Igen igen topper BMW AutoIndex, der måler de danske bilejers glæde og tilfreds med deres biler. Det er 11. år i træk, BMW ligger i top.
Hvis man spørger de danske bilister, så er BMW-ejerne de mest tilfredse. I hvert fald ifølge AutoIndex-undersøgelsen som nu i 20 år har spurgt danskerne til deres biler. For BMW er det 11. år i træk med en topplaceringen, og samlet set har det tyske mærke indtaget førstepladsen i 15 år.
Det skriver den danske importør i en pressemeddelse.
Årets AutoIndex måler den samlede tilfreds blandt ejerne af 23 bilmærker på det danske marked. Og efter BMW følger Toyota og Volvo. På listen er der 1.000 indekspoint at høste, BMW-ejerne tildeler deres biler 921 af dem. Præcis det samme som i 2021. Med en score på 833 indekspoint udgør Mitsubishi bunden af dette års Autoindex. Det japanske mærke er gået 0,2 procent tilbage i forhold til samme undersøgelse fra sidste år.
Om AutoIndex 2022
I perioden januar-marts har 22.000 bilejere besvaret flere end 150 spørgsmål i den årlige AutoIndex-undersøgelse om bl.a. deres bil, forhandler og værksted. Svarene er indsamlet og bearbejdet af konsulenthuset Loyalty Group.
Besvarelserne er givet i form af vurderinger på en skala fra 1 til 7 og omregnet til indekspoint op til 1.000. Den samlede tilfredshed med bilmærkerne er en sum af fire kategorier: vurdering af bilen (40 procent) og vurdering af forhandler og værksted samt en udregning af bilejernes loyalitet over for bilmærket (hver 20 procent). Resultaterne gælder for biler, der er op til fire år gamle.