Halvanden million kroner. Det er, hvad en anonym køber har givet for bilen, der kaldes Volvos værste nogensinde.
Den skulle have været en Corvette-inspireret succeshistorie for Volvo, men P1900 endte som et mareridt der kun blev bygget i 57 eksemplarer.
P1900 var så dårligt samlet og bygget af så dårlige materialer, at kunderne blev væk. Volvos reaktion kom da også omgående. Efter bare 67 eksemplarer blev produktion sat permanent i stå på fabrikken i Gøteborg.
Alligevel er en af de meget få biler nu solgt for halvanden million svenske kroner svarende til lige knap 1 million danske kroner.
Det skriver Mestmotor.
Det selvom bilen beskrives som værende i ’ikke verdens bedste stand’. Altså for en i forvejen ringe bil som Volvos daværende direktør Gunnar Engellau beskrev meget rammende efter bare én weekend i bilen.
LÆS OGSÅ: Den første flyvende bil er godkendt i Europa – her er prisen
– Jeg troede, den ville falde fra hinanden!
I dag siges der er at være 50 P1900 biler tilbage. Bare ti af dem er stadig indenfor Sveriges grænser. Og måske fordi bilen var og er en katastrofe, er den interessant for samlere i dag.
– Volvo fejrer snart 100 år som bilmærke, hvis du har en gammel bil stående vil den stige i værdi, siger Michael Luft fra Bilweb auktioner som stod for salget.
Historien om lige dette eksemplar af P1900 går, at den første ejers søn kørte racerløb i bilen. Både i Monte Carlo og på Nüburgring. På sidstnævnte bane gik det dog galt, da en vinbonde cyklede ind over banen. Volvoen måtte ud i en undvigemanøvre og endte på taget.
Chaufføren bag rattet måtte efterfølgende køres hjem til Sverige i en ambulance. Om han er i live i dag, vides ikke. Men det er Volvoen.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!