BMW forbyder 11.000 biler at køre i Danmark

Som Boosted i sidste uge kunne fortælle, er BMW begyndt at tilbagekalde biler med farlige Takata-airbags. Nu er 35.000 biler kaldt på værksted. 11.000 har fået kørselsforbud.

Annonce

BMW i Danmark har tilbagekaldt 35.000 biler i Danmark. 11.000 af dem har fået et egentligt kørselsforbud.

Det oplyser importøren ifølge Motormagasinet.

Oplysningen er kommet frem, efter at Boosted i sidste uge kunne fortælle, at importøren var begyndt at tilbagekalde biler med livsfarlige airbags.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De livsfarlige airbags er lavet af den japanske underleverandør Takata. Og selvom virksomheden gik konkurs tilbage i 2017, plages bilindustrien stadig af virksomhedens mange fejl.

De fejlramte airbags indeholder bestemte kemikalier. Det er disse kemikalier, der over tid nedbrydes. Flere bilmærker har holdt fast i, at ‘det især gælder biler i varme og fugtige klimaer’.

Men det er altså ikke nok til at udelukke fejlen i biler i andre lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Takata-skandalen, som hele missæren siden er blevet døbt, er dog meget ældre end selve konkursen.

Allerede i 1995 måtte japanerne nemlig tage ansvaret for mere end 3,8 millioner defekte airbags i amerikansk indregistrerede biler.

Problemerne fik dog ekstra luft under vingerne tidligere på sommeren, da en fransk kvinde døde, da airbaggen i hendes Citroën sprang i luften.

Artiklen fortsætter efter dette:

Dødsfaldet førte til, at den franske regering tvang bilmærkerne og deres importører i landet til at tilbagekalde 1,7 millioner biler med 2 ugers varsel.

Den franske kvindes død er desværre ikke enestående. Alene i USA har mere end 35 personer mistet livet, fordi livsfarlige airbags har sendt metalsplinter ud i kabinen, når de er eksploderet.

Det er ikke første gang, BMW tilbagekalder eller leder efter biler med de farlige airbags. I juli 2024 kunne Boosted fortælle, at en tilbagekaldelse på 400.000 biler med samme fejl ikke viste sig at være tilstrækkelig.

Hvis du er i tvivl, om din BMW – eller anden bil – er udstyret med de farlige airbags, kan du finde svaret på langt de fleste bilimportøreres danske hjememsider.


Der er også Car-recalls.eu og Safety Gate: the EU rapid alert system for dangerous non-food products, du kan holde øje med.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?