholde de kommende Euro 7-miljøkrav.

BMW’s administrerende direktør, Oliver Zipse, bakker fuldt op om sin direktør-kollega. Han mener ikke, at overgangen til elbiler skal tvinges igennem.

Kunderne skal have lov til at vælge selv.

BMW satser på både strøm, benzin og diesel

Læs videre efter annoncerne

BMW er en af de få store bilkoncerner, som aldrig har sat en slutdato for benzin- og dieselbiler.

Den beslutning ser i dag mere og mere strategisk rigtig ud ud. I hvert fald har flere af konkurrenterne måttet erkende, at de ikke kun kan sælge elbiler.

Årsagerne til BMW’s strategi er blandt andet høje priser på elbiler.

En endnu ikke fuldt udbygget ladeinfrastruktur spiller også en afgørende rolle. Desuden er efterspørgslen på elbiler meget forskellig globalt.

Mere efter annoncen

Andelen af elbiler i BMW Group var 19 procent i første kvartal af 2025. Det tal viser, at forbrændingsmotoren stadig udgør en meget stor – og faktisk den største – del af salget.

Samtidig forbereder koncernen sig på en i det mindste ‘elektrificeret’ fremtid. Forproduktionen af næste generation af elmotorer er allerede påbegyndt i Østrig.

Motorerne, der i sidste ende kommer ud af det arbejde, skal bruges i den kommende “Neue Klasse”-platform af netop elbiler.

Den første model i den nye serie bliver en ny iX3. Den får premiere på biludstillingen IAA i München til september i år. Produktionen af selve bilen senere på året i Debrecen, Ungarn.

Fremtiden er fleksibel med HVO100 og 2030-mål

Mere efter annoncen

BMW’s mål er en ligelig fordeling mellem elbiler og biler med forbrændingsmotor inden 2030. Det er en 50/50-fordeling, som viser en fleksibel tilgang til fremtiden.

Andre bilmærker baserer deres strategi på politiske beslutninger. Det gælder især EU-forbuddet mod nye benzinbiler fra 2035. BMW forbereder sig i stedet på alle mulige scenarier.

– Det er ikke vores opgave at spekulere i det. Vores opgave er at være klar til alle udfald og sikre vores leveringsevne, siger von Moltke.

BMW tester også alternative brændstoffer som HVO100. Det er en fossilfri diesel, som er fremstillet af hydrobehandlede vegetabilske olier.

Ifølge BMW kan HVO100 reducere CO2-udledningen med op til 90 procent sammenlignet med almindelig diesel. Biler produceret i Tyskland tankes allerede med HVO100, før de leveres.

I Tyskland er det faktisk også muligt at tanke benzin, der reducerer CO2-udspillet med 90 procent. Og det til en pris, der chokerer bilisterne. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder