BMW: “Forbrændingsmotoren forsvinder ALDRIG”

BMW’s bestyrelsesmedlem, Jochen Goller, slår fast, at forbrændingsmotoren “aldrig vil forsvinde”. Mærket vil fremover satse på både rene elbiler og benzinbiler.

Annonce

Den tyske bilgigant BMW kommer nu med en vild melding om fremtiden.

En der i hvert fald står i skærende kontrast til mange af konkurrenternes holdninger.

Et bestyrelsesmedlem slår fast, at forbrændingsmotoren aldrig vil forsvinde. I stedet er tyskernes strategi at satse på tre forskellige platforme, der både dækker rene elbiler og biler med forbrændingsmotor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meldingen kommer i øvrigt på et tidspunkt, hvor overgangen til elbiler går langsommere end forventet.

Samtidig er regeringer og politikere verden over begyndt at trække i land i forhold til de ellers meget ambitiøse mål om at udfase fossilbilen fuldstændigt.

I det usikre marked lægger BMW nu en klar og langsigtet strategi frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bestyrelsesmedlem: Forbrændingsmotoren forsvinder aldrig. Aldrig.

Det er Jochen Goller, der er bestyrelsesmedlem hos BMW AG, som kommer med den markante udtalelse. Men den er på mange måder helt i tråd med tidligere udmeldinger fra ledelsen i München.

I et interview med Autocar India understreger Goller BMW’s tro på, at forbrændingsmotoren har en permanent plads i fremtiden.

– Forbrændingsmotoren vil aldrig forsvinde. Aldrig, lyder den kontante melding.

Læs videre efter annoncerne

Han forklarer, at BMW’s strategi ikke er at satse alt på én enkelt teknologi for at kunne smide alt andet væk.

I stedet vil tyskerne forenkle deres globale modelprogram og bygge det op omkring tre kerne-platforme.

Tre platforme til tre forskellige verdener

Den første platform er den meget omtalte “Neue Klasse”. Det er en dedikeret elbil-arkitektur, der er bygget fra bunden uden kompromiser. Den er BMW’s store satsning på den rene elbil.

Den anden platform er udelukkende til forbrændingsmotorer. Den skal bruges til billigere basismodeller, der er essentielle for rentabiliteten i store dele af verden som Indien, Mellemøsten og Østeuropa.

Mere efter annoncen

Den tredje og sidste platform er en fleksibel multi-energi platform. Den skal bruges til de større SUV’er og sedaner.

Den kan bygges til at rumme både batteripakker og forbrændingsmotorer. Det giver BMW mulighed for at sælge en fuldt elektrisk X5 i Danmark og en med benzinmotor USA mens den grundlæggende teknik er den samme.

BMW’s klare melding om en fremtid med forbrændingsmotorer står i skærende kontrast til ærkerivalen Audi.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Audis direktør, Gernot Döllner, netop udtalt, at elbilen er den “eneste og bedste løsning“, og at diskussionen om 2035-forbuddet er “kontraproduktiv”.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler