BMW bekræfter: Ny ‘særlig’ M-model kommer i år!

Har man lov at håbe? Vi tror det. På Goodwood Festival of Speed har BMW’s marketingchef bekræftet endnu ‘en særlig’ model fra M-afdelingen. Det dufter af 3.0 CSL Hommage!

Faktisk har det allerede været rygtet i noget tid. Men nu bekræfter BMW, at ‘endnu en specialmodel’ er på vej fra BMW-afdelingen. Ordene kommer fra tyskernes marketingdirektør Timo Resch.

Annonce for Danmarks største bilmesse:

Helt konkret fik Timo Resch løftet sløret for den nye model i forbindelse med at BMW endelig præsenterede den nye M3 Touring.

– Der kommer endnu en speciel M-bil, og den vil være klar allerede senere i år, sagde Timo Resch, da BMW præsenterede M3 Touring på Goodwood Festival of Speed i går.

50 biler til 5,5 mio. kr. – stykket!
Og mere ville marketingchefen faktisk ikke sige. Men BMWBlog mener at vide, hvad han taler om. Det afslørede siden faktisk allerede for et par uger siden. Rygtet siger en Hommage-model i stil med den 3.0 CSL Hommage, tyskerne præsenterede i 2015.

Reklameblok:



Reklamelink:
Er kæresten trist og sur? Bare rolig, her er den rette kur!

Når den kommer, vil den – siger BMWBlog – være baseret på M4 CSL. Den vil have samme 3-liters rækkesekser med dobbelte turboer og baghjulstræk. Men til forskel fra de mere ‘almindelige’ M4/M3-modeller vil den nye Hommage-bil have hele 608 hestekræfter. Eller mere!

Produktionen vil dog være stærkt begrænset. Faktisk skal der kun bygges 50 eksemplarer, og BMW vil have 750.000 euro svarende til 5,5 millioner kr. (uden afgifter) for hver bil!

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se billederne af 3.0 CSL Hommage 

Reklameblok:

Reklamelink:
Skal kæresten forkæles med lækkerier? Så klik her og se mere!

1
2
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over otte år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk